Efter anmodning fra en person, der fremlægger dokumentation for et juridisk kønsskifte, jf. lov om Det Centrale Personregister, udsteder uddannelsesinstitutionen ny dokumentation med de nye personoplysninger, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2 Hvis personen har gennemført uddannelsen, udsteder institutionen nyt eksamensbevis, jf. 51, stk. 1-7. Det oprindelige eksamensbevis annulleres og destrueres. Såfremt der ikke foreligger et oprindeligt bevis, udsteder institutionen dokumentation for bestået uddannelse.
Stk. 3 Hvis personen har forladt uddannelsen uden at have gennemført denne, udsteder institutionen dokumentation for gennemførte uddannelsesdele, jf. § 53.