Folkekirkeøkonomiloven

Stk. 2 Et samarbejde mellem flere menighedsråd efter §§ 42 a og 43 i lov om menighedsråd kan oprettes som en selvstændig juridisk enhed med eget regnskab, såfremt samarbejdets omfang udgør

• 1) minimum 3 årsværk eller

• 2) en omsætning på mindst 2 mio. kr. om året.

Stk. 3 Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for en kirkegård, som bestyres efter § 1, stk. 4, eller § 3 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Stk. 2 Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om menighedsrådets afholdelse af udgifter.

Stk. 2 Renter, udbytte m.v. af kirkens kapitaler samt leje- og driftsindtægter for præsteembedets faste ejendomme indgår i kirkekassen.

Stk. 3 Den del af kirkens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk. 1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på folkekirkens medlemmer i kommunen.

Stk. 2 Budgetsamrådet er offentligt. Bekendtgørelse om afholdelse af budgetsamrådet sker efter provstiudvalgets bestemmelse på en måde, der sikrer, at offentligheden bliver bekendt med afholdelsen. I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på budgetsamrådet.

Stk. 3 Budgetsamrådet har ikke besluttende myndighed, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Menighedsrådene kan på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd beslutte at flytte kompetence fra provstiudvalget til budgetsamrådet. Beslutningen er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode. Provstiudvalgets og budgetsamrådets kompetencer fastlægges i en vedtægt. Budgetsamrådet kan overtage provstiudvalgets kompetence til at:

• 1) Fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, jf. § 6, stk. 2.

• 2) Fastsætte de i § 7, stk. 1, nævnte rammer og bevillinger.

• I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er der i § 5, stk. 4, nr. 3, ved en fejl skrevet "§ 7 a, stk. 2" i stedet for "§ 7, stk. 2", jf.  2, nr. 4, og § 4 i lov nr. 393 af 18. april 2023. 3) Fastsætte det i § 7 a, stk. 2, nævnte ligningsbeløb, medmindre dette fastsættes af et budgetudvalg, jf. § 17 c. Ved det besluttende budgetsamråds fastsættelse af ligningsbeløbet finder § 7, stk. 6, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

• 4) Fastsætte størrelse og udmøntning af reserven, jf. § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 5 Budgetsamrådet kan beslutte, at personalenormeringen fastlægges af provstiudvalget og i så fald fastlægge retningslinier for personalenormering. Beslutningen træffes på det første budgetsamrådsmøde efter nyvalg til menighedsråd og er bindende for menighedsrådenes funktionsperiode.

Stk. 6 Budgetsamrådet kan hvert år beslutte, om der i forbindelse med budgetprocessen skal fastsættes en reserve, der overstiger 5 pct. af ligningsbeløbet, jf. § 7, stk. 3.

Stk. 7 Budgetsamrådet kan beslutte at iværksætte samarbejde efter § 43 a, stk. 1, i lov om menighedsråd.

Stk. 8 Budgetsamrådet nedsætter på menighedsrådenes foranledning en fællesbestyrelse til administration af samarbejder, jf. § 44 c i lov om menighedsråd. Er der nedsat et budgetudvalg, jf. § 17 c, stk. 1, træffes beslutningen i budgetudvalget.

Stk. 9 Når der på budgetsamrådet træffes beslutning om en ændret kompetencefordeling, jf. stk. 4-5, eller om etablering af samarbejde, jf. stk. 7, vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkelte råd, og beslutningen træffes ved kvalificeret flertal på 2/3. Et samarbejde med provstiet som ramme, jf. stk. 7, ophører, hvis der på et efterfølgende budgetsamråd ikke er et kvalificeret flertal som nævnt i 1. pkt. for at fortsætte samarbejdet. Ved øvrige beslutninger vægtes stemmerne også som nævnt i 1. pkt., og beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Stk. 10 Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af budgetsamråd.

Stk. 2 På baggrund af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte drøftelse fastsætter provstiudvalget de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv.

Stk. 2 Provstiudvalget fastsætter på baggrund af stk. 1 det ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, jf. dog § 5, stk. 4, og §§ 17 c-17 d.

Stk. 3 Provstiudvalget har ved ligningsbeløbets fastsættelse adgang til at afsætte midler til en reserve på op til 5 pct. af ligningsbeløbet. Ved forbrug af reserven har provstiudvalget det følgende år mulighed for at forhøje ligningen med henblik på reservens reetablering. Provstiudvalget kan afsætte en reserve, der overstiger 5 pct. af ligningsbeløbet, hvis det besluttes af budgetsamrådet, jf. § 5, stk. 6.

Stk. 4 Provstiudvalget kan efter ansøgning fra menighedsrådene bevilge anvendelse af reserven til dækning af de i § 2 anførte formål, herunder til uforudsete udgifter. Provstiudvalget kan af reserven yde et likviditetslån til menighedsråd med en løbetid på maksimalt 12 måneder. Provstiudvalget fastsætter betingelserne for likviditetslånet.

Stk. 5 Provstiudvalget kan efter høring af menighedsrådene anvende reserven til dækning af de i § 17 g anførte formål, herunder til uforudsete udgifter.

Stk. 6 Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse og udmelding af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger, jf. stk. 1, og om fastsættelse og udmøntning af en reserve, jf. stk. 3-5. Kirkeministeren kan ikke fastsætte regler om størrelsen af kirkekassernes udgifter eller om kirkeskattens størrelse.

Stk. 2 Menighedsrådet udarbejder målsætninger, som indarbejdes i budgettet, jf. stk. 1.

Stk. 3 Bestyrelsen for en selvstændig juridisk enhed fastsætter og disponerer sit budget inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, eller som er fastsat af menighedsrådene i henhold til samarbejdsvedtægten, jf. § 42 a, stk. 2, og § 43, stk. 2, i lov om menighedsråd.

Stk. 4 Menighedsråd, som er fælles om præsteembeders faste ejendomme, fastsætter budgettet for de faste ejendomme inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. § 7, stk. 1, nr. 3. Menighedsrådene træffer beslutning om budgettet ved stemmeflertal på et fællesmøde. Til brug for fællesmødet indhentes en udtalelse fra præstegårdsudvalget. Budgettet disponeres af det menighedsråd, som administrerer budgettet på vegne af præstegårdsudvalget.

Stk. 5 Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse, indsendelse til provstiudvalget og offentliggørelse, samt om tilsyn med og forhold vedrørende præsteembedets faste ejendomme.

Stk. 6 Kirkeministeren kan fastsætte regler om disponering af budgettet, herunder omdisponering inden for budgettet og til provstiudvalgskassen.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for selvstændige juridiske enheder efter § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3.

Stk. 2 Provstiudvalget kan tillade og under særlige omstændigheder bestemme, at der skal benyttes regnskabskyndig bistand til tilrettelæggelse og aflæggelse af regnskaber efter stk. 1 samt til foretagelse af kasseeftersyn.

Stk. 2 Direktøren for Ankestyrelsen er stiftamtmanden. Direktøren kan delegere sin stiftsøvrighedskompetence til medarbejdere i Ankestyrelsen på ankechefsniveau eller derover. Direktøren kan bestemme, at en person, der varetager direktørens stiftsøvrighedskompetence efter delegation, kan oppebære titlen af stiftamtmand.

Stk. 2 Af fællesfonden kan endvidere afholdes udgifter, der vedrører lokale kirkelige aktiviteter, herunder:

• 1) Forsikrings- og skadesudgifter.

• 2) Udgifter til de særlige sagkyndige, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 8, stk. 2.

• 3) Udgifter til det særlige syn, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 33.

• 4) Udgifter til den sagkyndige medvirken samt registrering og afregistrering, der er nævnt i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 2 og 3 og § 22 a, stk. 2 og 3.

Stk. 3 For udgifter efter stk. 2 kan fællesfonden efter kirkeministerens bestemmelse opkræve hel eller delvis refusion fra kirke- eller provstiudvalgskassen.

Stk. 4 I refusion efter stk. 3 af skadesudgifter, jf. stk. 2, nr. 1, kan kirkeministeren beslutte at indregne en henlæggelse, dog således at den samlede henlæggelse ikke kan udgøre et større beløb end den gennemsnitlige årlige skadesudgift.

Stk. 2 Der kan efter kirkeministerens bestemmelse ydes et generelt tilskud til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb i kommunen. Beløbet fordeles mellem kommunerne efter samme principper, som anvendes ved fordeling af landskirkeskatten, jf. § 15, stk. 4.

Stk. 2 Fællesfonden kan oppebære refusioner af udgifter, der er afholdt af fællesfonden, men vedrører lokale kirkelige aktiviteter.

Stk. 3 Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter.

Stk. 4 Den del af fællesfondens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne efter stk. 1-3 eller af tilskud fra statskassen, jf. § 20, stk. 2, dækkes gennem en landskirkeskat, der pålignes folkekirkens medlemmer.

Stk. 2 Fællesfonden kan optage lån til finansiering af skadesudgifter, der ligger ud over det på fællesfondens budget fastsatte beløb til skadeserstatninger, inden for en ramme på 500 mio. kr.

Stk. 2 Kirkeministeren fastsætter fællesfondens budget. Der kan ikke budgetteres med samlede udgifter, der er større end indtægterne fra landskirkeskatten, andre indtægter samt eventuelt videreført overskud fra tidligere år.

Stk. 3 Landskirkeskattens størrelse fastsættes af kirkeministeren.

Stk. 4 Landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne sker på grundlag af de skattepligtige indkomster i kommunerne for det på fordelingstidspunktet nærmest forudgående indkomstår for de i kildeskattelovens § 1 omhandlede skattepligtige personer, således som disse indkomster er opgjort med henblik på beregning af slutskat. Ved fordelingen ses bort fra indkomster, som vedrører medlemmer af en valgmenighed og personer, der ikke hører til folkekirken.

Stk. 2 Kirkeministeren fastsætter regler om fællesfondens regnskabsvæsen og om anbringelse af fællesfondens likviditet, forsikringsreserve og pensionshensættelse m.v. Ved reglernes fastsættelse kan kirkeministeren ud over at tage hensyn til sikkerhed og orden inden for regnskabsområdet tage hensyn til mulighederne for at tilvejebringe oplysninger til brug for økonomisk planlægning, styring og kontrol.

Stk. 3 Biskopperne, det i § 10 nævnte administrative fællesskab samt de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden, meddeler kirkeministeren de oplysninger og tilvejebringer det regnskabsmæssige materiale, som kirkeministeren finder nødvendigt for at aflægge fællesfondens regnskab.

Stk. 4 Regnskabet revideres af rigsrevisionen.

Stk. 2 Valgret til provstiudvalgets læge medlemmer har medlemmerne af provstiets menighedsråd. Præster i pastorater, der omfatter flere menighedsrådskredse i samme provsti, har kun én stemme og kan selv vælge, i hvilket menighedsråd de vil afgive stemme. Omfatter pastoratet menighedsrådskredse i mere end ét provsti, har præsten en stemme i hvert provsti. En repræsentant i et menighedsråd for en valgmenighed har stemmeret ved valget, jf. § 4 i lov om menighedsråd.

Stk. 3 Valgbar som lægt medlem er enhver, der opfylder betingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet.

Stk. 4 En sognepræst, der er fastansat i provstiet, har valgret og er valgbar til provstiudvalget som repræsentant for præsterne.

Stk. 5 Ordinært valg til provstiudvalg skal foretages inden udgangen af oktober måned i året efter, at ordinært valg til menighedsråd har fundet sted. Valget gælder fra 1. november, og funktionsperioden er 4 år.

Stk. 2 På det første provstiudvalgsmøde efter nyvalg afgiver de menighedsrepræsentanter, som ikke tidligere har afgivet en erklæring som foreskrevet i § 7 i lov om menighedsråd, en sådan erklæring.

Stk. 3 Provstiudvalget kan beslutte at tillægge formanden honorar. Honorar kan dog kun tillægges formanden, såfremt denne er valgt medlem af provstiudvalget. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om formandshonoraret.

Stk. 4 Provstiudvalgets beslutninger træffes i møder. Provstiudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Stk. 5 Provsten virker som udvalgets forretningsførende medlem og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger.

Stk. 6 Provstiudvalgets møder er offentlige. Provstiudvalget kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis det bestemmes af provstiudvalget eller formanden. Provstiudvalget kan tillade personer, der er ansat af provstiudvalget, at overvære behandlingen af sager for lukkede døre. Provstiudvalget kan tilkalde andre personer til at overvære en sags behandling for lukkede døre, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning.

Stk. 7 Provstiudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Er der uenighed i provstiudvalget om forretningsgangen, kan spørgsmål herom forelægges biskoppen til afgørelse.

Stk. 8 De i lov om menighedsråd § 46, stk. 1, nævnte regler om annullation og suspension af beslutninger finder tilsvarende anvendelse over for et provstiudvalgs beslutninger, der strider mod lovgivningen. Endvidere finder de i lov om menighedsråd § 46, stk. 2-5, og § 48 nævnte regler om pålæggelse af tvangsbøder i forbindelse med ulovlige undladelser, anlæggelse af erstatningssager ved domstolene, frafald af erstatningsanlæg mod betaling af erstatningsretlig bod samt nedsættelse eller helt bortfald af en erstatning tilsvarende anvendelse over for medlemmer af provstiudvalg, der er ansvarlige for en undladelse eller for, at en kirkekasse eller provstiudvalgskassen er påført et tab.

Stk. 9 Stiftsøvrighedens afgørelser efter stk. 8, 1. pkt., kan af provstiudvalget indbringes for kirkeministeren. Stiftsøvrighedens afgørelser efter stk. 8, 2. pkt., kan af de pågældende medlemmer af provstiudvalget indbringes for kirkeministeren.

Stk. 2 Budgetudvalget, jf. stk. 1, nr. 1, består af provsterne som fødte medlemmer og lige mange valgte medlemmer fra hvert provstiudvalg.

Stk. 3 Budgetudvalget, jf. stk. 1, nr. 2, består af provsterne og mindst et valgt medlem fra hvert provsti eller del af et provsti. Det mindste provsti eller del af et provsti har mindst et valgt medlem, mens øvrige provstier er repræsenteret proportionalt hermed i forhold til antallet af folkekirkemedlemmer i provstiets sogne i kommunen. Det enkelte provstiudvalg kan dog ikke have flere valgte medlemmer end antallet af valgte medlemmer i pågældende provstiudvalg.

Stk. 4 Det konkrete antal medlemmer fra hvert provstiudvalg fastsættes i budgetudvalgets forretningsorden. De valgte medlemmer udpeges af provstiudvalgene i forbindelse med disses konstituering.

Stk. 5 En af provsterne udpeges som forretningsfører og drager omsorg for udførelsen af budgetudvalgets beslutninger.

Stk. 6 Bestemmelserne i § 17 b, stk. 1, stk. 3, 4 og stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for budgetudvalgene.

Stk. 7 Hvis der i kommunen er sogne eller dele af sogne, som ikke ligger i de provstier, der er repræsenteret i budgetudvalget, har disse sognes provstiudvalg adgang til at sende en repræsentant til budgetudvalgets møder. Repræsentanten har tale- og forslagsret.

Stk. 8 Budgetudvalget fastsætter det samlede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, og fordelingen mellem provstierne for

• 1) kommunens kirkekasser,

• 2) selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget,

• 3) præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme, og

• 4) provstiudvalgskasserne.

Stk. 2 De menighedsråd i kommunen, som ikke ligger i provstiet, hvor flest af kommunens folkekirkemedlemmer bor, har ret til at deltage i budgetsamrådet i dette provsti. Disse menighedsråd har samme rettigheder og pligter ved budgetsamrådets drøftelser og eventuelle beslutninger om målsætninger for udgifter og ligning, fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger, projektbevillinger og ligningsbeløb i ligningsområdet som provstiets menighedsråd.

Stk. 2 En af provsterne udpeges som forretningsfører og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger.

Stk. 3 Det fælles provstiudvalg varetager samtlige opgaver, der er henlagt til provstiudvalg.

Stk. 2 Udgifterne til valg af provstiudvalgene og til udvalgenes og provstens møder, herunder honorar til formanden, befordringsgodtgørelse og diæter til de valgte medlemmer samt udvalgenes udgifter til medhjælp og kontorhold, udredes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 3 Udgifter til særlige revisionsarbejder vedrørende de lokale kirkelige kasser ud over dem, der dækkes efter § 11, stk. 1, nr. 7, udredes af provstiudvalgskassen.

Stk. 4 Udgifter til samarbejde, jf. § 42 c eller § 43 a i lov om menighedsråd, udredes af provstiudvalgskassen. Udgifter til samarbejde, jf. § 42 b i lov om menighedsråd, kan udredes af provstiudvalgskassen.

Stk. 5 Udgifter til provstiudvalgsmedlemmers deltagelse i kurser m.v., der må anses af betydning for udøvelsen af hvervet som provstiudvalgsmedlem, afholdes af provstiudvalgskassen. Der vil endvidere efter kirkeministerens bestemmelse af provstiudvalgskassen kunne ydes valgte provstiudvalgsmedlemmer erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i sådanne kurser m.v.

Stk. 6 Udgifter til budgetudvalgets virksomhed afholdes af de deltagende provstiudvalg.

Stk. 7 Tilskud til krematoriedrift i og uden for provstiet kan ydes af provstiudvalgskassen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2 Provstiudvalget fastsætter som led i den årlige budgetproces driftsrammen, anlægsbevillinger og projektbevillinger for provstiudvalgskassen og udarbejder budgettet på baggrund heraf.

Stk. 3 Ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen fastsættes af provstiudvalget, jf. dog § 17 c, stk. 8.

Stk. 4 Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om budgettets fastsættelse, herunder opbygning, udarbejdelse og offentliggørelse, samt om tilsyn.

Stk. 5 Provstiudvalget disponerer i løbet af året budgettet inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som er fastsat som led i den årlige budgetproces, jf. stk. 2.

Stk. 6 Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om provstiudvalgenes disponeringsmuligheder inden for de fastsatte rammer og bevillinger, jf. stk. 5.

Stk. 7 Regnskabsåret for provstiudvalgskassen er kalenderåret.

Stk. 8 Provstiudvalget aflægger årligt regnskab for provstiudvalgskassen. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabernes aflæggelse, om frister herfor, om revision og om offentliggørelse af regnskaberne.

Stk. 2 Påligningen sker under ét for kommunen, uanset om denne omfatter flere sogne.

Stk. 3 Ved ligningen bortset fra medlemmer af valgmenigheder.

Stk. 4 En person fritages for kirkelige afgifter, når det dokumenteres, at den pågældende under ophold i udlandet har forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en derværende menighed under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5 Omfatter et sogn dele af forskellige kommuner, deles sognets ligningsbeløb imellem dem i samme forhold som det, hvori de svarer landskirkeskat, medmindre andet fastsættes af kirkeministeren. På samme måde forholdes med ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen, for så vidt provstiet omfatter flere kommuner.

Stk. 2 Et beløb, der står tilbage på mellemregningskontoen ved regnskabsårets slutning, anvendes af kommunalbestyrelsen til nedbringelse af det følgende års ligning.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan med provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd eller provstiudvalget forskud på ligningsbeløbet for det nærmest følgende regnskabsår.

Stk. 2 Statskassen yder endvidere et årligt tilskud til fællesfonden på 40 pct. af fællesfondens udgifter til lønninger til præster og provster svarende til 1.892,8 årsværk. Præstestillinger herudover finansieres fuldt ud af fællesfonden i henhold til § 11, stk. 1, nr. 1, eller lokalt i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3 Endvidere udreder statskassen tilskud, hvis størrelse fastsættes på finansloven, dog mindst 14 mill. kr. årligt, til restaurering af kirker og af kirkers historiske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder.

Stk. 2 Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme m.v. og om afholdelse af syn over dem. Biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.

Stk. 3 Forbrug af kirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af fast ejendom kan kun ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse af biskoppen, stiftsøvrigheden eller provstiudvalget.

Stk. 2 Kirkeministeren kan fastsætte regler om udbetaling af kirke- og præsteembedekapitalen.

Stk. 2 Forpagtningskontrakter godkendes af provstiudvalget.

Stk. 2 Valgbar til stiftsrådet som menighedsrepræsentant er enhver, der opfylder betingelserne for at kunne vælges til medlem af et menighedsråd i provstiet. Valgret har de samme, som har valgret til provstiudvalg, med undtagelse af repræsentanter for valgmenigheder.

Stk. 3 Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for provsterne er alle provster ansat i stiftet bortset fra domprovsten. Valgret har alle provster ansat i stiftet.

Stk. 4 Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præsterne er alle præster ansat i stiftet. Valgret har alle præster ansat i stiftet.

Stk. 5 Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valg til stiftsrådet, herunder om valgets organisering, gennemførelse m.v.

Stk. 6 På det første stiftsrådsmøde efter nyvalg afgiver de menighedsrepræsentanter, som ikke tidligere har afgivet en erklæring som foreskrevet i § 7 i lov om menighedsråd, en sådan erklæring.

Stk. 7 Stiftsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Stk. 8 Stiftsrådet vælger sin formand blandt menighedsrepræsentanterne.

Stk. 9 Biskoppen er forretningsfører for stiftsrådet.

Stk. 10 Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af rådets opgaver.

Stk. 11 Stiftsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2 Bidraget anvendes efter stiftsrådets beslutning og kan bruges til følgende aktiviteter:

• 1) Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster.

• 2) Formidling af kristendom.

• 3) Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.

• 4) Mødeudgifter.

Stk. 3 Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om det bindende bidrag for så vidt angår budget, regnskab m.v.

Stk. 4 Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Gravstedskapitaler udbetales til kirkekasserne efter et serieprincip.

Stk. 5 Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om kapitalernes bestyrelse, herunder om stiftsrådets aflæggelse af regnskaber, årsrapporter m.v. Udgifterne til bestyrelse af kapitalerne afholdes efter kirkeministerens bestemmelse af de indtægter, der er forbundet med kapitalforvaltningen.

Stk. 6 Rigsrevisionen reviderer regnskaber og årsrapporter, som stiftsrådet skal aflægge efter regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 7 Stiftsrådet fastlægger stiftets udvalgsstruktur og bestemmer herunder, hvorvidt der skal nedsættes et særskilt udvalg til varetagelse af det mellemkirkelige arbejde på stiftsniveau.

Stk. 2 Saldoen pr. 31. december 1985 i de hidtidige kirkekasser, menighedsrådskasser og præstelønningskasser overføres pr. 1. januar 1986 til vedkommende kirkekasse eller præstegårdskasse efter provstiudvalgets bestemmelse.

Stk. 3 (Udeladt af Redaktionen)

Stk. 2 Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.