Udlæg

Definition af udlæg

Et udlæg er et retspant, som stiftes ved, at fogedretten noterer pantet i fogedbogen. Ved en typisk fogedforretning kan rekvisitus ikke betale, og rekvirenten anmoder i stedet fogedretten om sikkerhed i et eller flere aktiver tilhørende rekvisitus. Et udlæg er en sådan sikkerhed. Hvis en rekvirent i en fogedforretning eksempelvis har fået udlæg i rekvisitus' faste ejendom, kan rekvirenten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 49 og 51 anmode om, at den udlagte faste ejendom sælges på en tvangsauktion, og at provenuet anvendes til at dække rekvirentens fordring.