Kapitel 8 1 Læger
Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, før autorisation kan meddeles.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.
Stk. 3 Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.
Såfremt befolkningens behov for lægehjælp under større epidemier og lign. ikke kan dækkes, kan indenrigs- og sundhedsministeren meddele andre end læger midlertidig tilladelse til at udøve lægevirksomhed. Bekendtgørelse om midlertidig tilladelse til kommunale sygeplejersker og sundhedsplejersker kan udøve udvalgte former for lægevirksomhed i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
Tilladelse til selvstændigt virke som læge meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den læge, der har gennemgået den i § 31 omhandlede turnusuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed.
Stk. 2 En læge, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på sygehus eller som amanuensis hos eller midlertidig stedfortræder for en alment praktiserende læge.
En læge må ikke uden særlig tilladelse betegne sig som speciallæge. Indenrigs- og sundhedsministeren afgør efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen baseret på rådgivning fra det i § 33 nævnte nationale råd for lægers videreuddannelse, inden for hvilke grene af lægevidenskaben læger kan opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Tilladelsen meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren nærmere regler for den turnusuddannelse, der gives til autoriserede læger, for at disse kan opnå tilladelse til selvstændigt virke som læge, jf. § 29. Turnusuddannelsen skal foregå under ansættelse og have en varighed på 12-18 måneder.
Stk. 2 Såfremt det er nødvendigt for at skaffe læger adgang til den i stk. 1 nævnte turnusuddannelse kort efter aflagt eksamen, kan indenrigs- og sundhedsministeren pålægge regionernes sygehuse og private sygehuse, som modtager offentlig støtte, eller på hvilke patienter indlægges for offentlig regning, at modtage læger i forhold til deres behov for lægeuddannet personale.
Stk. 3 Nærmere regler om de i stk. 2 nævnte pålæg fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med regionerne i forening, og således at der ikke pålægges noget sygehus m.v. pligt til at modtage et større antal læger end gennemsnittet af det antal, som i de sidste 3 år har haft tilsvarende virksomhed på sygehuset m.v., medmindre forholdene forandres.
Stk. 4 I tilfælde, hvor læger ikke inden for et rimeligt tidsrum efter eksamen kan få adgang til turnusuddannelse, bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at dispensere fra de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for lægers videreuddannelse ud over den i § 31 nævnte turnusuddannelse med henblik på udøvelse af nærmere bestemte lægelige funktioner, herunder virke i almen praksis, og for anvendelse af særlige betegnelser for læger, der har gennemgået sådan uddannelse.
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et nationalt råd for lægers videreuddannelse, der rådgiver myndighederne i spørgsmål om lægers videreuddannelse.
Stk. 2 Rådet består af en formand, formændene for de 3 regionale videreuddannelsesråd, jf. § 34, og et af indenrigs- og sundhedsministeren nærmere fastsat antal medlemmer.
Stk. 3 Formanden og medlemmerne udnævnes for en 4-årig periode. Genudnævnelse kan finde sted.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren udnævner efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen rådets formand. Sundhedsstyrelsen udnævner de øvrige medlemmer samt suppleanter, der kan fungere i medlemmernes forfald. Suppleanterne udnævnes for samme periode som de medlemmer, de skal være suppleanter for.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for rådets virksomhed.
De pågældende regionsråd nedsætter 3 regionale videreuddannelsesråd for læger for henholdsvis
-
1) Hovedstadsregionen og Region Sjælland,
-
2) Region Syddanmark og
-
3) Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Stk. 2 De regionale videreuddannelsesråd har til opgave at rådgive regionerne i forhold vedrørende den lægelige videreuddannelse og at træffe afgørelse vedrørende fordeling af uddannelsesforløb inden for regionen, godkendelse af uddannelsesafdelinger og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb m.v.
Stk. 3 De regionale videreuddannelsesråds afgørelser kan påklages til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 2 og 3 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 5 Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for videreuddannelsesrådenes sammensætning og virksomhed.
Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om procedure og kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, herunder om, at hensyn til lægedækning i relevant omfang indgår i de regionale videreuddannelsesråds fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen, jf. stk. 2.
Kapitel 9 1 Særligt om lægers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler
Anser Styrelsen for Patientsikkerhed det for ønskeligt, at der føres kontrol med en læges ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler, kan den pålægge lægen at føre nøjagtige optegnelser om disse ordinationer, herunder om ordinationernes tidspunkt, art og mængde, patientens navn og adresse og indikationen for ordinationen, og at indsende disse optegnelser til styrelsen efter nærmere af styrelsen fastsatte bestemmelser.
Stk. 2 Bestemmelserne om ordination af afhængighedsskabende lægemidler gælder også for lægens personlige forbrug.
Stk. 3 Styrelsen for Patientsikkerhed afgør, hvad der i denne lov forstås ved afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 4 Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dersom en læge, hvem der er meddelt pålæg efter § 35, begår væsentlig overtrædelse af dette, eller dersom Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at vedkommende ordinerer afhængighedsskabende lægemidler på uforsvarlig måde, kan Styrelsen for Patientsikkerhed fratage vedkommende retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af disse lægemidler for en tid af fra 1 til 5 år eller indtil videre.
Stk. 2 Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Lægen kan forlange Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 indbragt for domstolene. Begæring om domstolsprøvelse skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, inden 3 uger efter at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod lægen i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3 Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse efter stk. 1 har, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed bestemmer andet, virkning straks fra meddelelsen af afgørelsen og uafhængigt af, om afgørelsen begæres indbragt for domstolene.
En læge kan over for Styrelsen for Patientsikkerhed fraskrive sig retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af sådanne lægemidler for en nærmere angiven periode eller indtil videre.
Stk. 2 Retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler tilbagegives, når den angivne periode er udløbet. Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere efter ansøgning tilbagegive retten helt eller delvis, hvis omstændigheder, der begrundede fraskrivelsen, ikke længere er til stede.
Stk. 3 Lægen kan forlange et afslag efter stk. 2 fra Styrelsen for Patientsikkerhed på tilbagegivelse af ordinationsretten indbragt for domstolene, hvis der er forløbet mindst 1 år efter fraskrivelsen af ordinationsretten, eller efter at tilbagegivelse af ordinationsretten senest er nægtet ved dom. Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 4 Begæring om domstolsprøvelse efter stk. 3 skal fremsættes over for Styrelsen for Patientsikkerhed, senest 3 uger efter at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse er meddelt den pågældende. Styrelsen for Patientsikkerhed anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Når en læge efter ovenstående bestemmelser helt eller delvis har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, påhviler det Styrelsen for Patientsikkerhed at foretage de til lægens praksis fornødne ordinationer af sådanne lægemidler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan dog udpege en anden dertil villig læge til at foretage disse ordinationer. Nærmere regler om fremgangsmåden ved disse ordinationer kan fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan alene foretages af læger ansat i lægestillinger ved de kommunale, regionale eller private institutioner, der er nævnt i sundhedslovens § 142, stk. 4 , og af læger ansat i sygehusvæsenet under en persons sygehusindlæggelse. Dog kan enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed foretages af andre læger. I tilfælde af behandlingskrævende akutte abstinenser skal ordinationen foretages straks.
Stk. 2 Ordinationsretten efter stk. 1, 1. pkt., kan efter aftale i nærmere bestemte tilfælde overlades til en anden læge, herunder en alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge.
Stk. 3 Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for ordinationen og for den hertil knyttede udlevering og kontrol, herunder om adgangen til at lade udlevering og kontrolforanstaltninger finde sted lokalt.
Stk. 4 Denne bestemmelse gælder ikke for behandling i Kriminalforsorgens institutioner. Justitsministeren fastsætter efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen regler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens læger og de læger, der kan ordinere afhængighedsskabende lægemidler i medfør af stk. 1.
Kapitel 10 1 Lægers pligter og forhold til det offentlige
Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald og fødsler, hvor jordemoderhjælp ikke kan skaffes til veje, eller hvor jordemoderen tilkalder lægen. Har lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er lægen dog fritaget for den omhandlede forpligtelse.
Stk. 2 Ønsker en læge ikke længere at virke som læge, kan den pågældende ved skriftligt at meddele dette til Styrelsen for Patientsikkerhed frigøre sig for pligten til at yde lægehjælp efter stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør meddelelse om, at pågældende er ophørt med at virke som læge.
Har en læge ydet fødselshjælp ved en fødsel, hvor ingen jordemoder har medvirket, påhviler det lægen at foretage de optegnelser og indberetninger, som det er påbudt jordemødre at foretage.
Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Vedkommende minister kan efter forhandling med pågældende lægeorganisation fastsætte takster for sådanne lægeerklæringer, som udkræves ifølge lovgivningen, og som hviler på lægeundersøgelser, hvis omfang i det væsentlige ligger fast. Det samme gælder med hensyn til lægeundersøgelser m.v., hvis omfang i det væsentlige ligger fast, og som foretages til brug for domstolene eller forvaltningen.
Kapitel 11 1 Tandlæger
Autorisation som tandlæge meddeles den, der har bestået dansk tandlægeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som tandlæge har kun den, der har autorisation som tandlæge.
Stk. 3 Ret til at udøve tandlægevirksomhed har kun den, der har autorisation som tandlæge.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om tandlægers adgang til at betegne sig som specialtandlæger.
Tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den tandlæge, der i 1 år har virket i underordnet stilling, jf. stk. 3, hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke.
Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den i stk. 1 nævnte praktiske uddannelse.
Stk. 3 En tandlæge, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på en klinik under en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke.
Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber.
Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers og lægers virksomhedsområder indbyrdes, herunder regler om, at tandlægevirksomhed under visse betingelser kan omfatte anden virksomhed end den virksomhed, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til uddannelse og ansættelsessted som betingelse for, at tandlæger må udføre den virksomhed, der er nævnt i stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om ordination og anvendelse af lægemidler, herunder bedøvelsesmidler, som led i udøvelsen af tandlægevirksomhed.
Reglerne om retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler i kapitel 9 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til tandlægers ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 2 En tandlæge, der har mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, må ikke foretage sådanne ordinationer eller give vildledende oplysninger til andre for at få dem til at ordinere lægemidlerne for sig.
Kapitel 12 1 Kiropraktorer
Autorisation som kiropraktor meddeles den, der har bestået dansk kiropraktoreksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som kiropraktor har kun den, der har autorisation som kiropraktor.
Stk. 3 Ret til at udøve kiropraktorvirksomhed har kun den, der har autorisation som kiropraktor, jf. dog stk. 5.
Stk. 4 Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 Kiropraktorer, læger, osteopater og fysioterapeuter har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Det samme gælder registrerede alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.
Stk. 6 Manipulationsbehandling af kroppens perifere led, ledmobilisering af ryggen og kroppens perifere led og bløddelsbehandling er ikke forbeholdt autoriserede sundhedspersoner eller andre.
Tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor meddeles af Styrelsen for Patientsikkerhed den kiropraktor, der har gennemgået en supplerende praktisk uddannelse på 1 år hos en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke.
Stk. 2 En kiropraktor, som ikke har opnået den i stk. 1 nævnte tilladelse, kan virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik, begge steder under en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den i stk. 1 nævnte supplerende praktiske uddannelse.
Kapitel 13 1 Sygeplejersker
Autorisation som sygeplejerske meddeles den, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske.
Stk. 3 Ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske har kun den, der har autorisation som sygeplejerske.
Stk. 4 Virksomhed som sygeplejerske omfatter:
-
1) Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.
-
2) Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
-
3) Anlæggelse af kort perifert venekateter.
-
4) Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.
-
5) Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.
-
6) Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud.
-
7) Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet.
Stk. 5 Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3 og 4.
Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4, nr. 1-7. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter desuden regler om orientering af patientens egen eller behandlende læge.
Ret til at betegne sig som specialsygeplejerske har kun den, der har tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilken virksomhed, udover den, der er nævnt i § 54, stk. 4, og i regler udstedt i medfør af § 54, stk. 6, som betegnelsen specialsygeplejerske omfatter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om ret til ordination af afhængighedsskabende lægemidler, regler om, at reglerne i kapitel 9 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler finder anvendelse for specialsygeplejersker og regler om, hvilke krav der skal iagttages som betingelse for udøvelse af denne virksomhed.
Stk. 3 Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Kapitel 14 1 Jordemødre
Autorisation som jordemoder meddeles den, der har bestået dansk jordemodereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som jordemoder har kun den, der har autorisation som jordemoder.
Stk. 3 Ret til at udøve jordemodervirksomhed har kun den, der har autorisation som jordemoder, jf. dog stk. 6.
Stk. 4 Virksomhed som jordemoder omfatter:
-
1) Manuel palpation af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab, samt varetagelse af forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet.
-
2) Behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber.
-
3) Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen samt på det nyfødte barn.
-
4) Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.
-
5) Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontane fødsler, der forløber uden komplikationer.
-
6) Anlæggelse af steriltvandspapler.
-
7) Anlæggelse af kort perifert venekateter.
-
8) Punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase.
-
9) Anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden.
-
10) Anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer.
-
11) Sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret.
-
12) Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Stk. 5 Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den virksomhed, der er omfattet af stk. 4.
Stk. 6 Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
Er der ved en fødsel tilkaldt læge, påhviler det jordemoderen at bistå denne under den behandling, som lægen skønner det nødvendigt at foretage.
En jordemoder skal yde den nødvendige jordemoderhjælp, når hurtig jordemoderhjælp efter de foreliggende oplysninger er af afgørende betydning. Dette gælder dog ikke, hvis jordemoderen har gyldigt forfald eller rettidig jordemoderhjælp kan ydes af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.
Kapitel 15 1 Ergoterapeuter
Autorisation som ergoterapeut meddeles den, der har bestået dansk ergoterapeuteksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som ergoterapeut har kun den, der har autorisation som ergoterapeut.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af ergoterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf.
Kapitel 16 1 Fysioterapeuter
Autorisation som fysioterapeut meddeles den, der har bestået dansk fysioterapeuteksamen eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som fysioterapeut har kun den, der har autorisation som fysioterapeut.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af fysioterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf.
Kapitel 17 1 Bioanalytikere
Autorisation som bioanalytiker meddeles den, der har bestået dansk bioanalytikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som bioanalytiker har kun den, der har autorisation som bioanalytiker.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af bioanalytikervirksomhed og om afgrænsning heraf.
Kapitel 18 1 Kliniske diætister
Autorisation som klinisk diætist meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk diætist eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som klinisk diætist har kun den, der har autorisation som klinisk diætist.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som klinisk diætist og om afgrænsning heraf.
Kapitel 19 1 Radiografer
Autorisation som radiograf meddeles den, der har bestået dansk radiografeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som radiograf har kun den, der har autorisation som radiograf.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som radiograf og om afgrænsning heraf.
Kapitel 20 1 Bandagister
Autorisation som bandagist meddeles den, der har bestået eksamen og gennemført en praktisk uddannelse i henhold til en af indenrigs- og sundhedsministeren godkendt uddannelse som bandagist eller et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at autorisation som bandagist kan meddeles på basis af en af børne- og undervisningsministeren godkendt uddannelse som bandagist.
Stk. 3 Ret til at betegne sig som bandagist har kun den, der har autorisation som bandagist.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af bandagistvirksomhed og om afgrænsning heraf.
Kapitel 21 1 Kliniske tandteknikere
Autorisation som klinisk tandtekniker meddeles den, der har bestået dansk eksamen som klinisk tandtekniker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, og har virket som klinisk tandteknikerassistent i 1 år enten hos en tandlæge med tilladelse til selvstændigt virke eller en klinisk tandtekniker, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som klinisk tandtekniker har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker.
Stk. 3 Ret til at udøve virksomhed som klinisk tandtekniker har kun den, der har autorisation som klinisk tandtekniker, jf. dog stk. 6.
Stk. 4 Virksomhed som klinisk tandtekniker omfatter indsættelse og korrektion af aftagelige tandproteser til voksne personer med tandtab, som i øvrigt ikke har sygelige forandringer eller medfødte defekter i bevarede tænder og mund eller kæber.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at dele af virksomheden kun må udføres af kliniske tandteknikere i samarbejde med tandlæger. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at dele af virksomheden kun må udføres efter en tandlæges instruktion og under dennes tilsyn. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endelig fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som klinisk tandtekniker, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
Stk. 6 Tandlægers og lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
Kapitel 22 1 Tandplejere
Autorisation som tandplejer meddeles den, der har bestået dansk tandplejereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som tandplejer har kun den, der har autorisation som tandplejer.
Stk. 3 Ret til at udøve virksomhed som tandplejer har kun den, der har autorisation som tandplejer, jf. dog stk. 6.
Stk. 4 Virksomhed som tandplejer omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde tandbelægninger og rodafglatning, pudsning og polering af tandrestaureringer, herunder fjernelse af fyldningsoverskud, samt anlæggelse af infiltrationsanalgesi (lokalbedøvelse). Virksomhed som tandplejer omfatter endvidere instrumentel fjernelse af bløde tandbelægninger, afpudsning af tænderne, indsætning og aftagning af tandreguleringsapparatur og fluoridbehandling og fissurforsegling på tænder med caries, som kræver nonoperativ cariesbehandling.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som tandplejer, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
Stk. 6 Tandlægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
Kapitel 23 1 Optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister
Autorisation som optiker meddeles den, der har bestået dansk optikereksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som optiker skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden den 1. juli 2014.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som optiker har kun den, der har autorisation som optiker eller optometrist, jf. § 68.
Stk. 3 Ret til at udøve optikervirksomhed har kun den, der har autorisation som optiker, jf. dog stk. 6 og § 68, stk. 5.
Stk. 4 Optikervirksomhed omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, dog ikke kontaktlinser, jf. § 68.
Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som optiker, jf. stk. 4, og om afgrænsning heraf.
Stk. 6 Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 3-5.
Autorisation som kontaktlinseoptiker meddeles den, der har opnået autorisation som optiker, og som herudover har bestået en af børne- og undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal indgives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden den 1. januar 2016. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter ansøgning meddele dispensation fra fristen til den, der har autorisation som optiker, og som har bestået uddannelsen i kontaktlinsetilpasning inden den 1. januar 2016. Det er et krav for meddelelse af dispensation, at vedkommende har opretholdt en tilknytning til branchen efter den 1. januar 2016.
Stk. 2 Autorisation som optometrist meddeles den, der har bestået dansk optometristeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 3 Ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist.
Stk. 4 Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist, jf. dog stk. 7.
Stk. 5 Virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist omfatter ud over virksomhed som optiker, jf. § 67, stk. 4, tillige tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser.
Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist, jf. stk. 5, og om afgrænsning heraf.
Stk. 7 Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk. 4-6.
Fratagelse af autorisation som optiker medfører tillige fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker. Fratagelse af autorisation som kontaktlinseoptiker medfører, medmindre Styrelsen for Patientsikkerhed indstiller andet, tillige fratagelse af autorisation som optiker.
Kapitel 24 1 Fodterapeuter
Autorisation som fodterapeut meddeles den, der har bestået dansk fodterapeuteksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som fodterapeut har kun den, der har autorisation som fodterapeut.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af fodterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf.
Kapitel 24 a Social- og sundhedsassistenter
Autorisation som social- og sundhedsassistent meddeles den, der har bestået dansk eksamen som social- og sundhedsassistent eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som social- og sundhedsassistent har kun den, der har autorisation som social- og sundhedsassistent.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som social- og sundhedsassistent og om afgrænsning af virksomheden.
Kapitel 24 b Osteopater
Autorisation som osteopat meddeles den, der har gennemført uddannelse og bestået eksamen i henhold til regler fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. stk. 4.
Stk. 2 Ret til at betegne sig som osteopat har kun den, der har autorisation som osteopat.
Stk. 3 Behandlingssteder omfattet af registreringspligten efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, hvor autoriserede osteopater udøver behandling, skal, senest 6 måneder efter at osteopaten er meddelt autorisation, registrere den osteopatiske virksomhed.
Stk. 4 Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om uddannelsesmæssige krav, der stilles til en osteopat, herunder krav til niveau, indhold og varighed for uddannelser og eksamener, og om nedsættelse af et rådgivende forum om osteopati.
Stk. 5 Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som osteopat og om afgrænsning af virksomheden.
Kapitel 24 c Ambulancebehandlere
Autorisation som ambulancebehandler meddeles den, der har bestået dansk eksamen som ambulancebehandler eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 2 Ud over personer omfattet af stk. 1 meddeles autorisation som ambulancebehandler den, der har gennemført dansk videregående ambulanceuddannelse og et efterfølgende opkvalificerende forløb.
Stk. 3 Ret til at betegne sig som ambulancebehandler har kun den, der har autorisation som ambulancebehandler.
Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler og om afgrænsning heraf.
En person må ikke uden særlig tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner.
Stk. 2 Tilladelse meddeles den, der har bestået dansk eksamen som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) eller en udenlandsk eksamen, som kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3.
Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) og om afgrænsning heraf.
Kapitel 24 d Behandlerfarmaceuter
Autorisation som behandlerfarmaceut meddeles den, der har bestået kursus i behandlerfarmaci eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, og som har
Stk. 2 Ret til at betegne sig som behandlerfarmaceut har kun den, der har autorisation som behandlerfarmaceut.
Stk. 3 Ret til at udøve virksomhed som behandlerfarmaceut har kun den, der har autorisation som behandlerfarmaceut, og kun som led i arbejdet på et apotek eller en apoteksfilial.
Stk. 4 Virksomhed som behandlerfarmaceut omfatter:
-
1) Ordination af dosisdispensering med tilskud af lægeordineret medicin til patienter, der er i stabil behandling, og hvor der foreligger en aktiv ordination.
-
2) Genordination af visse receptpligtige lægemidler til patienter, som er i stabil behandling hermed, jf. stk. 9. Et genordineret lægemiddel må kun udleveres én gang og i mindste pakning.
Stk. 6 Behandlerfarmaceuten skal orientere patientens egen læge om de genordinationer og ordinationer af dosisdispenseringer med tilskud, som behandlerfarmaceuten foretager. Behandlende læge har adgang til efterfølgende at omgøre behandlerfarmaceutens ordination af dosisdispensering, hvis lægen vurderer, at ordinationen er uhensigtsmæssig.
Stk. 7 Genordination og ordination af dosisdispensering med tilskud kan ikke delegeres til en medhjælp.
Stk. 8 Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om dansk kursus i behandlerfarmaci, herunder regler om niveau, indhold og varighed, og om udbud af kursus. Bekendtgørelse om uddannelse af behandlerfarmaceuter
Stk. 9 Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, hvilke receptpligtige lægemidler der kan genordineres efter stk. 4, nr. 2, og offentliggør en liste herover.
Stk. 10 Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om udøvelse af virksomhed som behandlerfarmaceut, herunder for behandlerfarmaceuters genordination og ordination af dosisdispensering med tilskud samt for behandlingsstedets instrukser herom.