Primærproducenter skal i forbindelse med slagtning og slagtemæssig behandling af fjerkræ og kaniner sørge for, at
-
1) bedøvelse, afblødning, flåning eller plukning, udtagning af organer og anden slagtemæssig behandling foretages hurtigst muligt og på en sådan måde, at kødet ikke bliver kontamineret. Der skal især træffes foranstaltninger til at undgå, at fordøjelseskanalens indhold flyder ud ved udtagningen af organer, og
-
2) efter eventuel udtagning af organer skal de slagtede dyr hurtigst muligt rengøres og nedkøles til højst 5 ºC.