Kemikalieloven § 38c

Denne konsoliderede version af kemikalieloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om kemikalier

Lov nr. 212 af 23. maj 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 04. januar 2023

§ 38c

Den, der ved dom straffes for overtrædelse af regler om plantebeskyttelsesmidler efter § 59, stk. 2, eller efter bestemmelser udstedt i medfør af § 59, stk. 4, 2. pkt., eller for overtrædelse af regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler efter bestemmelser udstedt i medfør af § 110, stk. 3, 2. pkt., i lov om miljøbeskyttelse, kan ved dommen frakendes en autorisation, der er meddelt efter regler udstedt i medfør af § 38 b, for et nærmere tidsrum fra 1 til 5 år.

Stk. 2 I sager som nævnt i stk. 1 kan retten ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, som kræver autorisation. Det kan i kendelsen bestemmes, at kære ikke har opsættende virkning. Afsiges der med hensyn til frakendelse af autorisation en frifindende dom i sagen, bortfalder forbuddet, selv om dommen ankes.

Stk. 3 Har en autorisation efter stk. 1 været frakendt, er opnåelse af autorisation efter frakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende på ny opnår autorisation efter regler udstedt i medfør af § 38 b, stk. 1 og 2.