§ 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af visse pligter, som påhviler virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder at opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, når pligterne er fastsat i:
1) Selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
2) Selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der muliggør, at virksomheders ledelse kan fravige bestemmelser i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, når virksomheden er omfattet af:
1) Selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
2) Selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan ikke give virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder en mere byrdefuld retsstilling, end der følger af de regler eller vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af stk. 1og 2 kan fastsættes med virkning fra den 1. marts 2020 eller senere.
§ 1. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af visse pligter, som påhviler virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder at opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19 og pligterne er fastsat i
1) selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område eller
2) selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der muliggør, at virksomheders ledelse kan fravige bestemmelser i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19 og virksomheden er omfattet af
1) selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område eller
2) selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan ikke give virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder en mere byrdefuld retsstilling, end der følger af de regler eller vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan fastsættes med virkning fra den 1. marts 2020 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fravigelse af pligter for virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Fravigelse af lukkelovens regler om at begrænse butikkernes åbningstider
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De miljømæssige konsekvenser
6. De administrative konsekvenser for borgerne
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej anfør »Ingen«) | |
| Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Det estimeres, at der vil være omkostninger på ca. 100.000 kr. forbundet med it-tilpasninger i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en udnyttelse af bemyndigelsen til at forlænge indsendelsesfristen for årsrapporter. |
| Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
| Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet | Det er vanskeligt at vurdere konsekvenser af en midlertidig fravigelse af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i lukkeloven, da hele situationen med Coronavirussygdommen covid-19 påvirker butikshandlen negativt. Isoleret set vil konsekvenserne formentlig være størst for de mindre butikker.
De andre dele af lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. |
Det er vanskeligt at vurdere konsekvenser af en midlertidig fravigelse af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i lukkeloven, da hele situationen med Coronavirussygdommen covid-19 påvirker butikshandlen negativt. Isoleret set vil konsekvenserne formentlig være størst for de mindre butikker.
De andre dele af lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. |
| Administrative konsekvenser for erhvervslivet | Lovforslaget har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet, men bekendtgørelsen, der vil blive udstedt i medfør af denne lov, vil medføre administrative lettelser for erhvervslivet, f.eks. derved at indsendelsesfristen for årsrapporter midlertidigt forlænges. | Ingen |
| Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | |
| Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
| Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. | |
| Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) |
JA |
NEJ X |
1. Indledning
Danmark står grundet spredningen af Coronavirussygdommen covid-19 i en helt ekstraordinær situation, som vil få store samfundsmæssige konsekvenser og konsekvenser for hele befolkningen og de danske virksomheder. Lovforslaget har til formål at tage højde for den helt ekstraordinære situation, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, hvor en stor del af de danske virksomheder kan komme i klemme i forhold til opfyldelsen af visse af deres forpligtelser over for det offentlige, men også over for virksomhedernes deltagere.
På grund af risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19, skal der holdes afstand til andre personer, og tæt kontakt med andre personer skal undgås. Lovforslaget har til formål, at det skal kunne sikres, at sådanne forholdsregler kan overholdes også i forbindelse med detailsalg fra butikker op til og på lukkedage.
Med loven sikres det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler med tilbagevirkende kraft om fravigelser fra konkrete pligter i selskabs- og regnskabslovgivningen, når det vurderes forsvarligt, at den pågældende pligt midlertidig fraviges, herunder f.eks. at en frist forlænges. Det er regeringens vurdering, at det er forsvarligt i en periode at fravige visse konkrete pligter, så der frigives tid og kompetencer i virksomhederne til at håndtere en helt ekstraordinær situation, hvor virksomhedens eksistens måske er truet. Ledelsen i mange virksomheder bruger i øjeblikket en stor del af deres tid på at håndtere likviditetsproblemer, mens andre virksomheder bruger ressourcer på at forsøge at omlægge produktion, tilpasse medarbejderstaben, håndtere diverse personalemæssige udfordringer osv. Det er regeringens vurdering, at der er behov for en håndsrækning til erhvervslivet ved at fravige konkrete pligter i selskabs- og regnskabslovgivningen midlertidigt, så virksomhederne kan koncentrere sig om overlevelse frem for overholdelse af disse pligter.
Det samme gør sig gældende for virksomheder på det finansielle område, som ikke er underlagt selskabs- og årsregnskabslovens regler, men hvor der eksisterer regler i den finansielle regulering, der i vidt omfang svarer til reglerne i selskabs- og årsregnskabsloven.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete pligter i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område.
Loven bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler med tilbagevirkende kraft, som midlertidigt fraviger dels konkrete forpligtelser for virksomheder i henhold til selskabs- og regnskabslovgivningen, herunder i henhold til selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning, og dels giver virksomheder mulighed for at fravige konkrete bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde disse.
Derudover bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler om fravigelse af regler i lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven), der begrænser butikkernes åbningstider, med henblik på at sikre, at detailsalg fra butikker kan foregå på en sådan måde, at risiko for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 begrænses.
Hensigten er, at der kan fastsættes regler om en hel eller delvis midlertidig fravigelse af lukkelovens begrænsninger, således at f.eks. alle dagligvarebutikker, uanset omsætningsstørrelse, har mulighed for at holde åbent på lukkedage.
Da loven er et midlertidigt initiativ som følge af Coronavirussygdommen covid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter loven ophører den 1. januar 2021.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fravigelse af pligter for virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder
2.1.1. Gældende ret
Efter den gældende selskabs- og regnskabslovgivning på Erhvervsstyrelsens område kan virksomheder være omfattet af forpligtelser, som i medfør af den pågældende lov eller regler fastsat i medfør af loven, der ikke er muligt at fravige.
Den gældende årsregnskabslov fastsætter i § 3, stk. 1, at virksomheder omfattet af loven skal aflægge en årsrapport efter loven, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i årsregnskabslovens §§ 4-6.
Efter den gældende § 138, stk. 1, 1. pkt., i årsregnskabsloven, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, skal virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D uden ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten indsende denne til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten skal i henhold til årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., være modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres fra disse frister, medmindre der er tale om virksomheder i rekonstruktion eller under konkurs.
Er årsrapporten ikke modtaget inden udløbet af fristen, sendes der i henhold til årsregnskabslovens § 150, stk. 1, et brev til virksomhedens ledelse med påkrav om at indsende virksomhedens årsrapport. Tilsvarende sendes til filialbestyrerne.
I brevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapporten, og hvis årsrapporten modtages inden da, foretages der ikke yderligere, jf. årsregnskabslovens § 150, stk. 2.
Der anføres endvidere en frist på 4 uger i brevet, jf. årsregnskabslovens § 150, stk. 3. Overskrides denne frist, kan Erhvervsstyrelsen beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom.
I henhold til årsregnskabslovens § 151, stk. 1, pålægger Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens ledelse henholdsvis filialbestyrer en afgift, hvis årsrapporten modtages senere end de 8 hverdage fra påkravsbrevets datering.
Afgiften beregnes ifølge årsregnskabslovens § 151, stk. 2, fra udløbet af fristen i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt. Afgiftens størrelse afhænger af, hvor forsinket årsrapporten indsendes. Indsendes årsrapporten inden for den 1. påbegyndte måned, udgør afgiften 500 kr. pr. ledelsesmedlem eller filialbestyrer, mens den for 2. påbegyndte måned og 3. påbegyndte måned udgør henholdsvis 2.000 kr. og 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem eller filialbestyrer.
Efter den gældende selskabslovgivning er der for virksomheder, der efter årsregnskabsloven har pligt til at udarbejde en årsrapport, krav om, at årsrapporten skal godkendes på virksomhedens ordinære generalforsamling eller tilsvarende møde, der skal afholdes i så god tid, at den godkendte årsrapport kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så den er modtaget inden udløbet af fristen i årsregnskabsloven. For kapitalselskaber fremgår dette af selskabslovens § 88, og for erhvervsdrivende fonde af § 59 i lov om erhvervsdrivende fonde.
Efter den gældende selskabslovgivning er virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftale samt bilag hertil bindende for virksomheden. Vedtægterne eller den tilsvarende aftale skal indeholde visse lovpligtige oplysninger. Virksomhedens ejere kan dog tillige træffe beslutning om, at visse frivillige forhold skal gælde for virksomheden, f.eks. et nærmere fastsat tidspunkt for afholdelsen af den ordinære generalforsamling. For kapitalselskaber gælder et krav om, at vedtægterne skal indeholde oplysning om indkaldelse til generalforsamling, jf. selskabslovens § 28, nr. 6.
Kapitalselskaber, der er oversendt til tvangsopløsning ved skifteretterne, f.eks. som følge af manglende indberetning af selskabets årsrapport eller manglende registreret ledelse, kan efter den gældende § 232, stk. 1, i selskabsloven genoptages. Genoptagelsen er efter § 232, stk. 2, 1. pkt., i selskabsloven betinget af, at anmeldelse om genoptagelsen modtages senest 3 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse selskabet, eller at selskabet ikke inden for de sidste 5 år tidligere været under tvangsopløsning. For virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, finder selskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Efter de gældende bestemmelser i selskabslovens § 251, stk. 2, og § 269, stk. 2, skal en vedtagen fusion henholdsvis spaltning registreres eller anmeldes til registrering, jf. selskabslovens § 9, senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens henholdsvis spaltningens regnskabsmæssige virkning indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion henholdsvis spaltning, jf. selskabslovens § 244, stk. 5 og § 262, stk. 5. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om fusionens henholdsvis spaltningens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet fusions- eller spaltningsplan i henhold til selskabslovens §§ 237 og 255 anses for bortfaldet. For virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, finder selskabsloven anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Langt de fleste virksomheder omfattet af den finansielle lovgivning på Finanstilsynets område er underlagt regler, der svarer til årsregnskabslovens regler om frister for regnskabsaflæggelse. Reglerne herom er blot fastsat i love mv. på det finansielle område. Eksempelvis skal virksomheder på Finanstilsynets område indsende årsrapporter senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Efter § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, som bl.a. ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af denne lov vil være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde pligten.
Bemyndigelsen i § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme kan derimod ikke anvendes til at fastsætte regler om fravigelse af pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private, hvis det vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den private at opfylde pligten af grunde, der ikke følger af foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Bemyndigelsen i § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme er blandt andet udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 223 af 17. marts 2020 om fravigelse af privates pligter over for det offentlige på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19).
I bekendtgørelsens § 1 fraviges fristen for indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen for virksomheder, som på grund af forsamlingsforbuddet ikke lovligt kan afholde generalforsamling og godkende virksomhedens årsrapport, ligesom eventuelle frister i virksomheders vedtægter fraviges. Efter bekendtgørelsens § 2 fraviges fristen for anmeldelse af beslutning om genoptagelse af selskaber, der er under tvangsopløsning.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I de seneste uger er spredningen af Coronavirussygdommen covid-19 fortsat, og det har været nødvendigt at træffe en række foranstaltninger bl.a. med henblik på at hindre spredningen af sygdommen.
For mange virksomheder vil også direkte eller indirekte konsekvenser af Coronavirussygdommen covid-19, som ikke skyldes foranstaltninger iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, kunne medføre, at det er umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for dem at opfylde visse af deres forpligtelser, som fastsat i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område, i regler fastsat i medfør af denne lovgivning eller i vedtægter m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at Coronavirussygdommen covid-19 indebærer både direkte og indirekte konsekvenser for virksomheder, der betyder, at mange virksomheder i denne tid er stærkt pressede i forhold til at sikre deres overlevelse.
Flere af de største erhvervsorganisationer har henvendt sig til Erhvervsministeriet med en appel om, at der skabes mulighed for at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter for både virksomheder omfattet af årsregnskabsloven og virksomheder omfattet af den finansielle regulering. Med lovforslaget skabes der mulighed for at imødekomme ønsket fra erhvervsorganisationerne.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at sikre klarhed om, at der kan fastsættes regler om, at visse forpligtelser efter selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens område og selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets område samt regler udstedt i medfør heraf midlertidigt kan fraviges. Det gælder også i de tilfælde, hvor situationen, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, direkte eller indirekte har konsekvenser for virksomhederne og medfører, at det bliver uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at overholde visse pligter, men hvor dette ikke er begrundet i foranstaltninger, der er iværksat i henhold til lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme eller regler udstedt i medfør heraf. Det er samtidig vigtigt at skabe klarhed om, hvilke virksomheder, fravigelserne gælder for. For at sikre virksomhederne ro til at komme igennem den situation, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, vurderes det derfor mest hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen kan udmøntes på en sådan måde, at fravigelser fra konkrete lovkrav vil kunne gælde for alle virksomheder omfattet af den eller de pågældende love på selskabs- og regnskabsområdet, og uden at fravigelsen er betinget af, at det for den enkelte virksomhed skal være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opfylde lovens krav. En sådan betingelse vil skabe uklarhed om retsstillingen.
På den baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at bemyndige erhvervsministeren til blandt andet at fastsætte en generel og ubetinget fristforlængelse for alle virksomheder, der efter årsregnskabsloven er forpligtet til at udarbejde og indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, og tilsvarende på Finanstilsynets område. Det betyder, at også virksomheder, der godt ville kunne nå at indsende årsrapporten inden udløbet af den gældende indsendelsesfrist, får en fristforlængelse. Fristforlængelsen vil alene komme til at gælde midlertidigt, således at den almindelige indsendelsesfrist på 5 måneder for ikke-børsnoterede virksomheder igen vil gælde, når situationen er normaliseret så meget, at virksomhederne vurderes at kunne nå at udarbejde, godkende og indsende deres årsrapport inden for den almindelige frist.
At der er et akut behov for at vedtage lovforslaget, skyldes blandt andet, at ca. 70 pct. af de virksomheder, der i henhold til årsregnskabsloven skal udarbejde en årsrapport og indsende den til Erhvervsstyrelsen har kalenderåret som regnskabsår. Disse ca. 200.000 virksomheder har indsendelsesfrist den 31. maj. Disse virksomheder har behov for en hurtig afklaring af deres retsstilling, så de kan bruge deres tid og ressourcer på den mest fordelagtige måde. For en stor del af de mange virksomheder, der skal indsende årsrapporten 31. maj, er det på denne tid af året normalt højsæson for regnskabsudarbejdelse og afholdelse af generalforsamling. I den aktuelle situation er der netop behov for at hjælpe virksomhederne, så de kan koncentrere kræfterne om at redde deres virksomhed og vente lidt med årsrapporten. Arbejdet med regnskabsudarbejdelsen vil for mange virksomheder i denne situation være meget vanskeligt, da virksomhedernes egne regnskabsmedarbejdere kan være optaget af andre presserende opgaver. Herudover vil revisorerne i den kommende tid have meget travlt med at afgive erklæringer på virksomhedernes ansøgninger om økonomisk støtte fra en række kompensationsordninger, der er vedtaget af Folketinget. Det vil derfor være svært for revisorerne samtidig at nå de almindelige opgaver, som de udfører for et stort antal virksomheder.
Det er vurderingen, at der er behov for, at der kan fastsættes regler, der fraviger visse af virksomhedernes konkrete pligter med tilbagevirkende kraft. Kun herved sikres det, at også virksomheder, der skulle have afholdt generalforsamling i marts enten ifølge deres vedtægter eller for at kunne nå at godkende årsrapporten og overholde den lovbestemte indsendelsesfrist til Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet, ikke stilles i en situation, hvor de anses for at have handlet i strid med virksomhedens vedtægter eller lovgivningen.
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at hensynet til midlertidigt at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter, så virksomhederne kan anvende deres tid og kompetencer på at håndtere den helt ekstraordinære situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, i den konkrete og helt ekstraordinære situation, vejer tungere end hensynet til regnskabsbrugernes behov for finansiel information. Kreditgivere, samhandelspartnere eller andre, der ønsker finansielle oplysninger fra en konkret virksomhed, kan aftale sig til rette med virksomheden herom, og den virksomhed, der har behov for kredit eller er i dialog med en potentiel ny kunde, vil givetvis stille de ønskede oplysninger til rådighed.
Flere virksomheder har i deres vedtægter bl.a. fastsat bestemmelser om, at virksomhedens ordinære generalforsamling skal afholdes i f.eks. marts måned, eller om at årsrapporten skal indsendes på et bestemt tidspunkt. Eftersom det dels kan være vanskeligt at få virksomhedens årsrapport færdig og dels umuligt at holde generalforsamling pga. den situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, kan virksomheden komme i en situation, hvor den ikke kan overholde egne vedtægter. En virksomhed, som ikke kan overholde det tidspunkt, der er fastsat i vedtægten for seneste dato for afholdelse af generalforsamling pga. den situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager, er i en umulig situation. Det skyldes, at disse virksomheder ikke kan holde generalforsamling, hvor man kan ændre det vedtægtsfastsatte krav om tidspunkt for afholdelse af generalforsamling. Selskaberne kan risikere erstatningskrav og andre typer tvister, fordi det formelle krav ikke kan overholdes. Vedtægterne er skrevet ud fra en normal situation, og tager således ikke højde, for den ekstraordinære situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager. Virksomhederne vil formentlig ud fra en nødretsbetragtning ikke påse fristerne om afholdelse af generalforsamling, og de kan derfor risikere erstatningskrav og andre typer tvister, fordi de formelle krav i virksomhedens vedtægt ikke kan overholdes. Erhvervsministeriet finder derfor, at der ligeledes er behov for at sikre, at der kan fastsættes regler om, at visse bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftale midlertidigt kan fraviges, uden en virksomheds generalforsamling træffer beslutning om en vedtægtsændring.
Det vurderes derfor nødvendigt, at erhvervsministeren i denne helt ekstraordinære situation tillægges den fornødne hjemmel til med virkning tilbage i tid at kunne fravige konkrete forpligtelser, der som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19 må anses for umulige eller uforholdsmæssigt vanskelige for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at fravige visse pligter fastsat i selskabs- og regnskabslovgivningen, eller regler fastsat i medfør af denne lovgivning, på Erhvervsstyrelsens område og til at muliggøre, at virksomheder kan fravige vedtægter, når det for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt at opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen 2019 covid-19. Endvidere foreslås, at samme bemyndigelse gives for selskabs- og regnskabsretlige regler på Finanstilsynets område.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete bestemmelser i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område.
Konkret vil bemyndigelsen bl.a. blive udnyttet til at forlænge fristen for indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen for samtlige regnskabspligtige virksomheder efter årsregnskabsloven med forventeligt 3 måneder. Længden af fristforlængelsen vil blive fastsat under hensyntagen til såvel det nødvendige behov for fleksibilitet overfor de berørte virksomheder som behovet for finansiel information for regnskabsbrugerne. Fristforlængelsen vil også blive koordineret i forhold til skattemyndighedernes frist for indsendelse af selskabsselvangivelsen. Der kan evt. blive tale om en efterfølgende forlængelse af den fastsatte frist afhængig af udviklingen i situationen som følge af Coronavirussygdommen covid-19.
Det er herudover forventningen, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om forlængelse af indsendelsesfristen for halvårs- og delårsrapporter og eventuelt andre frister.
Bemyndigelsen vil kun kunne anvendes til at fravige pligter i de situationer, hvor det må anses umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde pligten. Det er forventningen, at der – i takt med udviklingen i Coronavirussygdommen covid-19 og konsekvenserne heraf for virksomhederne – kan blive behov for at udmønte bemyndigelsen til at fravige øvrige pligter.
Bemyndigelsen vil desuden blive udnyttet til at fastsætte regler, der muliggør at virksomheder kan fravige vedtægtsbestemmelser, der f.eks. fastsætter et bestemt tidspunkt eller en frist for afholdelse af virksomhedens ordinære generalforsamling.
Herudover vil bemyndigelsen blive udnyttet til at fravige de lovbestemte frister for indsendelse af anmeldelse om genoptagelse, for en virksomhed under tvangsopløsning, og for beslutning om gennemførelse af en fusion henholdsvis spaltning samt grænseoverskridende transaktioner.
2.2. Fravigelse af lukkelovens regler om at begrænse butikkernes åbningstider
2.2.1. Gældende ret
Lukkeloven fastsætter bl.a., at butikker ikke må holde åbent 13,5 dage om året (lukkedage). Dette gælder bl.a. skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag.
Lukkelovens begrænsninger gælder for detailhandel fra både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Særlige varer, som f.eks. brændsel og brød, og særlige butikker, som f.eks. butikker beliggende i lufthavne og serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet, er dog undtaget fra lukkelovens begrænsninger, jf. lukkelovens §§ 3 og 4. Derudover gælder f.eks. særlige regler for dagligvarebutikker. Dagligvarebutikker er butikker, der hovedsageligt forhandler dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges samtidig med, at de bruges, som f.eks. mad, drikkevarer og varer til personlig pleje.
For dagligvarebutikker gælder lukkelovens begrænsninger alene for butikker med en årlig omsætning på over 34,9 mio. kr. Ligger dagligvarebutikkens omsætning under bagatelgrænsen på 15 mio. kr., må butikken holde åbent på lukkedage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mellem 15 mio. kr. og 34,9 mio. kr. skal søge om dispensation hos Erhvervsstyrelsen og i den forbindelse have udarbejdet en revisorerklæring for at kunne holde åbent på lukkedage. Derudover kan dagligvarebutikker, der er beliggende i landområder, holde åbent på lukkedage, hvis butikken har fået en dispensation fra Erhvervsstyrelsen efter lukkelovens § 6.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
På grund af risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 skal der holdes afstand til andre personer, således at tæt kontakt med andre personer undgås. Erhvervsministeriet finder, at det skal kunne sikres, at sådanne forholdsregler kan overholdes også i forbindelse med detailsalg fra butikker op til og på lukkedage.
Således er f.eks. onsdagen op til påsken traditionelt en af de største handelsdage i dagligvarebutikkerne, særligt for de mellemstore og store butikker. Derudover er påskedagene for de mindre dagligvarebutikker med en omsætning under 34,9 millioner kr., nogle af årets største handelsdage. Det kan føre til store kødannelser op til og under påskedagene og dermed til øget smittefare med Coronavirussygdommen covid-19.
Erhvervsministeren har den 27. marts 2020 præsenteret sit forslag om en midlertidig fravigelse af lukkelovens begrænsninger for skærtorsdag og 1. påskedag i 2020. En samlet dagligvarebranche har udtrykt opbakning til forslaget. I henhold til forslaget skal alle dagligvarebutikker- der ikke i forvejen har mulighed for at holde åbent på lukkedage - uanset omsætningsstørrelse, få mulighed for at holde åbent fra kl. 10-17, såfremt butikkerne ønsker det. Formålet med forslaget er at begrænse risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 ved at undgå store kødannelser op til og under påskedagene, der normalt er nogle af årets største handelsdage.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af regler i lukkeloven, der begrænser butikkernes åbningstider, med henblik på at sikre, at detailsalg fra butikker kan foregå på en sådan måde, at risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 begrænses.
Det forventes, at der i en bekendtgørelse fastsættes regler om, at alle dagligvarebutikker- der ikke i forvejen har mulighed for at holde åbent på lukkedage – uanset omsætningsstørrelse, kan få mulighed for at holde åbent fra kl. 10-17 på skærtorsdag og 1. påskedag i 2020, såfremt butikkerne ønsker det.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.
Forlængelsen af indsendelsesfristen kan betyde, at der er relativt flere virksomheder end normalt, som overholder fristen. Den generelle økonomiske situation kan også betyde, at relativt flere virksomheder undlader overhovedet at indsende årsrapport, fordi virksomheden ikke kan fortsætte. Det er ikke muligt at kvantificere påvirkningen på afgiftsprovenuet.
Det estimeres, at der vil være omkostninger på ca. 100.000 kr. forbundet med it-tilpasninger i Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en udmøntning af bemyndigelsen til at forlænge indsendelsesfristen for årsrapporter.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det er vanskeligt at vurdere konsekvenser af en midlertidig fravigelse af reglerne om begrænsning af butikkernes åbningstider i lukkeloven, da hele situationen med Coronavirussygdommen covid-19 påvirker butikshandlen negativt. Isoleret set vil konsekvenserne formentlig være størst for de mindre butikker. De andre dele af lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. Bekendtgørelsen, der vil blive udstedt i medfør af denne lov, vil medføre administrative lettelser for erhvervslivet, f.eks. derved at indsendelsesfristen for årsrapporter midlertidigt forlænges.
5. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden eller i forbindelse med fremsættelsen sendt i høring, da der er akut behov for at vedtage loven med de deri indeholdte bemyndigelser. Det akutte behov for at hastebehandle lovforslaget skyldes, at virksomhederne hurtigst muligt har behov for en afklaring af, hvorvidt erhvervsministeren får bemyndigelse til at forlænge indsendelsesfristen. Det gælder i særdeleshed de ca. 200.000 virksomheder, der skal indsende deres årsrapport 31. maj. For en stor del af disse virksomheder må det – indirekte eller direkte som konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19 – anses for uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at nå at færdiggøre årsrapporten, eventuelt at få den revideret og den godkendt på virksomhedens generalforsamling og indsende den rettidigt til Erhvervsstyrelsen, hvis fristen ikke forlænges. Der er ligeledes akut behov for at fastsætte regler om fravigelse af lukkelovens begrænsninger med henblik på at sikre, at detailsalg fra butikker kan foregå på en sådan måde, at risikoen for smitte med Coronavirussygdommen covid-19 begrænses, således at forholdsregler på grund af Coronavirussygdommen covid-19, kan overholdes også i forbindelse med detailsalg fra butikker op til og på lukkedage, herunder i forbindelse med påsken 2020.
9. Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter den gældende § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, kan sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om, at pligter, der ifølge lovgivningen påhviler private over for det offentlige, fraviges, i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af denne lov vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den private at opfylde pligten.
Bekendtgørelse nr. 223 af 17. marts 2020 om fravigelse af privates pligter over for det offentlige på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdommen covid-19, der er udstedt med hjemmel i § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, fastsætter bl.a., at virksomheder kan indsende årsrapporten 8 uger efter ophør af et forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, der er iværksat som foranstaltning i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme under visse betingelser.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af visse pligter, som påhviler virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder at opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, når pligterne er fastsat i:
1) Selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
2) Selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Bemyndigelsen indebærer, at der kan fastsættes regler om fravigelse af visse pligter omfattet af selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område, henholdsvis pligter omfattet af selskabs- og regnskabsretlige regler på Finanstilsynets område samt regler udstedt i medfør af.
Bemyndigelsen kan alene anvendes til at fastsætte regler om fravigelse af konkrete krav, hvis det må lægges til grund, at det for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder, vil være uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at opfylde det konkrete krav.
Det er vurderingen, at det må anses for uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder at opfylde en konkret pligt i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens henholdsvis selskabs- og regnskabsretlige regler i henhold til finansiel lovgivning på Finanstilsynets område indirekte eller direkte som konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, når det kan lægges til grund, at hovedparten af de virksomheder, der er omfattet af den konkrete pligt, f.eks. pligten til at indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, vil have store vanskeligheder ved at opfylde pligten. Det kan f.eks. skyldes, at en stor del af virksomhedens medarbejdere er hjemsendt eller pt. er allokeret til andre opgaver, herunder opgaver i forhold til at sikre virksomhedens overlevelse. Det kan også skyldes, at virksomhedens revisor ikke har tid til at udføre lovpligtig revision eller andre opgaver forbundet med virksomhedens årsrapport, da mange revisorer pt. har travlt med at afgive erklæringer på de ansøgninger, som mange virksomheder i øjeblikket udarbejder for at få del i midlerne fra de iværksatte hjælpe- og kompensationsordninger.
Det er formålet med den foreslåede bestemmelse at skabe klarhed om, at erhvervsministeren har mulighed for at hjælpe virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder uanset om virksomheden er direkte ramt af de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, eller om det for virksomhederne vil være uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at efterleve visse pligter i henhold til selskabs- og regnskabslovgivningen som følge af den generelle situation, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager. Fravigelsen vil gælde alle virksomheder for at sikre klarhed om, hvad der gælder i denne situation.
I nr. 1 foreslås det, at bemyndigelsen vedrører selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes regler om fravigelser for virksomheder omfattet af selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf. Selskabslovgivningen omfatter selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske andelsselskab og lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Regnskabslovgivningen skal her forstås som årsregnskabsloven, idet det er regeringens opfattelse, at bogføringsloven ikke indeholder pligter, som skal kunne fraviges. Fravigelser vil således kunne omfatte de virksomhedsformer, der er omfattet af disse love og regler udstedt i medfør heraf. Foreninger, der ikke er foreninger med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, vil ikke være omfattet.
Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte fravigelsen af de konkrete pligter i bekendtgørelsesform.
Som eksempel på behovet for fravigelse af frister, kan det nævnes, at forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v., jf. bekendtgørelse nr. 224 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) af 17. marts 2020, vil kunne påvirke den igangværende generalforsamlingssæson, idet det kan være uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at afholde generalforsamling ved fysisk fremmøde.
Dette kan give udfordringer i forhold til at indsende årsrapporter og udbetale udbytte for virksomheder, hvor dette skal godkendes på generalforsamlinger. Der kan således opstå situationer, hvor virksomheder ikke kan nå at indsende den godkendte årsrapport inden fristen, der er fastsat i årsregnskabsloven. Forsinket indsendelse af årsrapport kan bl.a. føre til, at ledelsen pålægges afgifter, og i sidste ende tvangsopløsning af virksomheden. I medfør af det foreslåede § 1, stk. 1, vil der på den baggrund kunne fastsættes regler om forlængelse fristen for indsendelse af årsrapporter m.v., dvs. også undtagelseserklæringer, som omfattet af årsregnskabslovens §§ 145 og 146.
Andre direkte og indirekte konsekvenser af Coronavirussygdom covid-19, kan tilsvarende have betydning for den kommende generalforsamlingssæson. Der kan være store vanskeligheder forbundet med at skulle afholde en generalforsamling, når virksomhedens ledelse, kapitalejere og andre, kan være ramt af sygdom, karantæne og tilsvarende. Ligeledes kan virksomhedens ledelse og eventuel revisor, være optaget af andre udfordringer.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete bestemmelser i selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
På regnskabsområdet vil der blive fastsat regler om forlængelse på forventeligt 3 måneder af fristen i årsregnskabslovens § 138 for indsendelse af årsrapporter m.v. til Erhvervsstyrelsen.
Det er herudover forventningen, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om forlængelse af indsendelsesfristen for halvårs- og delårsrapporter og eventuelt andre frister.
Fravigelsen fra en konkret pligt vil omfatte alle virksomheder, som den konkrete pligt vedrører. Forlængelse af fristen for indsendelse af årsrapporten vil således blive udformet således, at den får virkning for alle virksomheder, der efter gældende regler har indsendelsesfrist i en nærmere fastsat periode. Fristforlængelsen vil endvidere ikke være betinget af, at den enkelte virksomhed har vanskeligheder ved at opfylde indsendelsespligten som en direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19.
Virkningen af, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om en forlængelse af indsendelsesfristen for årsrapporter på forventeligt 3 måneder, vil være, at en del af de virksomheder, der omfattes af fristforlængelsen, vil indsende deres årsrapport senere end tilfældet ville være, hvis der ikke blev fastsat regler om en fristforlængelse. Det er dog vurderingen, at en relativ stor del af virksomhederne vil anstrenge sig for at indsende årsrapporten hurtigst muligt og måske nå det inden udløbet af den gældende frist i årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt. Det vil virksomhederne formentlig gøre af hensyn til hurtigst muligt at stille finansiel information til rådighed for deres regnskabsbrugere, herunder kreditorer, samhandelspartnere m.fl. Det er dog samtidig forventningen, at en stor del af de virksomheder, der omfattes af fristforlængelsen, først vil indsende årsrapporten henimod udløbet af den forlængede indsendelsesfrist eller efter udløbet af denne.
For den del af virksomhederne, der benytter den mulighed, der vil blive fastsat i bekendtgørelsen, hvorefter de kan indsende årsrapporten efter udløbet af den gældende indsendelsesfrist, vil regnskabsbrugerne opleve, at de senere end sædvanligt vil få stillet finansiel information til rådighed i form af en årsrapport. Det er dog antagelsen, at kreditgivere, samhandelspartnere eller andre, der ønsker finansielle oplysninger fra en konkret virksomhed, kan aftale sig til rette med virksomheden herom, og at den virksomhed, der har behov for kredit eller er i dialog med en potentiel ny kunde, stille de ønskede oplysninger til rådighed.
I bekendtgørelsen vil der desuden blive fastsat regler om fravigelse af selskabsretlige regler for så vidt angår fristen for anmeldelse af beslutning af genoptagelse af selskaber, der er under tvangsopløsning, dvs. afbrydelse af skifteretsbehandlingen. Beslutningen om at genoptage virksomheden træffes af generalforsamlingen. Når virksomheden som indirekte eller direkte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, herunder bl.a. forsamlingsforbuddet, ikke lovligt kan afholde generalforsamling og træffe beslutning om genoptagelse, vil det kunne betyde, at virksomheder, der har mulighed for at fortsætte deres virksomhed, vil blive tvangsopløst, idet der ikke lovligt kan træffes beslutning om genoptagelse af virksomheden.
Der vil i bekendtgørelsen endvidere blive fastsat regler om fravigelse af frister for så vidt angår fusioner og spaltninger samt grænseoverskridende fusioner, spaltninger og flytning af hjemsted. Beslutningen om gennemførelsen af fusioner, spaltninger og flytning af hjemsted træffes af generalforsamlingen. Når virksomheden som indirekte eller direkte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, herunder bl.a. forsamlingsforbuddet, ikke lovligt kan afholde generalforsamling og træffe beslutning om gennemførelsen af fusion, spaltning eller flytning af hjemsted kan det få konsekvenser for de pågældende virksomheder.
Eksempelvis skal anmeldelse om gennemførelse af en fusion senest være modtaget i Erhvervsstyrelsen ved udløbet af fristen for indberetning af den årsrapport, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning indgår og senest 1 år efter styrelsens offentliggørelse af modtagelsen af oplysninger om den påtænkte fusion, herunder en fusionsplan. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om fusionens gennemførelse sin gyldighed, og en eventuelt udarbejdet fusionsplan anses for bortfaldet. Fusionen vil således ikke kunne gennemføres.
Fravigelsen fra en konkret pligt vil omfatte alle virksomheder, som den konkrete pligt vedrører, uanset på hvilken måde virksomheden er berørt af Coronavirussygdommen covid-19. Der kan således for mange virksomheder være behov for at kunne udsætte generalforsamlingen af andre årsager end forsamlingsforbuddet.
Virkningen af, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om en forlængelse af fristen for anmeldelse af genoptagelse, vil være, at de virksomheder, der omfattes af fristforlængelsen, vil kunne afholde generalforsamling, når dette igen er muligt, og træffe beslutning om genoptagelsen. Herved vil det kunne sikres, at virksomheden kan videreføres og ikke bliver tvangsopløst ved skifteretterne.
Virkningen af, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om forlængelse af fristen for beslutningen af gennemførelsen af fusion, spaltning eller flytning af hjemsted, vil kunne afholdes generalforsamling, når dette igen er muligt, og træffe beslutning om gennemførelsen af fusionen, spaltningen eller flytningen af hjemsted.
Det bemærkes, at ovenstående alene er et eksempel på, hvad den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til. Regler udstedt i medfør af bestemmelsen vil således kunne omfatte enhver situation, hvor Erhvervsministeren vurderer, at det som indirekte eller direkte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19 vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder eller filialer af udenlandske virksomheder, at overholde en konkret pligt, der ifølge selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område henholdsvis selskabs- og regnskabsretlige regler på Finanstilsynets område og regler udstedt i medfør heraf, påhviler den pågældende virksomhed eller filial af udenlandsk virksomhed.
Den foreslåede bemyndigelse vil derimod ikke omfatte forpligtelser, som en fysisk eller juridisk person på privatretligt grundlag har over for det offentlige, f.eks. som følge af en kontrakt.
Det er forventningen, at der – i takt med udviklingen i Coronavirussygdommen covid-19 og konsekvenserne heraf for virksomhederne – kan blive behov for at fastsætte yderligere regler i medfør af stk. 1, nr. 1.
I nr. 2 foreslås det, at bemyndigelsen vedrører selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets område.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes regler om fravigelser af pligter for virksomheder omfattet af bl.a. lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør heraf. Fravigelserne vil således kunne omfatte de virksomheder, der er omfattet af love på Finanstilsynets område og regler udstedt i medfør heraf.
Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte fravigelsen af de konkrete pligter i bekendtgørelsesform.
Som eksempel på behovet for fravigelse af frister, kan det nævnes, at forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v., jf. bekendtgørelse nr. 224 om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) af 17. marts 2020 vil kunne påvirke den igangværende generalforsamlingssæson, idet det kan være uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at afholde generalforsamling ved fysisk fremmøde.
Dette kan give udfordringer i forhold til at indsende årsrapporter for virksomheder, hvor dette skal godkendes på generalforsamlinger. Der kan således opstå situationer, hvor virksomheder ikke kan nå at indsende den godkendte årsrapport inden fristen, der er fastsat i love på Finanstilsynets område, herunder i lov om finansiel virksomhed.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete bestemmelser i selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
På regnskabsområdet vil der blive fastsat regler om forlængelse på forventeligt 3 måneder af fristen for indsendelse af årsrapporter m.v. for virksomheder på Finanstilsynets område, jf. § 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 94, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., § 70, stk. 1, i lov om firmapensionskasser og § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 239 af 7. marts 2014 med senere ændringer om generelle regler om årsrapport og revision for forvaltere af alternative investeringsfonde.
Det er herudover forventningen, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om forlængelse af indsendelsesfristen for halvårs- og delårsrapporter og eventuelt andre frister.
Det er forventningen, at der – i takt med udviklingen i Coronavirussygdommen covid-19 og konsekvenserne heraf for de virksomheder på Finanstilsynets område – kan blive behov for at fastsætte yderligere regler i medfør af stk. 1, nr. 2.
Det foreslås desuden i stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, der muliggør, at virksomheders ledelse kan fravige bestemmelser i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdom covid-19, når virksomhederne er omfattet af:
1) Selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
2) Selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Bestemmelsen vil indebære, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ledelsen kan beslutte, at visse bestemmelser i en virksomheds vedtægter eller tilsvarende aftale kan fraviges. Dette gælder uanset, om der er tale om vedtægtsbestemmelser med lovbestemt indhold eller et forhold generalforsamlingen frivilligt har truffet beslutning om skal gælde for den pågældende virksomhed.
Bemyndigelsen kan alene anvendes til at fastsætte regler om fravigelse af konkrete bestemmelser i vedtægterne, når det må lægges til grund, at det for en stor del af de omfattede virksomheder, vil være uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at opfylde den konkrete pligt.
Det er vurderingen, at det må anses for uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde en konkret vedtægtsbestemmelse indirekte eller direkte som konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, når det kan lægges til grund, at hovedparten af de virksomheder, der har en sådan vedtægtsbestemmelse, f.eks. en frist for afholdelse af generalforsamling, vil have store vanskeligheder ved at opfylde vedtægtsbestemmelsen. Ledelsen i mange virksomheder bruger i øjeblikket en stor del af deres tid på at håndtere likviditetsproblemer, mens andre virksomheder bruger ressourcer på at forsøge at omlægge produktion, tilpasse medarbejderstaben, håndtere diverse personalemæssige udfordringer osv. Virksomheden kan ligeledes have udfordringer med at afholde generalforsamling, på grund af manglende deltagelse fra ejere, som kan være syge, i karantæne eller tilsvarende. Derudover kan virksomheden have udfordringer med, at virksomhedens revisor ikke har tid til at udføre lovpligtig revision eller andre opgaver forbundet med virksomhedens årsrapport, da mange revisorer pt. har travlt med at afgive erklæringer på de ansøgninger, som mange virksomheder i øjeblikket udarbejder for at få del i midlerne fra de iværksatte hjælpe- og kompensationsordninger.
Det er formålet med den foreslåede bestemmelse at skabe klarhed om, at erhvervsministeren har mulighed for at hjælpe virksomheder uanset om virksomheden er direkte ramt af de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, eller om det for virksomhederne vil være uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt at efterleve visse pligter i henhold til selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område henholdsvis selskabs- og regnskabsretlige regler på Finanstilsynets område og regler udstedt i medfør heraf, som følge af den generelle situation, som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager. Fravigelsen vil gælde alle virksomheder for at sikre klarhed om, hvad der gælder i denne situation.
I nr. 1 foreslås det, at bemyndigelsen vedrører selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
Bestemmelsen vil indebære, at bemyndigelsen til at fastsætte regler, der muliggør, at virksomheder kan fravige bestemmelser i deres vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde vedtægtsbestemmelserne eller bestemmelser i den tilsvarende aftale som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, finder anvendelse for virksomheder omfattet af den selskabs- og regnskabsretlige lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område.
Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte fravigelsen af de konkrete vedtægtsbestemmelser i bekendtgørelsesform.
Som eksempel på behovet for fravigelse af frister, kan nævnes vedtægtsbestemmelser om, at generalforsamlingen skal afholdes på et bestemt tidspunkt, eller at indkaldelse skal ske på et bestemt tidspunkt. En virksomhed, som ikke kan holde generalforsamling, hvor det vedtægtsfastsatte krav om tidspunkt for generalforsamling kan ændres, er i en umulig situation. Virksomheden vil formentlig ikke påse fristerne om afholdelse af generalforsamling ud fra en nødretsbetragtning, og kan derfor risikere erstatningskrav og andre typer tvister fordi det formelle krav ikke kan overholdes.
Efter selskabslovgivningen er det ledelsen, der har ansvaret for at indkalde til generalforsamling og skal påse overholdelsen af lovbestemte frister for indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtægtsbestemte forhold, f.eks. tidspunktet for generalsamlingens afholdelse, der for mange virksomheder er bestemt til marts eller april måned.
Med bemyndigelsen vil erhvervsministeren kunne fastsætte regler, der midlertidigt tillader, at ledelsen kan fravige en sådan bestemmelse i vedtægterne eller tilsvarende aftale som følge af den af helt særlige situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager.
Det samme gælder eventuelle vedtægtsbestemmelser, som fastsætter et bestemt tidspunkt for indkaldelse til generalforsamlingen. Det vil ligeledes blive overvejet, om der bør gives mulighed for at fravige eventuelle længere indkaldelsesvarsler, som er fastsat i virksomhedens vedtægter.
Bestemmelsen giver virksomhedernes ledelser mulighed for at forene hensynet til den demokratiske proces, samtidig med at de overholder sundhedsmyndighedernes tiltag for at forhindre smittespredningen. Bestemmelsen sikrer, at ledelserne ikke kommer på kant af virksomhedernes vedtægter, så de er nødsaget til at indkalde, imens der er et forsamlingsforbud, eller det af andre årsager ikke er muligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt.
Ved ledelsen forstås det centrale ledelsesorgan i et kapitalselskab omfattet af selskabsloven, dvs. bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, og ellers direktionen. For virksomheder med begrænset ansvar, interessentskaber og kommanditselskaber omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal ledelsen forstås som det organ, der svarer til det centrale ledelsesorgan i et kapitalselskab. For erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde skal der ved ledelsen forstås bestyrelsen.
Muligheden for ledelsen til at fravige konkrete vedtægtsbestemmelser vil omfatte alle virksomheder, som har sådan en vedtægtsbestemmelse, uanset på hvilken måde virksomheden er berørt af covid-19. Der kan således for mange virksomheder være behov for at kunne udsætte generalforsamlingen af andre årsager end forsamlingsforbuddet. Ledelsen i mange virksomheder bruger i øjeblikket en stor del af deres tid på at håndtere likviditetsproblemer, mens andre virksomheder bruger ressourcer på at forsøge at omlægge produktion, tilpasse medarbejderstaben, håndtere diverse personalemæssige udfordringer osv. Virksomheden kan ligeledes have udfordringer med at afholde generalforsamling, på grund af manglende deltagelse fra kapitalejere, som kan være syge, i karantæne eller tilsvarende. Derudover kan virksomheden have udfordringer med, at dennes revisor ikke har tid til at udføre lovpligtig revision eller andre opgaver forbundet med virksomhedens årsrapport, da mange revisorer pt. har travlt med at afgive erklæringer på de ansøgninger, som mange virksomheder i øjeblikket udarbejder for at få del i midlerne fra de iværksatte hjælpe- og kompensationsordninger.
Virkningen af, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at ledelsen kan fravige virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale, vil være, at virksomheder, der ikke kan holde generalforsamling med henblik på ændring af vedtægtsfastsatte krav om f.eks. tidspunkt for generalforsamling, med en sådan fravigelse lovligt kunne undlade at påse sådanne vedtægtsbestemmer. De fastsatte regler vil dermed modvirke, at ledelsen ellers vil risikere erstatningskrav og andre typer tvister fordi de formelle krav i virksomhedens vedtægt ikke kan overholdes, da en mulighed for fravigelse af konkrete vedtægtsbestemmelser vil være lovligt i en midlertidig periode.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af konkrete vedtægtsbestemmelser om, at generalforsamlingen skal afholdes på et bestemt tidspunkt, eller at indkaldelse skal ske på et bestemt tidspunkt.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Det er almindeligt antaget, at bestemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Også begrænsede rådighedsrettigheder, såsom brugsrettigheder, servitutter og panterettigheder, og rettigheder i henhold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejendomsbegreb, jf. således bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret, 3. udgave (2003), side 184 f.
Efter den foreslåede ordning vil erhvervsministeren bl.a. blive bemyndiget til at fravige visse pligter fastsat i selskabs- og regnskabslovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, når det for en stor del af de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt at opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen 2019 covid-19. Tilsvarende vil erhvervsministeren efter forslaget kunne fastsætte regler, der muliggør, at en virksomheds ledelse kan fravige virksomhedens vedtægter, når det for en stor del af de omfattede virksomheder må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt at opfylde pligterne som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen 2019 covid-19. Reglerne vil endvidere kunne gives tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2020.
Som det fremgår ovenfor, vil regler, som erhvervsministeren fastsætter i medfør af lovforslaget, kunne udgøre indgreb i allerede stiftede erstatningskrav. Det kan desuden ikke udelukkes, at der med regler udstedt i medfør af den foreslåede ordning vil kunne blive tale om indgreb i andre rettigheder. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at regler udstedt i medfør af lovforslaget vil kunne udgøre ekspropriative indgreb. I givet fald vil den pågældende ejer (fordringshaver m.v.) skulle ydes fuldstændig erstatning. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet indbringes for domstolene.
I nr. 2 foreslås det, at bemyndigelsen vedrører selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Bestemmelsen vil indebære, at bemyndigelsen til at fastsætte regler, der muliggør, at virksomheder på Finanstilsynets område kan fravige bestemmelser i deres vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for en stor del af de omfattede virksomheder at opfylde vedtægtsbestemmelserne eller bestemmelser i den tilsvarende aftale som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, finder anvendelse for virksomheder omfattet af den selskabs- og regnskabsretlige lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.
Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte fravigelsen af de konkrete vedtægtsbestemmelser i bekendtgørelsesform.
Virksomheder på Finanstilsynets område kan have vedtægtsbestemmelser, der fastsætter et bestemt tidspunktet for afholdelse af en virksomheds ordinære generalforsamling eller en frist, inden for hvilken afholdelse skal ske. Såfremt en finansiel virksomhed, som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19, ikke har mulighed for at holde generalforsamling, vil virksomheden kunne komme i en situation, hvor det ikke er muligt at opfylde vedtægtsbestemmelser om tidspunktet for afholdelse af generalforsamling.
Efter selskabslovgivningen er det ledelsen, der har ansvaret for at indkalde til generalforsamling og skal påse overholdelsen af lovbestemte frister for indkaldelsen til generalforsamlingen og vedtægtsbestemte forhold, f.eks. tidspunktet for generalsamlingens afholde, der for mange virksomheder er bestemt til marts eller april måned.
Med bemyndigelsen vil erhvervsministeren kunne fastsætte regler, der midlertidigt tillader, at ledelsen fravige en sådan bestemmelse i vedtægterne eller tilsvarende aftale som følge af den af helt særlige situation som Coronavirussygdommen covid-19 forårsager.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil at indeholde regler om fravigelse af konkrete vedtægtsbestemmelser om, at generalforsamlingen skal afholdes på et bestemt tidspunkt, eller at indkaldelse skal ske på et bestemt tidspunkt.
Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 ikke kan give virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder en mere byrdefuld retsstilling, end der følger af de regler eller vedtægtsbestemmelser, der fraviges.
Bestemmelsen vil indebære, at retstilstanden for de omfattede virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder ikke vil kunne blive mere byrdefuld som følge af fravigelse af konkrete bestemmelser.
Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af stk. 1-2 kan fastsættes med virkning fra den 1. marts 2020 eller senere.
Bestemmelsen indebærer, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om fravigelse af visse pligter i henhold til selskabs- og regnskabslovgivningen, regler udstedt i medfør heraf og fravigelse af bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftale, vil kunne ske med virkning den 1. marts 2020.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at regler om fravigelse af pligter, som fastsættes i medfør af stk. 1 og 2, kan tillægges virkning fra denne dato.
Det betyder, at virksomhederne dog indtil bekendtgørelsen ikrafttrædelse, har pligt til at overholde de regler, der gælder i dag, og de vedtægtsbestemmelser, der gælder i dag, med mindre andet følger af bekendtgørelse nr. 223 om fravigelse af privates pligter over for det offentlige på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), der er udstedt i medfør af § 12 e i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 1. oktober 2019, som bl.a. ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020.
På selskabsområdet er muligheden for at tillægge reglerne tilbagevirkende kraft af stor betydning for at sikre, at der i medfør af lovens § 1, stk. 2, kan fastsættes regler om, at virksomhedens ledelse kan fravige bestemmelser i virksomhedens vedtægter, som f.eks. fastsætter, at virksomhedens generalforsamling skal være afholdt inden en nærmere fastsat dato.
En række virksomheders vedtægter indeholder bestemmelser om, at selskabets årlige ordinære generalforsamling skal afholdes inden et nærmere angivet tidspunkt, f.eks. inden udgangen af april. For en stor del, af de virksomheder, som har sådanne krav i vedtægterne, vurderes det at være uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt, at overholde disse vedtægtsbestemmelser, på grund af direkte eller indirekte konsekvenser af Coronavirussygdommen covid-19. En række virksomheder, herunder de børsnoterede virksomheder, holder generalforsamling allerede i marts måned. Det hænger sammen med, at virksomheder omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse D, herunder børsnoterede virksomheder, skal indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, hvilket for langt hovedparten vil sige senest den 30. april.
For at sikre, at der med den foreslåede bemyndigelse i lovens § 1, stk. 2, kan fastsættes regler, der opfylder formålet om at sikre, at disse virksomheder, ikke stilles i en situation, hvor de enten skal afholde generalforsamling i strid med selskabets vedtægter eller omvendt skal forsøge at afholde generalforsamlingen på et tidspunkt, hvor det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre generalforsamlingen på grund af direkte eller indirekte konsekvenser som følge af Coronavirussygdommen covid-19, vil regler, som fastsættes i medfør af lovens § 1, som giver selskabernes ledelse mulighed for at fravige vedtægtsbestemmelser om tidspunkt for afholdelse af generalforsamling, i bekendtgørelsen blive fastsat med tilbagevirkende kraft til den 1. marts 2020.
En virksomhed, som ikke kan holde generalforsamling, hvor det vedtægtsfastsatte krav om tidspunkt for generalforsamling kan ændres, er i en umulig situation. Virksomhedens ledelse vil formentlig ud fra en nødretsbetragtning ikke påse fristerne om afholdelse af generalforsamling og kan derfor risikere erstatningskrav og andre typer tvister fordi det formelle krav ikke kan overholdes. Virksomhedens ledelse vil derfor risikere, at kapitalejere eller andre vil kunne gøre indsigelser over for ledelsens fravigelse af de pågældende vedtægtsbestemmelser. Dette vil i sidste ende kunne føre til, at der indledes søgsmål mod ledelsen om erstatning eller straf. Det er således af stor vigtighed, at ledelsen lovligt kan fravige vedtægtsbestemmelser, når disse som følge af denne helt ekstraordinære situation, er umulige eller uforholdsmæssigt vanskelig at overholde.
Det er for disse virksomheder afgørende, at en bestemmelse om, at virksomhedens ledelse kan fravige virksomhedens vedtægter, fastsat ved regler i bekendtgørelse kan tillægges virkning fra 1. marts 2020, som vurderes at være det relevante tidspunkt for, hvornår en stor del af virksomhederne omfattet af selskabslovgivningen skulle have opfyldt deres forpligtelser i henhold til de pågældende vedtægtsbestemmelser. På den måde sikres det, at virksomheden ikke risikerer søgsmål mod ledelsen om erstatning eller straf.
Regler, der fastsættes i bekendtgørelsen, om fravigelse af virksomheders konkrete vedtægtsbestemmelser, vil derfor blive fastsat med tilbagevirkende kraft til den 1. marts 2020.
På regnskabsområdet er muligheden for at tillægge reglerne tilbagevirkende kraft af stor betydning for at sikre, at der i medfør af lovens § 1, stk. 1, kan fastsættes en fristforlængelse for indsendelse af årsrapporter for de virksomheder, der har regnskabsår med udløb den 30. oktober. Det drejer sig ca. om 900 virksomheder. Disse virksomheder skal i medfør af årsregnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., indsende deres årsrapport for regnskabsåret, der udløber 30. oktober 2019 til Erhvervsstyrelsens senest den 31. marts 2020.
Det er vurderingen, at det for en stor del af disse virksomheder som indirekte eller direkte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19 må anses for at have været umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at få udarbejdet årsrapporten samt evt. revideret denne samt godkendt på virksomhedens generalforsamling, så årsrapporten kunne indsendes til Erhvervsstyrelsen inden udløbet af fristen den 31. marts 2020. Tillægges muligheden i lovens § 1, stk. 1, ikke tilbagevirkende kraft til den 31. marts 2020, dvs. den dato, hvor virksomhederne skulle have opfyldt deres indsendelsespligt i henhold til gældende lovgivning, får disse virksomheder ikke glæde af fristforlængelsen.
Virksomhedens ledelse vil derfor blive pålagt afgifter i medfør af årsregnskabslovens § 151. I sidste ende, dvs. hvis virksomheden ikke indsender årsrapporten inden udløbet af den frist, der fremgår af det påkravsbrev, som virksomheden modtager i medfør af årsregnskabslovens § 150, stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden (tvangsopløsning).
Det er for disse virksomheder afgørende, at en fristforlængelse fastsat ved regler i bekendtgørelse kan tillægges virkning fra i hvert fald den dato, hvor virksomhederne skulle have opfyldt deres indsendelsespligt i henhold til lovgivningen, dvs. den 31. marts 2020.
Såfremt en udskydelse af fristen for indsendelse af årsrapporten for virksomheder skal have mening i den ovenfor nævnte situation, er det nødvendigt, at de tilsvarende krav i selskabslovgivningen får virkning tidsnok til, at virksomhederne lovligt kan fravige indkaldelsesvarsler, som er fastsat i lovgivning eller i virksomhedernes egne vedtægter. Det er væsentligt at være opmærksom på, at forinden indsendelse af årsrapporten, skal der afholdes generalforsamling, hvor årsrapporten godkendes, og forinden dette skal denne generalforsamling indkaldes behørigt. Det er således ikke alene nødvendigt at fravige fristen for indsendelse af årsrapporten, men også eventuelle frister for afholdelsen af generalforsamlingen og for indkaldelse til denne.
De direkte og indirekte konsekvenser af Coronavirussygdommen covid-19 betyder, at flere virksomheder kan komme i en situation, hvor selskabs- og regnskabslovgivningen og virksomhedens vedtægter ikke kan overholdes som direkte eller indirekte konsekvens af Coronavirussygdommen covid-19.
Det er derfor helt afgørende for at opnå formålet med loven, at de påtænkte fravigelser kan træde i kraft med virkning fra den 1. marts 2020. Herved sikres det, at der vil blive taget hånd om virksomheder, der allerede er kommet i klemme på grund af denne ekstraordinære situation.
Bestemmelsen vil alene blive benyttet i de tilfælde, hvor det vurderes at være at være et konkret behov for at den pågældende fravigelse, som fastsættes i medfør af stk. 1 og 2, får virkning fra den dato, hvor det konkret vurderes nødvendig. Der vil således blive fastsat differentierede virkningstidspunkter i bekendtgørelsen for hvert af de konkrete krav, som fraviges. Øvrige fravigelser, der fastsættes regler om i medfør af stk. 1 og 2, vil derfor få virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.
Dato: 07. april 2020
§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven ophæves den 1. januar 2021.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan i forbindelse med ophævelsen af denne lov fastsætte overgangsregler om håndtering af genindtrædelse af de pligter, der er fraveget i medfør af denne lov. Fastsættes der efter 1. pkt. frister for indsendelse af årsrapporter m.v., finder § 2 anvendelse.