Kapitel 3 1 Forsikringsmæglervirksomheders oplysningsforpligtelser samt andre løbende indberetningsforpligtelser
Inden en konkret forsikringsaftale indgås, skal en forsikringsmæglervirksomhed som minimum give kunden information
-
1) om forsikringsmæglervirksomhedens navn og adresse,
-
2) om, hvilket register forsikringsmæglervirksomheden og de ansatte forsikringsmæglere er optaget i, og hvorledes registreringen kan kontrolleres,
-
3) om, hvorvidt forsikringsmæglervirksomheden yder rådgivning på basis af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsløsninger som muligt, jf. § 2, nr. 1, 1. led,
-
4) om, at forsikringsmæglervirksomheden har en direkte eller indirekte andel på over 10 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i et bestemt forsikringsselskab, hvis dette er tilfældet,
-
5) om, at et bestemt forsikringsselskab eller moderselskabet til et bestemt forsikringsselskab har en direkte eller indirekte andel på over 10 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i forsikringsmæglervirksomheden, hvis dette er tilfældet, og
-
6) om, hvorledes kunder og andre berørte parter kan klage over forsikringsmæglervirksomheden, og om der i givet fald findes udenretslige klageprocedurer.
Stk. 2 Inden en konkret forsikringsaftale indgås, skal forsikringsmæglervirksomheden som et minimum skriftligt formulere kundens krav og behov, navnlig på basis af kundens egne oplysninger. Forsikringsmæglervirksomheden skal ligeledes skriftligt begrunde den rådgivning, kunden får vedrørende en bestemt forsikringsløsning. Denne rådgivning afpasses efter kompleksiteten af den forsikringsløsning, der forelægges.
Inden en konkret forsikringsaftale indgås, skal forsikringsmæglervirksomheden indgå en skriftlig samarbejdsaftale med kunden med angivelse af, hvilke ydelser forsikringsmæglervirksomheden skal levere. I samarbejdsaftalen skal de to parter aftale størrelsen af det beløb, som kunden eller ejere af en forsikringsordning hos kunden skal betale forsikringsmæglervirksomheden for etablering af en forsikringsordning eller en rammeaftale og for eventuelle øvrige ydelser i det første år af forsikringens løbetid.
Stk. 2 Forsikringsmæglervirksomheden skal skriftligt en gang årligt meddele kunden
-
1) størrelsen af de samlede omkostninger, der har været forbundet med at anvende forsikringsmæglervirksomheden i det pågældende år, samt
-
2) størrelsen af ethvert vederlag, som forsikringsmæglervirksomheden har modtaget fra tredjemand i forbindelse med kundeforholdet.
Når en forsikringsmæglervirksomhed indhenter tilbud på forsikringsaftaler for kunden hos et eller flere forsikringsselskaber, skal forsikringsmæglervirksomheden samtidig give de informationer til forsikringsselskabet, der er nødvendige for, at forsikringsselskabet kan fastsætte prisen på forsikringen. I pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I skal forsikringsmæglervirksomheden oplyse forsikringsselskabet om størrelsen af det honorar, der er aftalt mellem kunden og forsikringsmæglervirksomheden. Forsikringsmæglervirksomheden skal samtidig oplyse forsikringsselskabet om længden af den periode, hvori kunden og forsikringsmæglervirksomheden har aftalt, at honoraret skal indregnes i forsikringspræmien. Perioden må ikke overstige 3 år. Forsikringsselskabet skal indregne dette honorar i forsikringspræmien og betale honoraret til forsikringsmæglervirksomheden.
Stk. 2 En forsikringsmæglervirksomhed må ikke modtage provision eller andet vederlag fra forsikringsselskabet i tilknytning til det konkrete kundeforhold.
Stk. 3 Et forsikringsselskab kan dog på kundens vegne varetage formidlingen af de i § 14, stk. 1, nævnte beløb til forsikringsmæglervirksomheden. Kunden og forsikringsselskabet kan endvidere indgå aftale om finansiering af kundens betaling til forsikringsmæglervirksomheden.
Stk. 4 Uanset stk. 2 må en forsikringsmæglervirksomhed modtage provision fra et forsikringsselskab, der ikke har hjemsted eller er etableret ved en filial her i landet. Forsikringsmæglervirksomheden er dog forpligtet til at videresende en modtaget provision til kunden.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om de procedurer, som forsikringsmæglervirksomheden skal iagttage, når en kundes forsikringsordninger sendes i udbud hos et eller flere forsikringsselskaber.
Når en forsikringsmæglervirksomhed udelukkende benytter et eller flere bestemte forsikringsselskaber, uden at der er indgået udtrykkelig aftale med forsikringsselskaberne herom, skal kunden gøres bekendt hermed, inden en konkret forsikringsaftale indgås. Endvidere skal kunden gøres bekendt med adgangen til at få oplyst navnene på de forsikringsselskaber, forsikringsmægler-virksomheden benytter.
En forsikringsmæglervirksomhed repræsenterer alene kunden.
Stk. 2 En forsikringsmæglervirksomhed må ikke direkte eller indirekte have sådanne forbindelser til et forsikringsselskab, der er egnet til at skabe tvivl om forsikringsmæglervirksomhedens uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser, som ikke er en følge af virksomhedernes indbyrdes ejerforhold.
Stk. 3 En ansat forsikringsmægler må ikke gennem ansættelse eller anden form for tilknytning til forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernselskaber være afhængig af forsikringsselskabsinteresser.
En forsikringsmæglervirksomhed og dennes ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som forsikringsmæglervirksomheden under udøvelse af sit hverv har fået kendskab til.
En forsikringsmæglervirksomhed skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af forsikringsmæglervirksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i forsikringsmæglervirksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Stk. 2 Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.
Stk. 3 Stk. 1 finder alene anvendelse for forsikringsmæglervirksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4 Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
En forsikringsmæglervirksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i forsikringsmæglervirksomheden.
Stk. 2 Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Forsikringsmæglervirksomhed skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2 Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis.
En forsikringsmæglervirksomhed skal være forsikret mod ethvert økonomisk krav, som måtte følge af hvervet.
Stk. 2 En forsikringsmæglervirksomhed skal uden ophold indsætte betroede midler på en særlig klientkonto og skal etablere behørig sikkerhed for disse midler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Pligten efter stk. 2 til at indsætte betroede midler på en klientkonto gælder ikke for de midler, der vedrører et forsikringsselskab, der har udstedt frigørelsesattest til forsikringsmæglervirksomheden.
Stk. 4 Erstatningskrav mod forsikringsmæglervirksomheden kan rettes direkte til det forsikringsselskab, hvor forsikringsmæglervirksomheden er forsikret.
Stk. 5 Finanstilsynet fastsætter regler om erhvervsansvarsforsikringens og sikkerhedens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.
Forsikringsmæglervirksomheden skal til Finanstilsynet indberette kalenderårets indtjening med specifikation af indtægternes fordeling på forsikringsselskaber eller forsikringsmæglervirksomheder og kunder.
Stk. 2 Forsikringsmæglervirksomheden skal samtidig med indsendelse af den i stk. 1 omhandlede specifikation indsende erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om revision af den i § 20, stk. 2, nævnte klientkonto.
Stk. 3 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indberetningen efter stk. 1.