For en elev i et teknisk eux-forløb, der afslutter gymnasiale fag i hovedforløbet i sommerterminen 2021, afholdes én mundtlig prøve efter udtræk, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 For en elev, der afslutter det eller de sidste gymnasiale fag i et teknisk eux-forløb, når der ses bort fra erhvervsområdeprojektet eller eksamensprojektet, afholdes følgende prøver, jf. dog stk. 3:
-
1) Skriftlig prøve i dansk, hvis eleven afslutter faget i skoleåret 2020/21.
-
2) Mundtlig prøve i erhvervsområdeprojektet eller eksamensprojektet, hvis eleven afslutter dette i sidste halvdel af skoleåret 2020/21.
-
3) To mundtlige prøver efter udtræk.
Stk. 3 For en elev, der alene afslutter erhvervsområdeprojektet eller eksamensprojektet, afholdes mundtlig prøve heri.