Institutionen fastlægger på baggrund af reglerne i §§ 4-15 samt styrelsens nærmere krav om praktiske og proceduremæssige forhold efter § 2, stk. 2, hvilke prøver der er udtrukket for den enkelte elev eller kursist, og hvilke prøver blandt de udtrukne prøver eleven eller kursisten skal aflægge.
Stk. 2 Institutionen giver tidligst den 29. april 2021 og senest den 6. maj 2021 eleven eller kursisten meddelelse om elevens eller kursistens eksamensplan, som indeholder oplysningerne om, hvilke prøver eleven eller kursisten, jf. stk. 1, skal aflægge, jf. dog stk. 3, og hvilke prøver i elevens eller kursistens eksamensplan der er aflyst.
Stk. 3 For en elev eller kursist omfattet af §§ 4-11, der ifølge elevens eller kursistens eksamensplan skal til prøve i mundtlig matematik på C- og B-niveau, aflyses prøven.
Stk. 4 For elever, hvis prøve aflyses efter stk. 3 eller § 2, stk. 1, 2. pkt., finder reglerne i §§ 20-22 anvendelse, jf. dog § 17.