Til brug for Finanstilsynets registrering efter § 27, stk. 3, skal forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet indsende erklæring om, at
-
1) forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet er dækket af en forsikring eller en garanti til sikring mod ethvert økonomisk krav, der måtte følge af forsikringsformidlingen,
-
2) der findes en eller flere for forsikringsformidlingen ansvarlige personer i forsikringsagentvirksomheden eller i administrationsselskabet, der besidder den fornødne generelle viden om forsikringsformidling,
-
3) de personer, der som ansatte i forsikringsagentvirksomheden er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen, besidder en passende viden om de forsikringsprodukter, der formidles, og
-
4) de personer, der er omfattet af nr. 2 og 3, ikke er under konkurs og over for arbejdsgiveren har fremvist en straffeattest uden indførsel om ubetingede frihedsstraffe i 4 måneder eller derover for overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk eller §§ 276-290 om formueforbrydelser.
Stk. 2 Til brug for forsikringsselskabets eller filialens registrering efter § 27, stk. 2, skal forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet indsende de i stk. 1, nr. 2-4, nævnte erklæringer.
Stk. 3 I tilfælde, hvor forsikringsselskabet eller forsikringsagentvirksomheden er i tvivl om, hvorvidt en forsikringsformidlingsaftale medfører registreringspligt, forelægges spørgsmålet af forsikringsselskabet eller forsikringsagentvirksomheden for Finanstilsynet, der træffer afgørelsen.
Stk. 4 Forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet er forpligtet til på anmodning fra Finanstilsynet at redegøre for de procedurer, som forsikringsagentvirksomheden eller administrationsselskabet anvender til opfyldelse af kravene i stk. 1 og 2.
Stk. 5 Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om ansvarsforsikringens omfang og tidsmæssige udstrækning, jf. § 20, stk. 5.