Finanstilsynet inddrager en forsikringsmæglervirksomheds tilladelse, hvis
-
1) virksomheden anmoder herom,
-
2) der ikke længere er tegnet ansvarsforsikring,
-
3) forsikringsmæglervirksomheden gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven,
-
4) et medlem af forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf. § 8, stk. 2,
-
5) virksomheden ikke længere har ansat mindst en person med Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsmægling i overensstemmelse med virksomhedens tilladelse,
-
6) forsikringsmæglervirksomhed ikke er påbegyndt senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet har meddelt tilladelse, eller
-
7) der ikke udøves forsikringsmæglervirksomhed i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2 Finanstilsynet inddrager en ansat forsikringsmæglers tilladelse, hvis
-
1) forsikringsmægleren anmoder herom,
-
2) forsikringsmægleren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, eller
-
3) forsikringsmægleren ikke længere kan bestride sin stilling, jf. § 8, stk. 2.
Stk. 3 En afgørelse om inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 3, eller stk. 2, nr. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring om domstolsprøvelse skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finanstilsynet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om indbringelse af en inddragelse har opsættende virkning, medmindre retten træffer anden afgørelse.
Stk. 4 Afgørelse af sager omfattet af stk. 1, nr. 4, og stk. 2, nr. 3, træffes af domstolene. Øvrige afgørelser om inddragelse af tilladelse træffes af Finanstilsynet.
Stk. 5 Inddragelse af tilladelse efter stk. 2 kan ske i en periode på 1 til 5 år eller indtil videre. Tilladelse kan herefter opnås på ny, såfremt den ansatte forsikringsmægler opfylder betingelserne i § 8, stk. 2.