Kapitel 4 Feriebetaling og feriedagpenge
Et medlem kan ikke få både feriedagpenge og løn eller indtægter, der træder i stedet for løn, for den samme ferie, jf. dog § 11, stk. 1.
Stk. 2 Opgørelsen af dage med ret til feriedagpenge, herunder dage med ret til betalt ferie efter ferieloven, sker på tidspunktet for afregning af feriedagpengene. Søges der om feriedagpenge efter feriens afholdelse, sker opgørelsen af antal dage med ferie efter ferieloven på ferietidspunktet.
Hvis medlemmet på opgørelsestidspunktet, jf. § 10, stk. 2, samlet har optjent ret til feriebetaling efter ferieloven og feriedagpenge, der udgør mere end det maksimale hele antal dage med ret til ferie efter ferieloven og dage med feriedagpenge, jf. § 3, kan medlemmet få feriedagpenge, når pågældende har afholdt de optjente dage med feriebetaling efter ferieloven minus antallet af dage med feriedagpenge, jf. dog stk. 2 , og § 17.
Stk. 2 Hvis medlemmet kan dokumentere at have fået udbetalt feriebetaling efter ferielovens § 25 eller § 26, stk. 3, uden at have holdt ferien, anses pågældende for at have holdt det antal feriedage, der svarer til feriebetalingen.
Stk. 3 Hvis medlemmet har overført ferie efter ferielovens kapitel 4 om overskydende ferie, indgår den overførte ferie i beregningen af feriedagpenge på opgørelsestidspunktet.
Et medlem, der er ansat i udlandet af en udenlandsk arbejdsgiver, kan ikke få feriedagpenge.
Et medlem kan, uanset § 9, stk. 1, få feriedagpenge, når pågældende deltager i et forløb på en højskole eller lignende, hvis forløbet ikke på forhånd er fastsat til at være længere end ferien. Forløbet må ikke være begyndt før ferien.
Medlemmet kan få feriedagpenge, selv om der på tidspunktet for ferien ikke er ret til at få dagpenge på grund af
-
1) reglerne om mindsteudbetaling, jf. § 5 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge,
-
2) reglerne om tidsbegrænsning af retten til supplerende dagpenge, jf. § 60 og § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
-
3) manglende frigørelsesattest, når medlemmet ville have haft ret til dagpenge, hvis pågældende havde været fuldt ledig de pågældende dage, eller
-
4) en karantæne m.v., hvis sanktionen skyldes andet end selvforskyldt ledighed.
Et ledigt medlem skal være tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret, før ferien begynder. Medlemmet behøver dog ikke at tilmelde sig, hvis pågældende holder ferie i forlængelse af
-
1) arbejde,
-
2) sygdom,
-
3) barsel,
-
4) afsluttet uddannelse,
-
5) orlov, eller
-
6) ophold i udlandet.
Medlemmet kan få feriedagpenge, når uddannelsesstedet er ferielukket, når pågældende holder ferie i en praktikperiode, eller når ferien er aftalt med jobcenteret, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis medlemmet som ledig får
-
1) dagpenge ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9, eller er i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
2) godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 5 i bekendtgørelse om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU), eller
-
3) dagpenge efter § 52 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.