Friskoleloven § 8

Denne konsoliderede version af friskoleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.

Lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Lov nr. 411 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1245 af 28. november 2024,
som ændret ved lov nr. 397 af 2. maj 2018 og lov nr. 563 af 7. maj 2019

§ 8

Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 2 Anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Børne- og Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om frister for indsendelse af materiale til brug for Børne- og Undervisningsministeriets sagsbehandling, anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.