Kørekortbekendtgørelsen § 33

Denne konsoliderede version af kørekortbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kørekort

Bekendtgørelse nr. 1402 af 30. november 2023

§ 33

Lægeattesten indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed efter godkendelse fra Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Lægeattesten kan indtil den 1. juli 2025 indgives til kommunen ved anvendelse af fysisk blanket, jf. § 32, stk. 1.

Stk. 3 Hvis kommunen vurderer, at borgeren er fritaget fra digital post, eller der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at lægeattesten kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 2.

Stk. 4 Kommunen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en lægeattest, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 5 Lægeattesten anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.