Fødevareloven

Stk. 2 Inden for denne lovs område gælder definitionerne i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevareautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).

Stk. 3 Lovens regler om behandling omfatter alle de led i produktion, tilvirkning og distribution af fødevarer, som er defineret i artikel 3, nr. 16, i fødevareforordningen.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om personlig hygiejne og helbredskontrol for personer, som er beskæftiget med behandling, markedsføring og kontrol af fødevarer.

Stk. 2 Når der foreligger risiko for, at fødevarer fra bestemte geografiske områder indeholder forureninger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller miljøforureninger, eller i øvrigt kan være uegnede til anvendelse som menneskeføde eller foder, kan ministeren fastsætte regler herom, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for markedsføring af sådanne varer.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler, herunder forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af frugter, bær, svampe m.v. i de i stk. 2 nævnte geografiske områder, uanset om dyrkning, opdræt, jagt, fiskeri eller indsamling ikke udøves med markedsføring for øje.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer eller ingredienser, som enten ikke hidtil har været anset som fødevarer, eller som er frembragt ved anvendelse af teknologi, der ikke tidligere har været anvendt til formålet, skal godkendes forud for anvendelse eller markedsføring.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om tilsætningsstoffers og aromaers identitet og renhed og om, på hvilke vilkår disse stoffer må anvendes, herunder med hvilke formål, i hvilke mængder og til hvilke produkter.

Stk. 3 Ministeren udarbejder en positivliste over godkendte tilsætningsstoffer og deres anvendelse, som gøres offentligt tilgængelig.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af aromaer og tekniske hjælpestoffer og om, at fødevarer eller stoffer, der anvendes ved behandling af fødevarer, skal være tilsat et røbestof.

Stk. 2 Ministeren kan iværksætte overvågningsprogrammer for fødevarer og undersøgelser af fødevarer og af befolkningens kost og ernæring med henblik på udstedelse af regler inden for lovens område og på udarbejdelse af kost- og næringsstofanbefalinger, vejledninger til myndigheder og virksomheder samt forbrugeroplysning om kost og ernæring.

Stk. 3 Ministeren kan gennemføre og offentliggøre sammenlignende test af fødevarer. Der kan i forbindelse med testvirksomheden anvendes anonym informationsindsamling.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med angivelse af næringsværdi, herunder om, hvorledes næringsværdien skal angives på emballagen, i reklamer og lign. § 19 finder tilsvarende anvendelse for næringsdeklarationer.

Stk. 2 Stk. 1 finder kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i fødevareforordningen.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at fødevarevirksomheder ved markedsføringen af et produkt ikke må omtale egenskaber ved produktet eller virksomheden, som generelt gælder for tilsvarende produkter eller virksomheder.

Stk. 2 Anvendelsen af de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, er forbudt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der kan forveksles med de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af produktet.

Stk. 2 Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3 I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af de krænkende varer.

Stk. 3 Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.

Stk. 4 Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede foranstaltninger og tredjemands interesser.

Stk. 2 Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Stk. 2 Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise inden for fødevarekvalitet.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed. Ministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger administrationen af de i stk. 1 nævnte mærkningsordninger til en privat forening, herunder behandling af ansøgninger, certificering, kontrol og tilsyn og opkrævning af betaling. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private forenings afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 2 Importerede produkter, herunder levende dyr, kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis der foreligger dokumentation for, at produktet er behandlet eller dyret opvokset i overensstemmelse med de regler og krav, som er fastsat i medfør af loven.

Stk. 3 Ministeren kan beslutte, at importerede produkter kan omfattes af en frivillig mærkningsordning, hvis de i oprindelseslandet er omfattet af en kvalitetsordning, der efter en konkret vurdering for det enkelte produkt skønnes at indebære krav, som kan sidestilles med krav, der stilles under denne mærkningsordning.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om tilmelding af primærproducenter, som ønsker hele eller dele af deres virksomhed omfattet af en mærkningsordning.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at tilmeldte primærproducenter og godkendte eller anmeldte virksomheder, som overtræder de under en frivillig mærkningsordning opstillede krav eller andre betingelser, midlertidigt eller permanent udelukkes fra denne mærkningsordning.

Stk. 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af afgifter til dækning af de generelle omkostninger i forbindelse med en frivillig mærkningsordning.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler for de vilkår, som fødevarevirksomheden skal opfylde for at blive autoriseret.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at bestemte fødevarevirksomheder eller fødevarevirksomhedstyper kan undtages fra kravet om autorisation og registrering.

Stk. 2 En afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 3 Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4 Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dom, kan det heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om primærproducenters slagtning af dyr samt om vilkår for producenters slagtning og markedsføring fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning. Autorisationsbekendtgørelsen Hygiejnebekendtgørelsen

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven kun må anvende fødevarer fra autoriserede eller registrerede virksomheder. Autorisationsbekendtgørelsen

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde virksomhederne skal kunne dokumentere oprindelsen af de fødevarer og andre stoffer, der er bestemt til eller kan forventes at blive tilsat en fødevare, som virksomheden har fået leveret. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan virksomheder skal kunne identificere de øvrige virksomheder, hvortil virksomhedens produkter er leveret.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af loven for egen regning skal lade foretage nærmere fastsatte analyser og undersøgelser, at analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndighederne, og at analyserne skal foretages på bestemte laboratorier, jf. § 48, stk. 1. Autorisationsbekendtgørelsen Hygiejnebekendtgørelsen Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods, oplagres som transitgods eller indføres fra udlandet til eget brug.

Stk. 2 Ministeren kan endvidere fastsætte regler om hygiejne, indretning, drift, kontrol og egenkontrol m.v. for virksomheder, som her fra landet eksporterer fødevarer.

Stk. 3 Medmindre ministeren fastsætter andet, finder loven og regler, der er fastsat i medfør af loven, også anvendelse på fødevarer, der her i landet leveres som forsyning til skibe og fly.

Stk. 2 Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at der i forbindelse med ansøgning om oprettelse af grænsekontrolsteder uden omkostning for staten stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for grænsekontrollen med henblik på kontrol af de af loven omfattede animalske fødevarer m.v. ved indførsel fra og udførsel til lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som ikke har indgået aftale med Den Europæiske Union om grænsekontrol.

Stk. 3 Ministeren kan bestemme, at grænsekontrolsteder, der alene benyttes i meget begrænset omfang, ophører som grænsekontrolsted.

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om, at de omkostninger i forbindelse med drift af de i stk. 1 nævnte grænsekontrolsteder, der ikke dækkes af den betaling, som kræves i medfør af § 45, helt eller delvis afholdes af de lokale interessenter på grænsekontrolstedet.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om bistand efter stk. 1 og om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet hermed. Afholdte udlæg i forbindelse med bistandsydelsen kan kræves refunderet.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af afgifter og gebyrer til dækning af omkostninger ved tilsyn og kontrol efter loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende de af loven omfattede forhold, herunder for særlig belastende kontrol samt ekstraordinære tilsyn, kontrol og analyser eller anden særlig kontrol, jf. § 51.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, godkendelser, registreringer, anmeldelser, undersøgelser og attestationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til forordninger udstedt af Den Europæiske Union vedrørende de af loven omfattede forhold.

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om, at betaling for kontrol, der udføres efter økologiloven, lov om hold af dyr eller lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., skal opkræves efter stk. 2, når kontrollen indgår som en del af et overordnet kontrolområde omfattet af denne lov.

Stk. 5 Offentlige institutioner og momsregistrerede virksomheder, der er autoriserede eller registrerede som fødevarevirksomhed, bortset fra primærproducenter, betaler til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 563 kr. årligt. Beløbet opkræves for hvert produktions- eller forretningssted. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 6 Virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., betaler til dækning af omkostningerne i forbindelse med styrket kontrol af kosttilskud og handel hermed et årligt beløb på 9.814 kr. og et årligt beløb pr. anmeldt kosttilskud på 786 kr. Beløbene pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 7 De virksomheder, der er omfattet af loven, betaler til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol en årlig afgift på 718 kr. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 8 Stk. 7 finder ikke anvendelse for primærproducenter, detailvirksomheder, små slagterier, der slagter højst 35.000 dyreenheder årligt, og små mejerier, der producerer på grundlag af under 2 mio. kg mælk årligt.

Stk. 9 Ministeren fastsætter regler om opkrævning af de i stk. 5, 6 og 7 nævnte beløb, herunder fastsættelse af skæringsdato for, hvornår der foretages en opgørelse af virksomheder omfattet af stk. 5, 6 og 7 og af antal anmeldte produkter omfattet af stk. 6, og om termin for opkrævning.

Stk. 10 Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for lovens område, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 11 Den, der overtager en virksomhed eller helt eller delvis viderefører aktiviteterne i en virksomhed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne afgifter og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen.

Stk. 2 Ministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser om vurdering og godkendelse af analysemetoder og om, hvilke analysemetoder der skal anvendes til laboratorieundersøgelser i henhold til fødevarelovgivningen.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af internationale traktater og aftaler inden for lovens område.

Stk. 2 Ministeren kan bestemme, at de i henhold til stk. 1 trufne foranstaltninger skal gennemføres for virksomhedens regning.

Stk. 3 Hvis forbud eller påbud meddelt efter stk. 1 ikke bliver efterlevet, kan ministeren nedlægge forbud mod fortsat drift og eventuelt fratage de virksomheder, som er omfattet af lovens kapitel 8, autorisationen eller registreringen. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har fratagelsen virkning fra det tidspunkt, hvor den meddeles virksomheden.

Stk. 4 Undlader en virksomhed, der har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg, at efterkomme et påbud eller forbud meddelt i medfør af stk. 1, kan virksomheden pålægges daglige tvangsbøder, hvis der med hensyn til varigheden eller alvoren af overtrædelser af fødevarelovgivningen foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 5 En afgørelse efter stk. 3 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 6 Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7 Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådgivningen og uddannelsen.

Stk. 2 Ministeren kan i tilknytning til et forbud efter stk. 1 nedlægge forbud mod, at den ansvarlige for virksomheden for en tilsvarende periode som anført i stk. 1 udfører en eller flere fødevareaktiviteter, registrerer en ny fødevarevirksomhed eller får autoriseret en ny fødevarevirksomhed. Medmindre andet fremgår af afgørelsen, har forbuddet virkning fra det tidspunkt, hvor det meddeles den ansvarlige for virksomheden.

Stk. 3 En afgørelse efter stk. 1 og 2 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene.

Stk. 4 Begæring efter stk. 3 skal fremsættes, inden 4 uger efter at afgørelsen, der skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 5 Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt en afgørelse efter stk. 1 og 2 findes lovlig ved dom, kan der heri bestemmes, at anke vil have opsættende virkning.

Stk. 2 Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.

Stk. 2 En fødevarevirksomhed skal kunne dokumentere, at oplysninger og påstande, som virksomheden af egen drift fremkommer med, er korrekte.

Stk. 3 Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod kvittering udtage eller pålægge virksomheden at udtage prøver af fødevarer, herunder råvarer, halvfabrikata og færdigvarer, is, vand, damp, luft, luftarter, materialer og genstande, bekæmpelsesmidler, rengørings- og desinfektionsmidler m.v.

Stk. 4 Et laboratorium, der udfører analyser efter fødevarelovgivningen, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle de oplysninger om analyseresultater, den analyserede fødevare og den virksomhed, analyserne er udført for, der er nødvendige i forbindelse med eftersporing af fødevarebårne udbrud og mistanke herom. Laboratoriet underretter virksomheden om udleveringen af oplysninger.

Stk. 5 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at en fødevarevirksomhed skal yde tilsynsmyndighederne bistand ved forsendelse af prøver og afholde udgifterne herved.

Stk. 2 Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Stk. 3 Tilsynsmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om, hvor, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder at offentliggørelsen kan ske i elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 4 Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med vejledning efter stk. 1.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udvalgets sammensætning og virksomhed. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Stk. 2 Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser vedrørende godkendelse m.v. af isoleret transportmateriel, jf. traktat af 1. september 1970 om international transport af letfordærvelige levnedsmidler og om det specielle materiel, der skal bruges til sådan transport (ATP), til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser efter §§ 48 og 50 til at foretage godkendelse i henhold til og kontrol med overholdelsen af de principper for god laboratoriepraksis, som er opstillet af Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 5 Ministeren kan nedsætte udvalg til at bistå ved administration af særlige områder inden for fødevarelovgivningen. Ministeren kan fastsætte regler herom. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse udvalgs afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse.

Stk. 6 Ministeren kan fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse af en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen.

Stk. 2 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Stk. 2 Såfremt de i medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører økonomisk tab for en virksomhed eller for en producent, er staten erstatningspligtig.

Stk. 3 Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Autorisationsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om offentlig kontrol af fødevarer, foder, hø og halm, fødevarekontaktmaterialer, animalske biprodukter og afledte produkter ved ind- og udførsel mellem lande i samhandelsområdet og ved indførsel fra tredjelande samt straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter Fødevarekontrolbekendtgørelsen

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er

• 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

• 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3 I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser som anført i stk. 2. Autorisationsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer Bekendtgørelse om grænsekontrolsteder, inspektionscentre og kontrolsteder Hygiejnebekendtgørelsen Fødevarekontrolbekendtgørelsen Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. Bekendtgørelse om offentlig kontrol af fødevarer, foder, hø og halm, fødevarekontaktmaterialer, animalske biprodukter og afledte produkter ved ind- og udførsel mellem lande i samhandelsområdet og ved indførsel fra tredjelande samt straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5 Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 eller 3 skal der ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i en systematisk eller forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af fødevarelovgivningen, samt til den tilsigtede eller opnåede berigelse og virksomhedens omsætning.

Stk. 6 Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 eller 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at virksomheden har fået anmærkninger ved mindst tre af de seneste fire foregående kontrolbesøg, hvis der med hensyn til varigheden eller alvoren af overtrædelser af fødevarelovgivningen foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 7 Ved udmåling af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser nævnt i stk. 1 eller overtrædelse af regler fastsat efter stk. 3 skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen er fremkaldt nærliggende fare for spredning, herunder indslæbning, af de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr, som er fastsat i medfør af § 25 i lov om hold af dyr.

Stk. 2 For så vidt angår den i stk. 1 omhandlede tilkendegivelse, finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til anklageskrift og om ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 2 Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af den opgaveomlægning, der har fundet sted i forbindelse med oprettelsen af en central enhed og et antal regionale statslige enheder, som varetager kontrol, tilsyn, undersøgelser og informationsvirksomhed m.m. inden for fødevarelovens område. Tjenestemanden har herunder pligt til i den tilbudte stilling at underkaste sig sådanne forandringer, som ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for vedkommende. I samme omfang kan det pålægges tjenestemanden at overtage en anden stilling.

Stk. 3 Staten refunderer kommunen udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten.

Stk. 4 Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af vedkommende kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel.

Stk. 5 Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til § 80, stk. 1 og 4, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) er overgået til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 6 Staten refunderer kommunen eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 4.

Stk. 7 Kommunen udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 har valgt at opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.

Stk. 8 Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-7 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter.

Stk. 2 Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at følgende love helt eller delvis ophæves:

• 1) Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).

• 2) Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

• 3) Lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.

• 4) Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).

• 5) Lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).

• 6) Lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.

Stk. 3 Regler, der er udstedt i medfør af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), samt regler, der er opretholdt ved følgende lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov:

• 1) § 81 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven).

• 2) § 68 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m.

• 3) § 18 i lov nr. 290 af 29. april 1992 om æg og ægprodukter.

• 4) § 25 i lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v. (mælkeproduktloven).

• 5) § 29 i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven).

• 6) § 29, stk. 2 og 3, i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 4. august 1993.

Stk. 4 Overtrædelse af de i stk. 3 omhandlede regler straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5 Virksomheder, som efter hidtidige regler er »godkendte«, anses for »autoriserede« efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 6 Aktiviteter, som efter hidtidige regler er »anmeldte«, anses for »registrerede« efter denne lov og regler udstedt i medfør af loven.