Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kan meddeles en her i landet etableret virksomhed, der ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og som opfylder de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.
Stk. 2 Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles en her i landet etableret virksomhed, der
-
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og
-
2) udviser god vandel, jf. stk. 6.
Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation, er den ændring, som følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 159 af 31. januar 2022, ved en fejl ikke implementeret. § 1, nr. 6, i lov nr. 159 af 31. januar 2022 trådte i kraft den 21. februar 2022. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles en her i landet etableret virksomhed, der ud over at leve op til kravene i stk. 2 har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.
Stk. 4 Der kan under de i stk. 1- 3 nævnte betingelser meddeles tilladelse til her i landet etableret foreninger, fonde og andre selvejende institutioner. Der kan ligeledes meddeles tilladelse til offentlige myndigheder og virksomheder.
Stk. 5 Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1-4 nævnte art kan meddeles tilladelse, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af transportministeren.
Stk. 6 Transportministeren fastsætter nærmere regler om det vandelskrav, som virksomheden skal opfylde, jf. stk. 2, nr. 2, og artikel 3, stk. 1, litra b, og artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet. Bekendtgørelse om godskørsel