Kørekortbekendtgørelsen § 20

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 1402 af 30. november 2023

Førerret gældende alene i Danmark
§ 20

Kørekort til lille knallert giver ret til i Danmark at føre en knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen.

Stk. 2 Kørekort til kategori AM giver, ud over førerret efter § 9, ret til i Danmark at føre følgende:

  • 1) Lille knallert, jf. stk. 1.

  • 2) De i § 9, nr. 1, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de i § 9, nr. 2, nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj.

Stk. 3 Kørekort til kategori A1 (lille motorcykel) giver, ud over førerret efter § 10, ret til i Danmark at føre følgende:

  • 1) Lille knallert, jf. stk. 1.

  • 2) De i § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn eller et påhængsredskab.

  • 3) De i § 9, nr. 1, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de i § 9, nr. 2, nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj.

Stk. 4 Kørekort til kategori A2 (mellemstor motorcykel) giver, ud over førerret efter § 11, ret til i Danmark at føre følgende:

Stk. 5 Kørekort til kategori A (stor motorcykel) giver, ud over førerret efter § 12, ret til i Danmark at føre følgende:

Stk. 6 Kørekort til kategori B (almindelig bil) giver, ud over førerret efter § 13, ret til i Danmark at føre følgende:

  • 1) Lille knallert, jf. stk. 1.

  • 2) De i § 9, nr. 1, nævnte køretøjer tilkoblet én påhængsvogn og de i § 9, nr. 2, nævnte køretøjer tilkoblet ét påhængskøretøj.

  • 3) Trehjulet motorcykel og trehjulet bil, jf. dog § 25, stk. 2.

  • 4) Traktor/motorredskab.

  • 5) Bil indrettet til transport af gods og som bruger alternative brændstoffer med tilladt totalvægt på over 3.500 kg, men ikke over 4.250 kg. Overstiger bilens tilladte totalvægt 3.500 kg, må overskridelsen alene skyldes den ekstra vægt, der følger af fremdriftssystemet, og bilen må kun føres, hvis føreren har haft kørekort til kategori B (almindelig bil) i mindst 2 år og forudsat, at bilens lasteevne ikke er forøget.

Stk. 7 Kørekort til traktor/motorredskab giver ret til at føre disse køretøjer, herunder med tilkoblede påhængskøretøjer.