Lov om CO2 - kvoter Kapitel 11

Denne konsoliderede version af lov om CO2 - kvoter er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om CO2-kvoter

Lov nr. 1767 af 1. januar 2024,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 28. december 2023

Kapitel 11 Bemyndigelser
§ 20

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution oprettet under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger en kompetent myndighed i henhold til kvotedirektivet. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Stk. 3 Erhvervsministeren kan bemyndige en institution oprettet under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt erhvervsministeren.

§ 21

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden for sit ansvarsområde fastsætte regler om følgende: Kvotebekendtgørelsen

  • 1) Pligter, frister, formkrav, procedurer og øvrige administrative forhold inden for kvoteordningen, herunder om påbud og forbud, om tilbageholdelse og bortvisning af skibe, om, i hvilke tilfælde og i hvilken form der skal ansøges om godkendelser eller tilladelser, og om afgørelsers vilkår, ændring eller tilbagekaldelse.

  • 2) Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling.

  • 3) Adgangen til at klage over afgørelser, der på kvoteordningens område træffes af ministeren eller på dennes vegne, herunder hvorvidt afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet, eller hvorvidt afgørelser truffet efter bemyndigelse fra ministeren skal kunne indbringes for ministeren.

  • 4) Operatørers betaling til dækning af ministerens omkostninger til tilsyn og sagsbehandling, herunder gebyrer eller anden betaling til dækning af merarbejde eller andre merudgifter i situationer, hvor en operatør eller kontohaver ikke har overholdt sine forpligtelser ifølge kvoteordningen eller ifølge afgørelser truffet i henhold til kvoteordningen.

  • 5) Offentliggørelse af beslutninger, rapporter og øvrige oplysninger, som ministeren eller en af ministeren bemyndiget institution bliver bekendt med i forbindelse med varetagelsen af administrative opgaver på kvoteområdet.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden for sit ansvarsområde fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om kvoteordningen, herunder om forbud, påbud, godkendelseskrav, oplysningspligter og enhver anden form for bebyrdende tiltag. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne fysiske og juridiske personer omfattet af de til enhver tid gældende EU-retsakter på kvoteområdet.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om følgende: Kvotebekendtgørelsen

  • 1) Overvågning, rapportering og verifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af kvoteordningen, herunder om afgørelser om fastsættelse af udledning.

  • 2) Returnering og gratis tildeling af kvoter, herunder om afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveauer og om tilbageføring af uretmæssigt modtagne kvoter.

  • 3) Kredittyper, der ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret.

§ 22

Erhvervsministeren kan inden for sit ansvarsområde fastsætte regler om følgende:

  • 1) Pligter, frister, formkrav, procedurer og øvrige administrative forhold inden for kvoteordningen, herunder om påbud og forbud, om, i hvilke tilfælde og i hvilken form der skal ansøges om godkendelser, og om afgørelsers vilkår, ændring eller tilbagekaldelse.

  • 2) Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling.

  • 3) Adgangen til at klage over afgørelser, der på kvoteordningens område træffes af ministeren eller på dennes vegne, herunder hvorvidt afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet, eller hvorvidt afgørelser truffet efter bemyndigelse fra ministeren skal kunne indbringes for ministeren.

  • 4) Kontohaveres betaling til dækning af ministerens omkostninger til tilsyn og sagsbehandling, herunder kontogebyrer og gebyrer eller anden betaling til dækning af merarbejde i situationer, hvor en kontohaver ikke har overholdt sine forpligtelser ifølge kvoteordningen eller ifølge afgørelser truffet i henhold til kvoteordningen.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan inden for sit ansvarsområde fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om kvoteordningen, herunder om forbud, påbud, godkendelseskrav, oplysningspligter og enhver anden form for bebyrdende tiltag.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om følgende:

  • 1) Konti i EU-registeret eller Kyotoregistret, som administreres af erhvervsministeren, herunder om adgang til at oprette konti, dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for brug af registeret og ministerens adgang til at blokere og lukke konti.

  • 2) Betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Undtagelser fra indførelse i Lovtidende
§ 23

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, aktiver, indretninger m.v., der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter i denne forbindelse regler om, hvordan oplysning om indholdet af sådanne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer kan fås.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som skal være gældende efter stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.