Kørekortbekendtgørelsen § 107

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 1402 af 30. november 2023

§ 107

Kontrollerende køreprøve skal ikke aflægges, såfremt førerretten til lille lastbil (kategori C1), lille lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C1/E), stor lastbil (kategori C), stor lastbil med stort påhængskøretøj (kategori C/E), lille bus (kategori D1), lille bus med stort påhængskøretøj (kategori D1/E), stor bus (kategori D), stor bus med stort påhængskøretøj (kategori D/E) og almindelig bil med stort påhængskøretøj (kategori B/E) er frakendt betinget som følge af overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt, reglerne om køre- og hviletid og reglerne vedrørende takografen. Er førerretten frakendt betinget i medfør af færdselslovens § 129 a, stk. 1, nr. 1, kan førerretten kun generhverves, hvis føreren har gennemført kursus i lastsikring og overlæs. Er førerretten frakendt betinget i medfør af færdselslovens § 129 a, stk. 1, nr. 2 eller 3, kan førerretten kun generhverves, hvis føreren har gennemført kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte kurser skal være aflagt inden for fristen for aflæggelse af kurser, jf. § 58, stk. 5. Aflægges kursus ikke inden for fristen, kan Færdselsstyrelsen straks inddrage førerretten. Herefter finder § 114, stk. 4, anvendelse.

Stk. 3 Kursus i lastsikring og overlæs og kurser i køre- og hviletidsregler og brug af takografen skal ikke gennemføres, hvis føreren har gennemført kursus efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.