Ungdomskriminalitetsnævnet indkalder barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne og eventuel bisidder og partsrepræsentanter til nævnsmødet.
Stk. 2 Indkaldelsen skal indeholde oplysning om mødepligt og vejledning om reglerne om advokatbistand, partsrepræsentation og bisidder, jf. §§ 37, 45 og 46. Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal samtidig gøres bekendt med retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig, inden der træffes afgørelse i sagen. De relevante sagsakter sendes sammen med indkaldelsen.
Stk. 3 Nævnet indkalder ungekriminalforsorgen og den ansvarlige kommune til mødet i nævnet.
Stk. 4 Nævnet underretter eventuelle forurettede og, hvis forurettede er under 18 år, forældremyndighedsindehaverne om mødet i nævnet.