Kapitel 5 1 Hævning mv.
Udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, er en hævning af indskud, jf. dog § 14 a.
Stk. 2 Hvis et medlem, der anvender realisationsprincippet, hæver sit indskud, opgøres alle urealiserede fortjenester og tab på indskuddet, jf. § 12. Resultatet medregnes hos medlemmet, som om der er tale om realiseret fortjeneste eller tab for dette. § 5 finder tilsvarende anvendelse. De aktiver, som de pågældende fortjenester og tab vedrører, anses for anskaffet af medlemmet på de tidspunkter, hvor de er anskaffet af foreningen. § 13, stk. 2 og 3, finder dog tilsvarende anvendelse. Aktiverne anses for afstået af medlemmet på det tidspunkt, hvor indskuddet hæves.
Stk. 3 Hæves en del af et indskud, medregnes en forholdsmæssig del af urealiserede fortjenester og tab på indskuddet på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Har et medlem foretaget flere indskud, som medlemmet herefter hæver af, anses det først foretagne indskud for først hævet.
Udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, anses for udbytte, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Modtageren er et selskab m.v. (juridisk person) med hjemsted i udlandet.
-
2) Foreningen ejer på udbetalingstidspunktet aktier m.v. i et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og som er koncernforbundet med modtageren.
-
3) Foreningen har på udbetalingstidspunktet et medlem, som er et selskab, en fond eller en trust, der er hjemmehørende i Danmark, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som er koncernforbundet med modtageren.
Stk. 2 Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab m.v. ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, såfremt det modtagende selskab m.v. umiddelbart inden udbetalingen fra foreningen havde modtaget udbytte af aktier m.v. fra det selskab, som det er koncernforbundet med, og hvori foreningen på udbetalingstidspunktet ejer aktier m.v.
Stk. 3 Ved fastsættelsen af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Udbetalinger af beløb fra foreningen, som ikke medfører ændring af modtagerens ejerandel i foreningen, medfører beskatning af urealiserede fortjenester på indskuddet efter § 14, stk. 2 og 3, idet udbetalingen sidestilles med hævning af indskuddet. Det gælder dog højst det beløb, hvormed udbetalingerne sammenlagt med andre tilsvarende tidligere udbetalinger overstiger de skattepligtige indtægter fra alle medlemmets indskud i det senest afsluttede kalenderår og tidligere år, efter at disse indtægter er nedsat med de tab fra samme indskud, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst for samme år. § 14, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Der kan aldrig anses for hævet mere end det udbetalte beløb.
Stk. 2 Indeholdt skat vedrørende afkast af foreningens aktiver betragtes som udbetalinger af beløb efter stk. 1. For så vidt angår skat, der indeholdes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, gælder dette dog kun for skat, der efterfølgende tilbagebetales direkte til medlemmet.
Indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles det med hævning.
Stk. 2 Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en aldersopsparing, fra en selvpensioneringsordning eller fra en børneopsparingsordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med indskud.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening i pensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 15 C.