Forfattere: Caroline Adolphsen, Eva Naur og Nikolaj Maul Sørensen
Udgivelsesdato: 01. august 2023
ISBN: 9788757448962
- Side 177 -
2, og § 32. Ægtefæller kan derfor kun indgå de aftaler om særeje, som er opregnet i ÆFL § 12. 10 10. Se også de specielle bemærkninger til lovforslagets § 12 og bet. 1552/2015 s. 326. De forskellige muligheder for at aftale særeje er nærmere omtalt ndf. under afsnit 4.
(...)
...formueordning. Se om præceptivitetsproblemet i Formueordninger s. 191 ff. Formueordningsaftaler er derfor »pakkeløsninger«. 14 14. Dette har også været den overvejende holdning i teorien, jf. Carstensen i Fm 1972 s. 84, Rørdam i U 1980 B s. 123, Dam Ægtepagter s. 174. Se også Formueordninger s. 191-231, hvor der er en gennemgang af retspraksis på området.
- Side 179 -
ÆFL kap. 4 (ÆFL §§ 12-14) fastlægger udtømmende, i hvilket omfang ægtefæller ved en såkaldt ægtepagt kan aftale særeje. En ægtepagt er en aftale, der skal opfylde visse formkrav for at være gyldig, jf. nærmere ndf. i kap. 12. Dertil skal føjes reglen i ÆFL § 25, stk. 2, om aftaler ved ægtepagt om surrogater og indtægter.
(...)
...flere forskellige forhold vedrørende særejets udstrækning. For det første må ægtefæller tage stilling til, i hvilke tilfælde der skal være særeje. For det andet må ægtefæller tage stilling til, hvad og hvor meget der skal være særeje. Endelig for det tredje må ægtefæller tage stilling til, om og i givet fald hvordan særeje skal udvikle sig over tid.
Det følger af ÆFL § 12, stk. 1, nr. 1-3, at ægtefæller har mulighed for at tillægge skifteanledningen betydning for, i hvilke tilfælde en ægtefælles formue skal være særeje og dermed friholdes fra delingen.
...hjemlet i ÆFL § 12, stk. 1, nr. 2, og er beskrevet som formue, som hverken skal deles ved separation, skilsmisse eller død. Fuldstændigt særeje efter ÆFL § 12, stk. 1, nr. 2, svarer derfor i sine retsvirkninger til det før 1990 gældende særeje i den forstand, at en formue, der er fuldstændigt særeje, uanset skifteanledningen skal behandles som særeje.
...oktober 1990 aftalt »særeje« uden at præcisere, om der menes skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, skal aftalen som udgangspunkt fortolkes som en aftale om skilsmissesæreje, »medmindre det klart fremgår af ægtepagtens ordlyd, at der skal være fuldstændigt særeje...«, jf. FT 1989-90, Tillæg A, s. 790, og nærmere ndf. i afsnit 8. Skilsmissesær-
- Side 181 -
...bestemt, at det gyldigt kan aftales, at en aftale om skilsmissesæreje kan kombineres med en aftale om, at skilsmissesærejet skal være fuldstændigt særeje, men kun hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Sådanne aftaletyper kaldes under ét kombinationssæreje.
- Side 182 -
...omfanget af en ægtefælles formue, der er omfattet af en aftale efter stk. 1. Med andre ord kan de tre særejeformer – fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje – begrænses til en del af en ægtefælles formue. 24 24. »En del« kan også være fremtidige erhvervelser. Fremtidige erhvervelser er dog først nærmere omtalt under afsnit 4.7.
...kan begrænse en aftale om særeje til et eller flere af en ægtefælles aktiver, jf. ÆFL § 12, stk. 2, nr. 1. 25 25. Om krav til specifikation, se nærmere i kap. 12, afsnit 2.2. Det er således muligt at gøre en båd, en fast ejendom, et bestemt indestående på en konto mv., som en ægtefælle ejer på tidspunktet for ægtepagtens udfærdigelse, til særeje.
...delingsformue. Se nærmere ndf. under afsnit 5.5. Eller det kan aftales, at alt, hvad en ægtefælle indbringer i ægteskabet ved ægteskabets indgåelse, skal være særeje. Disse to varianter optræder i mange ægtepagter. Det kan også aftales, at en allerede etableret formue skal være fuldstændigt særeje, men at alle fremtidige erhvervelser skal være skilsmissesæreje.
- Side 183 -
...brøkdelssæreje, jf. ÆFL § 12, stk. 2, nr. 3. Det kan således aftales, at en brøkdel eller en procentdel af en ægtefælles formue skal være særeje. Eksempelvis kan det aftales, at 1/4 af en ægtefælles formue skal være fuldstændigt særeje, mens den øvrige formue (3/4) skal være delingsformue. Brøkdelssæreje kan også aftales om et eller flere aktiver.
(...)
- Side 184 -
...tidsrum – 1/3 af formuen skal være skilsmissesæreje i 5 år, 1/3 af formuen skal være skilsmissesæreje i 10 år, og 1/3 skal være skilsmissesæreje i 15 år – opnår man en aftrapning af særejet. Et sådant » aftrapningssæreje « kan gyldigt aftales som en kombination af to hver for sig gyldige måder at begrænse særejets udstrækning på, jf. ÆFL § 12, stk. 5.
...specielle bemærkninger til lovforslagets § 72, at aftaler, der er indgået før ÆFL’s ikrafttræden og gyldigt kan indgås i henhold til § 12, er gyldige efter ÆFL’s ikrafttræden. Eksempelvis kan det aftales, at 200.000 kr. af en ægtefælles formue skal være skilsmissesæreje, mens den øvrige formue, som overstiger sumsærejebeløbet, skal være delingsformue.
(...)
- Side 185 -
I forlængelse af en aftale om sumsæreje kan ægtefæller aftale, at sumsærejebeløbet skal pristalsreguleres, jf. ÆFL § 12, stk. 3 – se nærmere ndf. under afsnit 4.4.2.
- Side 186 -
...stor nok til at dække hele beløbet. Denne aftalevariant hedder sumdeling. Eksempelvis kan det aftales, at en ægtefælles formue skal være fuldstændigt særeje med undtagelse af 500.000 kr., som skal indgå i delingen. En sådan aftale kan anvendes af ægtefæller, der ønsker at sikre den mindst formuende ægtefælle et vist beløb i tilfælde af skilsmisse.
(...)
...aftale abstrakt sumdeling om en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt aktiv, som skal være delingsformue i sin helhed. Det vil heller ikke være muligt at aftale genstandsrelateret sumdeling på den måde, at et eller flere aktiver skal være særeje med undtagelse af et bestemt beløb, mens ægtefællens øvrige formue skal være delingsformue. En sådan
(...)
- Side 187 -
Ifølge ÆFL § 12, stk. 3, kan ægtefæller aftale, at et sumdelingsbeløb skal pristalsreguleres – se nærmere ndf. under afsnit 4.4.2. Endvidere har ægtefæller mulighed for at aftale, at et sumdelingsbeløb skal forhøjes eller optrappes, jf. ÆFL § 12, stk. 4 – se nærmere ndf. under afsnit 4.4.3.
- Side 188 -
I medfør af ÆFL § 12, stk. 3-5, har ægtefæller mulighed for at aftale, hvordan en ægtefælles særeje direkte eller indirekte skal udvikle sig over tid.
...tidsbegrænse særeje må ses som et udtryk for, at ægtefæller selv på forhånd bør kunne afgøre, hvornår deres fællesskab har varet så længe, at det er rimeligt, at en deling finder sted – altså en social og fremadrettet betragtning. Dermed adskiller denne begrænsning af særejet sig fra skilsmissesærejets begrænsning, der er bestemt af skifteanledningen –
- Side 190 -
Ved både sumsæreje og sumdeling kan det aftales, at et sumbeløb skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset, jf. ÆFL § 12, stk. 3. Det kan derimod ikke aftales, at et sumbeløb skal reguleres efter andre indekser. 56 56. Se også Godsk Pedersen 2020 s. 73 og Grønborg ÆFL-kommentar s. 100.
(...)
...delingsformuen reduceres på særejets bekostning, hvis formuen eller de berørte aktivers værdi ikke forandres. Ved sumdeling er det derimod delingsformuen, som forøges, hvilket betyder, at særejets størrelse formindskes, såfremt formuen eller de berørte aktivers værdi ikke ændrer størrelse. 57 57. Se nærmere om ÆFL § 12, stk. 3, Sumsæreje og sumdeling kap. 9.
- Side 191 -
skal optrappes over en fastlagt periode, jf. ÆFL § 12, stk. 4. En aftale herom indebærer, at en ægtefælles delingsformue forøges over tid, hvilket sker på særejets bekostning, såfremt formuen eller de berørte aktivers værdi ikke ændrer størrelse. 58 58. Se også Skilsmisseret s. 288. Se nærmere om ÆFL § 12, stk. 4, Sumsæreje og sumdeling kap. 10.
...Formueordninger s. 105 med henvisninger. Problemet er formentlig overset i tinglysningsafgørelsen U 1994.568 VK. Det kan naturligvis aftales, at der skal være eksempelvis skilsmissesæreje i ægteskabet, idet denne bestemmelse omfatter hver ægtefælles hele formue – i det omfang tredjemand ikke måtte have bestemt andet. 62 62. Se nærmere ndf. under afsnit 5.5.
- Side 192 -
...ÆFL-kommentar s. 96 og s. 98. Her bliver surrogater særeje i samme begrænsede omfang. Sælger en ægtefælle eksempelvis et brøkdelssærejeaktiv, hvor 1/2 er skilsmissesæreje, er salgssummen ligeledes brøkdelssæreje, hvor 1/2 er skilsmissesæreje. Er en ægtefælles særeje begrænset i tid, jf. ÆFL § 12, stk. 5, gælder tidsbegrænsningen også for surrogater.
- Side 194 -
...en brøkdel af et eller flere aktiver, er indtægterne af de aktiver, der er omfattet af bestemmelsen om brøkdelssæreje, særeje i samme begrænsede udstrækning. Har ægtefæller tidsbegrænset særejet, jf. ÆFL § 12, stk. 5, gælder dette også for indtægterne heraf. 71 71. Se nærmere om indtægter ved sumsæreje og sumdeling Sumsæreje og sumdeling kap. 14.
(...)
...delingsformue. Der er således i ÆFL § 12, stk. 2, nr. 2, jf. § 25, stk. 2, hjemmel til at træffe en hvilken som helst i øvrigt gyldig delingsformue-/særejebestemmelse om indtægter. Den eneste begrænsning af aftaleadgangen om indtægter følger af § 25, stk. 2, 2. pkt., hvorefter en aftale om, at indtægter af særeje skal være delingsformue, ikke kan tidsbegrænses.
En del af en ægtefælles formue, jf. ÆFL § 12, stk. 2, nr. 2, kan som nævnt være fremtidige erhvervelser i form af arv, gave eller forsikringssummer mv. fra tredjemand. Ægtefæller kan derfor aftale, at arv, gave og/eller for-
- Side 195 -
...erhvervelse, eller for om en særejebestemmelse kan ændres af ægtefællerne ved ægtepagt, jf. § 23, stk. 2. Men dette er ikke ensbetydende med, at tredjemand kan bestemme særejeordninger om gaver eller friarv, der ikke har hjemmel i ÆFL § 12. Der er al mulig grund til at fortolke ÆFL § 23, stk. 1, efter sin ordlyd. 74 74. Se hertil Formueordninger s. 284 f.
- Side 196 -
...der formløst kan gøres til særeje for en ægtefælle. Skal en gave givet fra den ene ægtefælle til den anden gøres til særeje, skal ægtefællerne oprette ægtepagt om særeje, jf. ÆFL § 12. 80 80. Se også Skilsmisseret s. 298. Se modsat ÆFL-kommentar s. 170 f. og Grønborg ÆFL-kommentar s. 171 f., hvor det dog anbefales, at ægtefæller opretter ægtepagt.
- Side 204 -
...afgøres ud fra almindelige fortolkningsprincipper, om der er tale om fuldstændigt særeje 102 102. Jf. Formueordninger s. 302 og Munck og Taksøe-Jensen s. 51. Se også Arveret 2021 s. 269 f. – med den ovennævnte præcisering om et klart grundlag, idet det bør stå modtageren klart, at der er tale om fuldstændigt særeje som betingelse for erhvervelsen.
...– og kun formueordningsaftaler og forhåndsaftaler om formuedelingen kan træffes i ægtepagtsform. 103 103. Gaver kræver for at være gyldige fra 1. januar 2018 ikke oprettelse af ægtepagt. Spørgsmålet om betydningen af en »aftaletilvækst« kan derfor opstå i to varianter. Ægtefællerne kan i en tinglyst ægtepagt have aftalt noget, der ikke er tilladt.