Epidemiloven - GAMMEL § 1

Denne konsoliderede version af epidemiloven - GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. marts 2021

Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

Lov nr. 114 af 21. marts 1979,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020,
som ændret ved lov nr. 160 af 3. februar 2021

§ 1

Med henblik på at hindre,

  • 1) at de i § 2 nævnte smitsomme og andre overførbare sygdomme udbredes her i landet, og

  • 2) at smitte fra disse sygdomme føres ind i landet eller herfra til andre lande, kan sundheds- og ældreministeren iværksætte de foranstaltninger, der er nævnt i eller fastsat i medfør af reglerne i kapitel 3 og 4.

Stk. 2 Sundheds- og ældreministeren kan bemyndige andre myndigheder, herunder de epidemikommissioner, der er nævnt i kapitel 2, til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, og iagttage de pligter, der påhviler ministeren.

Stk. 3 Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse i medfør af stk. 2.