En dyrlæge skal ved mistanke om en sygdom, der er oplistet som en kategori A- eller B-sygdom i henhold til forordning (EU) 2018/1882, blive på virksomheden, indtil Fødevarestyrelsen ankommer, medmindre der foreligger anden aftale med Fødevarestyrelsen.
Stk. 2 Dyrlæger, der har opholdt sig på en virksomhed med mistanke om en sygdom, der er oplistet som en kategori A- eller B-sygdom i henhold til forordning (EU) 2018/1882, må ikke have direkte eller indirekte kontakt med dyr, der kan smittes af den mistænkte sygdom i 48 timer, medmindre:
-
1) mistanken i mellemtiden afkræftes, eller
-
2) Fødevarestyrelsen har givet tilladelse hertil.