Kapitel 19 Opdrættet vildt, bison samt vildtlevende vildt
Opdrætteren af hjortedyr, opdrættet vildt af svinefamilien, strudsefugle eller bison kan attestere for, at resultatet af inspektionen før slagtning er tilfredsstillende, samt for korrekt udført slagtning og afblødning og for slagtedato og -tidspunkt, når følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Bedriften ligger i Danmark og er ikke underlagt dyresundhedsrestriktioner.
-
2) Aflivning foretages af en person, som opfylder betingelserne i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr.
Den uddannede person, der på egne vegne eller for et jagtselskab foretager den første undersøgelse af vildtlevende vildt, som skal leveres til vildthåndteringsvirksomhed, skal have kendskab til vildtlevende vildts patologi og til produktion og håndtering af vildtlevende vildt og kød heraf efter jagt.
Stk. 2 Den uddannede person skal have en uddannelse, der som minimum omfatter:
-
1) Vildtlevende vildts normale anatomi, fysiologi og adfærd.
-
2) Unormal adfærd og patologiske ændringer hos vildtlevende vildt som følge af sygdomme, miljøforurening eller andre faktorer, der kan påvirke menneskers sundhed, hvis vildtet spises.
-
3) Hygiejnebestemmelser og korrekte metoder til håndtering, transport, udtagning af organer mv. efter aflivning af vildtlevende vildt.
-
4) Lovgivning og administrative bestemmelser om dyre- og folkesundhed og hygiejne i forbindelse med afsætning af vildtlevende vildt.
Når vildt leveres til vildthåndteringsvirksomhed og er ledsaget af erklæring fra uddannet person, skal den person, der indleverer vildtet, overfor vildthåndteringsvirksomheden kunne fremvise dokumentation for, at første undersøgelse på stedet af det nedlagte vildt er foretaget af en person, som opfylder uddannelseskravet i § 41, stk. 2.
Stk. 2 Vildthåndteringsvirksomheden skal kunne dokumentere, at der er fremvist dokumentation for den uddannede persons uddannelse.