Lov om CO2 - kvoter § 22

Denne konsoliderede version af lov om CO2 - kvoter er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om CO2-kvoter

Lov nr. 1767 af 01. januar 2024,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1767 af 28. december 2023

§ 22

Erhvervsministeren kan inden for sit ansvarsområde fastsætte regler om følgende:

  • 1) Pligter, frister, formkrav, procedurer og øvrige administrative forhold inden for kvoteordningen, herunder om påbud og forbud, om, i hvilke tilfælde og i hvilken form der skal ansøges om godkendelser, og om afgørelsers vilkår, ændring eller tilbagekaldelse.

  • 2) Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling.

  • 3) Adgangen til at klage over afgørelser, der på kvoteordningens område træffes af ministeren eller på dennes vegne, herunder hvorvidt afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet, eller hvorvidt afgørelser truffet efter bemyndigelse fra ministeren skal kunne indbringes for ministeren.

  • 4) Kontohaveres betaling til dækning af ministerens omkostninger til tilsyn og sagsbehandling, herunder kontogebyrer og gebyrer eller anden betaling til dækning af merarbejde i situationer, hvor en kontohaver ikke har overholdt sine forpligtelser ifølge kvoteordningen eller ifølge afgørelser truffet i henhold til kvoteordningen.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan inden for sit ansvarsområde fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om kvoteordningen, herunder om forbud, påbud, godkendelseskrav, oplysningspligter og enhver anden form for bebyrdende tiltag.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om følgende:

  • 1) Konti i EU-registeret eller Kyotoregistret, som administreres af erhvervsministeren, herunder om adgang til at oprette konti, dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for brug af registeret og ministerens adgang til at blokere og lukke konti.

  • 2) Betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.