Kapitel 1 1 Lovens formål, anvendelsesområde og definitioner
Formålet med loven er at fastlægge rammerne for alternativ tvistløsning i forbrugerforhold og at sikre forbrugere, som klager over erhvervsdrivende, adgang til en effektiv og smidig klagesagsbehandling.
Loven omfatter tvister, der udspringer af en aftale indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende i forbindelse med køb af en vare eller en tjenesteydelse.
Stk. 2 Loven finder ikke anvendelse på
-
1) sundhedsydelser,
-
2) uddannelser udbudt af det offentlige,
-
3) tvister, der er afgjort ved endelig dom, gyldig bindende voldgift eller retsforlig, og
-
4) køb af fast ejendom.
I denne lov forstås ved:
-
1) Alternativ tvistløsning: En udenretslig tvistløsning, der opfylder lovens krav.
-
2) Alternativt tvistløsningsorgan: Et udenretsligt klageorgan, som er omfattet af loven, og som er defineret i nr. 3-5.
-
3) Lovbestemt alternativt tvistløsningsorgan: Et klageorgan, der er oprettet efter anden lovgivning end denne lov, og som behandler civilretlige tvister.
-
4) Godkendt privat tvistløsningsorgan: Et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt efter denne lov.
-
5) Nævnenes Hus som tvistløsningsorgan: Den tvistløsning, som Nævnenes Hus gennemfører, når den foretager mediation efter denne lov.
-
6) Mediation: En alternativ tvistløsning, hvor parterne bringes sammen med det formål at opnå en mindelig løsning, uden at der træffes en afgørelse i sagen.
-
7) Onlineplatformen: Den europæiske platform for online tvistløsning, som er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet.