Forarbejder til Lov om bemyndigelse til midlertidig udskydelse af indsendelsesfristen for årsrapporter og fravigelse af visse bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler i forbindelse med covid-19 - ophæves den 31. december 2021 § 1

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre aftalen om omregistrering af iværksætterselskaber, der blev indgået den 21. august 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Forslaget har til formål at sikre, at det bliver lettere at omregistrere et iværksætterselskab til et anpartsselskab og at fristen for omregistrering forlænges med et halvt år fra den 15. april til den 15. oktober 2021, så der er tid til at anvende den nye mulighed for omregistrering.

I forbindelse med afskaffelsen af iværksætterselskaber (IVS’er), der er en variant af anpartsselskabsformen (ApS), har det vist sig, at de krav, der stilles til en omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab også rammer sunde iværksætterselskaber hårdt. Det kan eksempelvis være iværksætterselskaber, der kan betale deres løbende udgifter, men som er kommet i en klemme, da de har lånt penge til opstartsinvesteringer, og ikke har mulighed for at rejse yderligere kapital for at kunne opnå en samlet positiv kapital på 40.000 kr., der er nødvendig for, at selskabet kan blive omregistreret til et anpartsselskab. Det har den konsekvens, at de iværksætterselskaber, der den 15. april 2021 ikke er omregistreret, vil skulle lukkes efter de almindelige opløsningsregler eller blive tvangsopløst i skifteretten, uanset om selskaberne er levedygtige eller ej. Regeringen ønsker, at sunde iværksætterselskaber får mulighed for at videreføre deres virksomheder, hvilket ikke kun er til gavn for virksomheden, men også til gavn for samfundet.

Regeringen bakker fortsat op om afskaffelsen af iværksætterselskaberne. Det er regeringens holdning, at der skal være en balance mellem, at det på den ene side skal være let at starte en virksomhed med begrænset hæftelse, og på den anden side at stifterne og ejerne af virksomhederne bliver tilskyndet til ansvarlig virksomhedsdrift. Erfaringerne fra iværksætterselskaberne viser, at det var blevet for let at starte at en virksomhed, og at der med iværksætterselskaberne ikke var den nødvendige balance.

Regeringen er også opmærksom på, at mange iværksætterselskaber blev stiftet i god tro om at selskabsformen ikke ville blive afskaffet inden for en kort årrække. Såfremt stifterne havde vidst at selskabsformen vil blive afskaffet igen, ville nogle stiftere måske have valgt at stifte et anpartsselskab fra start. Formålet med dette lovforslag er på denne baggrund at give iværksætterselskaberne mulighed for at blive stillet, som havde de været stiftet som anpartsselskaber.

Herudover har nedlukningen af store dele af Danmark som led i bekæmpelsen af corona-virussygdommen (covid-19) haft store samfundsmæssige konsekvenser, såvel som store konsekvenser for den enkelte virksomhed. Dette gør sig også gældende for de iværksætterselskaber og deres kapitalejere, der efter de gældende regler står overfor at skulle omregistrere iværksætterselskabet til et anpartsselskab. Det er regeringens ønske, at selskaberne får tid og ro til at løse de udfordringer, som coronakrisen kan have medført for det enkelte selskab. Der er derfor behov for, at iværksætterselskaberne får mere tid til at omregistrere selskabet til et anpartsselskab.

Med dette lovforslag foreslås, at et iværksætterselskab senest den 15. oktober 2021 kan omregistreres til et anpartsselskab ved at foretage indbetaling af den resterende selskabskapital, dvs. differencen mellem selskabets registrerede selskabskapital og minimumskravet til anpartsselskabers selskabskapital uden udligning af en eventuel negativ egenkapital. Dermed stilles et iværksætterselskab som om selskabet oprindeligt var stiftet som et anpartsselskab.

Samtidig iværksættes en kommunikationsindsats over for de tilbageværende iværksætterselskaber. Indsatsen har til formål at oplyse om de nye lempeligere krav til omregistreringen og den forlængede frist for omregistrering.

Lovforslaget har herudover til formål at sikre, at det for virksomheder på selskabsområdet også i 2021 vil være muligt midlertidigt at fravige bestemmelser i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler, så virksomhederne kan afholde delvis eller fuldt elektroniske generalforsamlinger på trods af, at virksomhedernes vedtægter eller tilsvarende aftaler indeholder bestemmelser om fysisk generalforsamling.

I foråret 2020 fik virksomheder mulighed for at fravige en række pligter på selskabsområdet og bestemmelser i virksomhedernes egne vedtægter. Dette gjorde bl.a., at virksomhederne kunne afholde helt eller delvist elektroniske generalforsamlinger, på trods af at virksomhedernes vedtægter indeholdt krav om fysisk generalforsamling. Enkelte af de større virksomheder har optaget bestemmelser i deres vedtægter om afholdelse af hel eller delvis elektronisk generalforsamling, men størstedelen har ikke.

Det har nu vist sig, at der stadig er brug for en håndtering af covid-19 for at inddæmme smitterisiko, der bl.a. omfatter opretholdelse af forsamlingsforbuddet. Det betyder, at virksomheder, der ikke har optaget bestemmelser i deres vedtægter om afholdelse af hel eller delvis elektronisk generalforsamling, også kan komme i klemme i den foranstående generalforsamlingssæson.

Med loven foreslås det, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om midlertidig fravigelse af virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for visse af de omfattede virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19. Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil indeholde regler om fravigelse af virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler.

Da muligheden for fravigelse af virksomheders vedtægter er et midlertidigt initiativ, som følge af covid-19, foreslås det, at der indsættes en ophørsklausul (solnedgangsklausul), hvorefter bemyndigelsen til erhvervsministeren ophører den 31. december 2021.

Samtidig iværksættes en kommunikationsindsats i passende tid via erhvervsorganisationer, nyheder m.v. Indsatsen har til formål at oplyse om forlængelsen af solnedgangsklausulen og muligheden for at afholde elektronisk generalforsamling.

2. Lovforslagets baggrund

Muligheden for at stifte et iværksætterselskab blev indført den 1. januar 2014. Formålet med selskabsformen var at sænke adgangsbarriererne for at drive virksomhed med begrænset hæftelse og styrke iværksætteriet. Selskabsformen gjorde det muligt at stifte et selskab med en selskabskapital på ned til 1 kr.

Før der var mulighed for at stifte et iværksætterselskab, kunne en iværksætter eksempelvis starte en enkeltmandsvirksomhed, hvor der ikke er kapitalkrav, men hvor der er personlig hæftelse, eller stifte et anpartsselskab, som på daværende tidspunkt krævede et indskud på 50.000 kr., men hvor hæftelsen til gengæld er begrænset til dette indskud.

Baggrunden for at afskaffe iværksætterselskaberne var en analyse udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i 2018 »Analyse af iværksætterselskaber«, der viste, at selskabsformen ikke blev brugt efter hensigten. Analysen viste bl.a., at:

– En forholdsvis stor andel af iværksætterselskaberne bliver opløst efter få år. Den hyppigste måde hvorpå iværksætterselskaber bliver opløst er tvangsopløsning eller konkurs, hvilket sker på statens regning. Blandt de opløste iværksætterselskaber er mere end halvdelen blevet tvangsopløst.

– En højere andel af iværksætterselskaber sanktioneres i forbindelse med momsregistrering end anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder.

– Skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber er højere end for eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, og iværksætterselskaber sanktioneres i højere grad end anpartsselskaber og især enkeltmandsvirksomheder af Skatteforvaltningen.

På den baggrund besluttede Folketinget den 9. april 2019 at afskaffe iværksætterselskaberne. Det betyder, at alle eksisterende iværksætterselskaber efter de gældende regler skal omregistreres til anpartsselskaber eller opløses inden den 15. april 2021. Såfremt omregistrering eller opløsning ikke er sket inden denne skæringsdato, vil iværksætterselskaberne blive oversendt til tvangsopløsning i skifteretten. Samtidig med afskaffelsen af iværksætterselskaberne blev kapitalkravet til anpartsselskaber sænket fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

I forbindelse med håndteringen af covid-19 i foråret 2020 blev det muligt midlertidigt at fravige virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område. Lov nr. 385 af 7. april 2020 om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19 bemyndiger Erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler.

Mulighederne for fravigelse blev udmøntet i bekendtgørelse nr. 393 af 7. april 2020 og bekendtgørelse nr. 396 af 8. april 2020, som bl.a. giver ledelsen mulighed for at beslutte, at generalforsamlingen eller anden forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, afholdes fuldstændig elektronisk uden adgang til fysisk møde, uanset at dette ikke er vedtaget af generalforsamlingen og optaget i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler, og uanset at vedtægterne eller de tilsvarende aftaler indeholder en bestemmelse om, at der ikke må afholdes delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling eller anden forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed.

Både loven og de dertilhørende bekendtgørelser ophæves den 1. januar 2021 (solnedgangsklausul).

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Mulighed for omregistrering af iværksætterselskaber (IVS)

3.1.1. Gældende ret

Folketinget vedtog den 9. april 2019 at afskaffe iværksætterselskaber (IVS’er) ved lov nr. 445 af 13. april 2019 om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven (Afskaffelse af iværksætterselskaber og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital). Afskaffelsen indebærer, at eksisterende iværksætterselskaber efter lovens § 5, stk. 1, kan omregistreres til et anpartsselskab ved indskud af selskabskapital senest 2 år efter lovens ikrafttrædelse, dvs. den 15. april 2021. Det er et krav, at minimumskapitalkravet for anpartsselskaber på 40.000 kr. er opfyldt. Omregistreringen skal vedlægges en erklæring af en vurderingsmand, jf. selskabslovens § 37, om at kapitalen er til stede. Denne erklæring kan undlades, hvis iværksætterselskabets seneste reviderede årsregnskab udviser en selskabskapital og reserver, som kan overføres til selskabskapitalen, på samlet minimum 40.000 kr., og er forsynet med en revisorerklæring uden modifikationer, årsrapportens balancedag ikke ligger tidligere end 5 måneder forud for beslutningen om vedtægtsændring, og det centrale ledelsesorgan offentliggør en erklæring om, at selskabskapitalen er til stede på beslutningstidspunktet.

Efter § 4, stk. 5, i lov nr. 445 af 13. april 2019 om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven (Afskaffelse af iværksætterselskaber og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers selskabskapital), skal et iværksætterselskab have en kapital på mindst 1 kr. Det fremgår af samme bestemmelse, at selskabskapitalen kan alene forhøjes i kontanter, herunder ved overførsel af selskabets reserver til selskabskapital (fondsforhøjelse), men at der i forbindelse med omregistrering kan foretages indskud af andre værdier end kontanter.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det har det vist sig, at de krav, der stilles til en omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab også rammer sunde iværksætterselskaber hårdt. Det kan eksempelvis være iværksætterselskaber, der kan betale deres løbende udgifter, men som er kommet i en klemme, da de har lånt penge til opstartsinvesteringer, og ikke har mulighed for at rejse yderligere kapital for at kunne opnå en samlet positiv kapital på 40.000 kr., der er nødvendig for, at selskabet kan blive omregistreret til et anpartsselskab. Det har den konsekvens, at de iværksætterselskaber, der den 15. april 2021 ikke kan omregistreres, vil skulle lukkes efter de almindelige opløsningsregler eller blive tvangsopløst i skifteretten, uanset om selskaberne er levedygtige eller ej. Erhvervsministeriet har derfor overvejet, hvordan sunde iværksætterselskaber kan hjælpes, så de får mulighed for at videreføre deres virksomheder.

En mulighed er at lade iværksætterselskaber blive omregistreret til anpartsselskaber ved indskud af differencen mellem iværksætterselskabets registrerede selskabskapital og minimumskapitalkravet for anpartsselskaber på 40.000 kr. Det vil stille iværksætterselskaberne, som var de oprindeligt stiftet som anpartsselskaber, idet der ikke vil være krav om en samlet positiv kapital på 40.000 kr. på omregistreringstidspunktet. På den måde vil de iværksætterselskaber, der har en negativ egenkapital, f.eks. pga. optagelse af lån til opstartsinvesteringer, kunne fortsætte driften ved at blive omregistreret til et anpartsselskab.

Efter reglerne i selskabsloven kan et kapitalselskabs kapital forhøjes ved tegning af nye kapitalandele, overførsel af selskabets reserver til selskabskapital ved fondsforhøjelse eller ved udstedelse af konvertible gældsbreve eller warrants. Tegning af nye kapitalandele vil både kunne ske ved indbetaling i kontanter eller i andre værdier end kontanter.

Ved indskud af kontanter er det vigtigt at sikre, at kapitalen er til stede og tilhører selskabet. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at bevis for indbetalingen af restkapitalen derfor bør vedlægges omregistreringen af iværksætterselskabet.

Har iværksætterselskabets kapitalejere mulighed for at indskyde andre værdier end kontanter, f.eks. it-udstyr m.v., der har en økonomisk værdi, kan indskud af disse værdier for disse iværksætterselskaber være nøglen til at selskabet kan omregistreres til et anpartsselskab. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at det også bør være muligt at indskyde værdier, men at det er vigtigt at sikre, at værdiansættelsen er korrekt. Der bør derfor ved indskud af værdier være krav om en vurderingsberetning, som i dag også er påkrævet efter reglerne om kapitalforhøjelse.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at muligheden for indskud af restkapital vil gøre det lettere for iværksætterselskaberne at blive omregistreret til anpartsselskaber. Differencen mellem iværksætterselskabets registrerede selskabskapital og minimumskapitalkravet til et anpartsselskab vil være mere overkommeligt at fremskaffe frem for en udligning af en eventuel negativ egenkapital, som følge af f.eks. lån til opstartsinvesteringer. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at kapitalforhøjelsesreglerne i selskabsloven bør finde anvendelse, og at det vil give det enkelte iværksætterselskab fleksibilitet til at vælge, hvordan indskuddet af restkapitalen skal ske.

Ledelsen er til enhver tid er forpligtet til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden, som de forfalder. Ledelsen skal derfor også ved omregistrering af iværksætterselskabet ved indbetaling af restkapitalen sikre, at kapitalberedskabet er forsvarligt, særligt hvis selskabet har negativ egenkapital.

Med denne mulighed stilles selskaberne, som var de stiftet som anpartsselskab, dvs. selskabskapitalen vil opfylde minimumskapitalkravet til ApS på 40.000 kr. med mulighed for at videreføre en eventuel negativ egenkapital.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt for iværksætterselskaberne såvel som for investorer og andre interessenter, at indføre mulighed for at omregistrere et iværksætterselskab til anpartsselskab ved indbetaling af restkapitalen.

Ydermere har det været overvejet om den gældende frist til den 15. april 2021 for omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber bør fastholdes. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede mulighed for omregistrering vil forhindre, at der ved udgangen af fristen for omregistrering den 15. april 2021, oversendes et stort antal iværksætterselskaber til tvangsopløsning, som har mulighed for at betale deres løbende udgifter. Mange iværksætterselskaber har imidlertid ventet på en afklaring af, om der vil komme nye muligheder for omregistrering af iværksætterselskaberne. Den nuværende frist for omregistrering den 15. april 2021 vil derfor være meget kort efter ikrafttræden af den foreslåede nye mulighed for omregistrering. Erhvervsministeriet vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at forlænge fristen for omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber frem til den 15. oktober 2021.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre mulighed for omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab ved indbetaling af restkapital.

Muligheden for indbetaling af restkapitalen indebærer indskud af differencen mellem selskabets registrerede selskabskapital og det til enhver tid gældende minimumskapitalkrav for anpartsselskaber, der i dag er på 40.000 kr., og kan ske ved kontant indskud af restkapitalen eller ved indskud af andre værdier end kontanter. Beslutningen om kontant indskud af restkapitalen indebærer, at selskabets ledelse ved omregistrering skal vedlægge dokumentation for indbetalingen, f.eks. bankbilag, der viser, at kapitalen er indbetalt på en konto tilhørende selskabet. Indskud af andre værdier end kontanter indebærer, at indskuddet skal have en økonomisk værdi. Når indskuddet sker i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, jf. selskabslovens § 37. Anmeldelsen af omregistreringen skal desuden vedlægges dokumentation for den gyldige beslutning og vedtægter, hvor selskabsbetegnelsen og -kapitalen er ændret. Når omregistreringen er gennemført ved indskud af restkapital, vil selskabets selskabsbetegnelse være »ApS« og den registrerede selskabskapital vil mindst svare til minimumskapitalkravet for et anpartsselskab, der er 40.000 kr.

For iværksætterselskaber, som ikke er besluttet omregistreret til et anpartsselskab inden den 15. oktober 2021, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken iværksætterselskabet skal opfylde kravet om omregistrering. Bliver iværksætterselskabet ikke omregistreret til et anpartsselskab inden udløbet af den af Erhvervsstyrelsens fastsatte frist, kan styrelsen træffe afgørelse om, at selskabet skal oversendes til tvangsopløsning. Dette vil svare til den proces, som Erhvervsstyrelsen også har anvendt i relation til de selskaber, der ikke har registreret legale og/eller reelle ejere.

De foreslåede bestemmelser fastsættes inden for databeskyttelsesforordningens artikel 6.

3.2. Bemyndigelse til midlertidig fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i vedtægter eller tilsvarende aftale i forbindelse med covid-19

3.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 1 i lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19 bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte regler om fravigelse af visse pligter, som påhviler virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder og regler, der muliggør, at virksomheders ledelse kan fravige bestemmelser i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for visse af de omfattede virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19. Bemyndigelsen omfatter virksomheder, der er omfattet af selskabs- og regnskabslovgivningen og regler udstedt i medfør heraf på Erhvervsstyrelsens område eller selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning og regler udstedt i medfør heraf på Finanstilsynets område.

For virksomheder, der har pligt til at indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen, pålægger styrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse henholdsvis filialbestyrer en afgift, hvis årsrapporten eller undtagelseserklæringen modtages efter udløbet af fristen på 8 dage fra påkravsbrevets datering, jf. den gældende § 151, stk. 1, i årsregnskabsloven. Efter bestemmelsens stk. 2, beregnes afgiften fra udløbet af fristen for indsendelse af årsrapporten, der er fastsat i årsregnskabslovens § 138. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal årsrapporten være modtaget senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D er indsendelsesfristen 4 måneder.

Den gældende § 2 i lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19, fastsætter, at afgiften uanset årsregnskabslovens § 151, stk. 2, beregnes fra udløbet af den forlængede frist.

Da lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19 er et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, indeholder loven en ophørsbestemmelse (solnedgangsklausul) i § 3, stk. 2, hvorefter loven ophører den 1. januar 2021.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om fravigelse af visse pligter i bekendtgørelse nr. 393 af 7. april 2020 om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet på Erhvervsstyrelsens område i forbindelse med covid-19, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1379 af 17. september 2020, og bekendtgørelse nr. 396 af 7. april 2020 om midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på Finanstilsynets område i forbindelse med covid-19. Bekendtgørelserne indeholder bl.a. regler om forlænget frist for indsendelse af årsrapporter og muligheden for at fravige bestemmelser i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftale. Bekendtgørelserne ophæves den 1. januar 2021, jf. § 10 i bekendtgørelsen på Erhvervsstyrelsens område og § 9 i bekendtgørelsen på Finanstilsynets område.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Spredningen af covid-19 medførte i foråret 2020, at det var nødvendigt at træffe en række foranstaltninger for at inddæmme smitterisiko, herunder særligt forsamlingsforbud. For mange virksomheder betød det, at de stod i en situation, hvor det kunne være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at overholde pligter på selskabs- og regnskabsområdet. På den baggrund blev erhvervsministeren bemyndiget til midlertidigt at kunne fastsætte regler om fravigelse af visse pligter på selskabs- og regnskabsområdet på både Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område. Loven indeholder en solnedgangsklausul, hvorefter loven ophæves den 1. januar 2021, idet det alene er hensigten, at den skal gælde i den periode, hvor der for virksomheder kan være direkte eller indirekte konsekvenser af covid-19, der medfører, at det er umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for virksomheder at opfylde lovbestemte eller vedtægtsbestemte forpligtelser.

Det har været overvejet, om der fortsat vil være et behov for at fastsætte regler om fravigelse af visse pligter i henhold til selskabs- og regnskabslovgivningen, som påhviler virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder, f.eks. pligten til at indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at både virksomhederne og revisorerne er blevet bedre til at håndtere de udfordringer, som covid-19 medfører, f.eks. i forhold til udarbejdelse af årsrapporter. Virksomhederne er imidlertid fortsat afhængige af, at årsrapporten kan godkendes af generalforsamlingen inden fristen for indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen udløber. Her kan opretholdelsen af forsamlingsforbuddet, der pt. er 10 personer, fortsat være en udfordring for mange virksomheder. Der kan således for mange virksomheder være et behov for at kunne afholde generalforsamlingen delvis eller fuldstændigt elektronisk. Flere virksomheder har bestemmelser i vedtægterne eller tilsvarende aftale om, at generalforsamlingen skal afholdes på et bestemt tidspunkt, eller at indkaldelse skal ske på et bestemt tidspunkt. En mulighed for delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling vil betyde, at virksomhederne vil kunne gennemføre generalforsamlingen i henhold til eventuelle vedtægtsbestemte tidspunkter. På den baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at der ikke længere er et behov for at kunne fravige bestemmelser om at generalforsamlingen skal afholdes på et bestemt tidspunkt, eller at indkaldelse skal ske på et bestemt tidspunkt i vedtægterne eller tilsvarende aftaler.

Erhvervsministeren har bl.a. udnyttet den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse af selskabsretlige regler for så vidt angår fristen for anmeldelse af beslutning af genoptagelse af selskaber, der er under tvangsopløsning, dvs. afbrydelse af skifteretsbehandlingen, og til fravigelse af frister for så vidt angår fusioner og spaltninger samt grænseoverskridende fusioner, spaltninger og flytning af hjemsted. Beslutningen om genoptagelse henholdsvis gennemførelsen af fusioner, spaltninger og flytning af hjemsted træffes af generalforsamlingen. En mulighed for delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling vil betyde, at virksomhederne vil kunne gennemføre generalforsamlingen og regler udstedt i medfør heraf. På den baggrund er det Erhvervsministeriets vurdering, at der ikke længere er et behov for at kunne fravige sådanne selskabsretlige regler.

Med indførelsen af bemyndigelsen til erhvervsministeren til at fastsætte regler om fravigelse af pligter på selskabs- og regnskabsområdet og bestemmelser i vedtægter blev der samtidig fastsat en dato for lovens ophævelse (solnedgangsklausul) den 1. januar 2021, der indebærer at loven automatisk ophæves, medmindre lovens gyldighedsperiode forlænges. Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 4, stk. 2, om lovens ophævelse, at det forudsættes, at der forud for en eventuel videreførelse af loven vil blive foretaget en vurdering af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.

Erfaringerne fra de generalforsamlinger, som blev afholdt som fuldstændig elektroniske generalforsamlinger med hjemmel i lov nr. 385 af 7. april 2020, har været positive, og det er alene et fåtal af virksomheder, der endnu ikke har afholdt generalforsamling for 2020. Det er således lykkedes langt hovedparten af virksomhederne at omstille sig til elektroniske generalforsamlinger og dermed anvende hjemlen i loven. Omstændighederne taget i betragtning har det Erhvervsstyrelsen bekendt ikke haft nævneværdige retssikkerhedsmæssige konsekvenser.

En undersøgelse af vedtægterne for C25-selskaber foretaget af Erhvervsstyrelsen, viser, at kun enkelte selskaber har optaget en bestemmelse om elektronisk generalforsamling i vedtægterne. Eftersom, der ikke er flere af de store selskaber, der har optaget bestemmelse om elektronisk generalforsamling i vedtægterne lægges det til grund, at det samme gør sig gældende for størstedelen af de øvrige omfattede virksomheder.

Efter den gældende selskabslovgivning på Erhvervsstyrelsens område kan virksomheder være omfattet af forpligtelser i henhold til virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler, som i medfør af den pågældende lov eller regler fastsat i medfør af loven, ikke er mulige at fravige.

Efter den gældende selskabslovgivning er virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftale samt bilag hertil bindende for virksomheden. Vedtægterne eller den tilsvarende aftale skal indeholde visse lovpligtige oplysninger. Virksomhedens ejere kan dog tillige træffe beslutning om, at visse frivillige forhold skal gælde for virksomheden, f.eks. et nærmere fastsat tidspunkt for afholdelse af den ordinære generalforsamling. For kapitalselskaber gælder et krav om, at vedtægterne skal indeholde oplysning om indkaldelse til generalforsamling, jf. selskabslovens § 28, nr. 6.

Generalforsamlinger i virksomheder planlægges i god tid - ikke mindst i børsnoterede selskaber, der allerede nu er i gang med at forberede forårets generalforsamlinger. Enkelte af de større selskaber har optaget bestemmelser i deres vedtægter om hel eller delvis elektronisk generalforsamling, men størstedelen har ikke.

Det har nu vist sig, at der stadig er brug for en håndtering af covid-19 grundet fortsat smittespredning, der har ført til opretholdelse af forsamlingsforbuddet på pt. 10 personer. Det betyder, at virksomheder, der ikke har optaget bestemmelser i deres vedtægter om afholdelse af hel eller delvis elektronisk generalforsamling, også kan komme i klemme i den foranstående generalforsamlingssæson.

Langt de fleste virksomheder har kalenderåret som regnskabsår, hvilket betyder, at virksomheden i foråret vil skulle afholde den ordinære generalforsamling, hvor bl.a. virksomhedens årsregnskab skal godkendes af generalforsamlingen, forinden den indsendes til Erhvervsstyrelsen. Modtages årsregnskabet ikke inden for de frister, der følger af årsregnskabsloven, risikerer virksomheden at blive oversendt til tvangsopløsning.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at hjælpe de virksomheder, som efter den 1. januar 2021 (dato for solnedgangsklausulen i lov nr. 385 af 7. april 2020 om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og regnskabsområdet i forbindelse med covid-19), ikke har mulighed for at afholde en fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling, da deres vedtægter eller tilsvarende aftaler ikke giver mulighed herfor.

Det er samtidig Erhvervsministeriets vurdering, at der ikke er behov for at opretholde bemyndigelsen til at fastsætte regler om fravigelse af visse pligter, som påhviler virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder i henhold til selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens område og selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets område.

På den baggrund foreslås det, at det alene er bemyndigelsen til erhvervsministeren til at fastsætte regler, der muliggør, at virksomheders ledelse kan fravige bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomheders vedtægter eller tilsvarende aftaler, som forlænges fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021.

Det forslås således, at bemyndigelsen indsnævres til kun at omfatte denne mulighed, og at bemyndigelsen til at fastsætte regler om fravigelse af pligter, der er fastsat i selskabs- og regnskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens område og i selskabs- og regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets område, samtidig ophæves.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at datoen for solnedgangsklausulen forlænges fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021, således at erhvervsministeren fortsat bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, der muliggør, at virksomheders ledelse kan fravige bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler, når det anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for visse af de omfattede virksomheder at opfylde bestemmelserne som direkte eller indirekte konsekvens af covid-19.

Den foreslåede bemyndigelse giver erhvervsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler, der muliggør, at ledelsen i virksomheder kan afholde virksomhedens ordinære generalforsamling helt eller delvist elektronisk til trods for et krav om fysisk generalforsamling i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler.

For nærmere om bemyndigelsen henvises til lovforslagets § 3, nr. 2 og 3, samt bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil indebære økonomiske og administrative konsekvenser, idet forslaget medfører ændringer af statslige it-systemer og drift, herunder behandling af virksomhedsstiftelser og virksomhedsregistreringer.

Forslaget om omregistrering af iværksætterselskab til anpartsselskaber ved indskud af restkapitalen vil nødvendiggøre en ændring af Erhvervsstyrelsens it-system. Samtidig vil forslaget indebære en kommunikationsindsats over for de tilbageværende iværksætterselskaber. Samlet vurderes omkostningerne at udgøre 1,4 mio.-2,1 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024. Forslaget vil endvidere medføre positive økonomiske konsekvenser for de tilbageværende godt 31.000 iværksætterselskaber, idet der forventes, at færre selskaber vil blive oversendt til skifteretten til tvangsopløsning som følge af den foreslåede lettere løsning for omregistrering. Det vil betyde en reducering af omkostninger til opløsning af iværksætterselskaber, der om fornødent betales af statskassen, jf. selskabslovens § 227, stk. 3, 3. pkt.

Muligheden for at afholde en fuldstændig eller delvis elektronisk generalforsamling til trods for krav om fysisk generalforsamling i virksomhedens vedtægter eller tilsvarende aftaler vil betyde, at virksomhederne får mulighed for at afholde den ordinære generalforsamling, hvor bl.a. virksomhedens årsrapport skal godkendes, og dermed får mulighed for at overholde indsendelsesfristen for årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Forslaget vil ligeledes indebære en kommunikationsindsats. Omkostningerne indgår i de samlede omkostninger, som angivet ovenfor.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomiske eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1, om enkle og klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Lovforslaget understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med princip 2, idet de foreslåede ændringer vil kunne anmeldes digitalt via Erhvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning.

Der er i lovforslaget lagt vægt på princip 3, da det som udgangspunkt vil understøtte princippet om muliggørelse af automatisk sagsbehandling. Der kan dog være behov for manuel sagsbehandling i forbindelse med omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i selskabsretlige begreber, der allerede følger af selskabslovgivningen.

Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5, om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Der er ved lovforslaget udarbejdelse lagt vægt på princip 6, om anvendelse af offentlig infrastruktur, da ændringerne vil indgå i registreringsløsningen, der allerede finder anvendelse for iværksætterselskaber og anpartsselskaber. Det vil derfor være muligt at anvende og videreudvikle på allerede eksisterende it-løsninger hos Erhvervsstyrelsen.

Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget taget hensyn til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da der vil blive taget højde for muligheden for efterfølgende kontrol.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslagets del om omregistrering af iværksætterselskaber til anpartsselskaber har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, der vurderer, at forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. De administrative konsekvenser vedrører omregistrering af et iværksætterselskab til et anpartsselskab i form af dokumentation for indbetalt selskabskapital. Den foreslåede mulighed for omregistrering vil erstatte de gældende krav til omregistrering, der blev indført i forbindelse med afskaffelsen af iværksætterselskabet, jf. § 5 i lov nr. 445 af 13. april 2019.

Lovforslagets del om bemyndigelsen til at fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om fysisk fremmøde ved generalforsamling og forlængelse af solnedgangsklausulen har ligeledes været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, der vurderer, at forslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet lovgivning ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget, da det ikke påvirker virksomhedernes mulighed for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller eller udmøntes i en ny digital erhvervsrettet løsning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 9. september 2020 til den 6. oktober 2020 været sendt i høring og efterfølgende er der gennemført en høring af lovforslagets § 3 i perioden fra den 9. november 2020 til den 23. november 2020, hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, CEREDA, Computershare, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DIRF - Dansk Investor Relations Forening, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, DSK - De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer, Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen, Komiteen for god selskabsledelse, Kommunekredit, KL, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscenteret, Landsdækkende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Management Rådgiverne, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS - International Bistand, International Solidaritet Oxfam, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, SEGES, Skattestyrelsen, SMVdanmark, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS - Aarhus School of Business and Social Sciences og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser