Kapitel 9 1 Import, eksport og samhandel
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan af hensyn til menneskers, dyrs eller planters sundhed fastsætte regler eller træffe bestemmelser om import, eksport og genindførsel af fødevarer, herunder forbyde import, eksport og genindførsel af fødevarer. Bekendtgørelse om offentlig kontrol af fødevarer, foder, hø og halm, fødevarekontaktmaterialer, animalske biprodukter og afledte produkter ved ind- og udførsel mellem lande i samhandelsområdet og ved indførsel fra tredjelande samt straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods, oplagres som transitgods eller indføres fra udlandet til eget brug.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om behandling, sammensætning, kvalitet, mærkning, kontrol m.v. af varer, der eksporteres her fra landet.
Stk. 2 Ministeren kan endvidere fastsætte regler om hygiejne, indretning, drift, kontrol og egenkontrol m.v. for virksomheder, som her fra landet eksporterer fødevarer.
Stk. 3 Medmindre ministeren fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør af loven, også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning til skibe og fly.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om etablering, indretning og drift af veterinære grænsekontrolsteder. Bekendtgørelse om grænsekontrolsteder, udgangssteder, inspektionscentre, kontrolsteder og faciliteter for videre transport
Stk. 2 Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om oprettelse af grænsekontrolsteder uden omkostning for staten stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på kontrol af de af loven omfattede animalske fødevarer m.v. ved indførsel fra og udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som ikke har indgået aftale med Den Europæiske Union om grænsekontrol.
Stk. 3 Ministeren kan bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset omfang, ophører som grænsekontrolsted.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde bistand på anmodning fra en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af sådanne i forbindelse med eksport af fødevarer. Ministeren kan endvidere yde bistand af mere generel art til eksporterhverv.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter stk. 1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.