Kapitel 5 1 Familieretshusets Børneenhed
Familieretshusets Børneenhed yder støtte og rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger. Formålet med Børneenhedens tilbud er at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel. Støtten ydes med udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov for støtte, herunder ved de muligheder, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2 Børneenheden varetager bl.a. følgende opgaver:
-
1) At udpege en børnesagkyndig medarbejder som kontaktperson for et barn, jf. § 17.
-
2) At yde støtte til, at et barn får en bisidder, jf. § 18, stk. 1.
-
3) At tilbyde børnesagkyndig rådgivning til børn efter § 32 i forældreansvarsloven.
-
4) At støtte børn gennem en rådgivningslinje.
-
5) At støtte børn gennem deltagelse i børnegrupper.
Stk. 3 Børneenhedens tilbud efter stk. 2, nr. 3-5, kan også anvendes af børn, der er påvirket af familieretlige problemstillinger, men som ikke er involveret i en familieretlig sag.
Stk. 4 Børneenheden behandler sager, hvor et barn retter henvendelse til Familieretshuset efter § 35 i forældreansvarsloven.
Til brug for Familieretshusets behandling af en sag omfattet af denne lov varetager Børneenheden bl.a. følgende opgaver:
-
1) Afholdelse af samtale med et barn efter følgende bestemmelser:
-
a) § 5, jf. § 34, i forældreansvarsloven.
-
b) § 6, stk. 2, og § 18, stk. 3, i adoptionsloven, når barnet er under 18 år.
-
-
2) Iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser efter § 33 i forældreansvarsloven.
-
3) Afdækning af barnets perspektiv efter § 34 i forældreansvarsloven og § 6, stk. 3, og § 18, stk. 4, i adoptionsloven.
-
4) Afholdelse af samtaler og rådgivning, når et barn udnytter sin initiativret efter § 25 f i adoptionsloven.
Stk. 2 Til brug for familierettens behandling af en sag efter forældreansvarsloven og en sag om fuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan Børneenheden afholde samtale med barnet efter § 450 b og § 456 r, stk. 2, i retsplejeloven. Til brug for landsrettens behandling af en sag efter forældreansvarsloven kan Børneenheden afholde samtale med barnet efter § 455, stk. 2, i retsplejeloven.
Børneenheden har børnesagkyndige medarbejdere, der fungerer som kontaktpersoner med henblik på at støtte og rådgive børn under behandlingen af en sag i Familieretshuset og under en eventuel behandling af sagen i familieretten. § 3 i forvaltningsloven om inhabilitet finder tilsvarende anvendelse, når en medarbejder er kontaktperson for et barn i en sag, hvor Familieretshuset ikke træffer afgørelse.
Stk. 2 Børneenheden udpeger en kontaktperson for børn, der er involveret i en sag efter forældreansvarsloven, der behandles som en § 6-sag, eller i en § 7-sag, medmindre det ikke er relevant for barnet at have en kontaktperson. Børneenheden udpeger en kontaktperson for barnet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, hvis Børneenheden vurderer, at en kontaktperson er nødvendig for barnet.
Et barn, hvis sag behandles af Familieretshuset, har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade sig bistå af andre. Børneenheden yder støtte til, at barnet får en bisidder, hvis barnet har behov for det.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Børneenheden træffer afgørelse om, at barnets interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Børneenheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets.
Stk. 3 Børneenheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets uforbeholdne mening belyst.
Stk. 4 En bisidder for et barn skal være fyldt 15 år. Straffelovens § 152 finder tilsvarende anvendelse for en bisidder.
Børneenheden må ikke videregive oplysninger, som et barn har givet Børneenheden, i forbindelse med at barnet har modtaget støtte efter §§ 15 og 17, medmindre barnet har givet samtykke til, at oplysningerne videregives.
Stk. 2 Børneenheden kan videregive oplysninger til brug for behandlingen af en sag, når oplysningerne er afgivet af et barn i forbindelse med Børneenhedens opgaver efter § 16, medmindre barnet modsætter sig, at oplysningerne videregives.
Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at Børneenheden skal varetage yderligere opgaver, der har en naturlig sammenhæng med Børneenhedens formål, jf. § 15, stk. 1.