EU-opholdsbekendtgørelsen § 10

Denne konsoliderede version af eU-opholdsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler om fri bevægelighed (EU-opholdsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1457 af 06. oktober 2020

Familiemedlemmer til arbejdstagere og selvstændig erhvervsdrivende
§ 10

Familiemedlemmer, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger, der som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af § 5, stk. 1 eller 2, har en afledt ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1 og 2, i samme tidsrum som hovedpersonen.

Stk. 2 For familiemedlemmer, der er omfattet af definitionen i § 3, stk. 1, nr. 3-5, er opholdsret efter stk. 1, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinget af, at unionsborgeren råder over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmernes underhold, således at de pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.