Kapitel 2 1 Bestyrelse
Bestyrelsen består af 1 formand og 8 medlemmer.
Stk. 2 Formanden og bestyrelsesmedlemmerne udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag.
Stk. 3 Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, stående udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller udvalg under Danmarks Innovationsfond.
Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal have erfaringer fra det private erhvervsliv. Samtidig skal et flertal af medlemmerne være enten anerkendte forskere eller forskningskyndige, som udøver forskningsaktivitet, jf. § 2, nr. 1 og 2, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Stk. 2 Bestyrelsen skal sammensættes sådan, at den samlet repræsenterer erfaring med
-
1) teknologiudvikling og innovation i det private erhvervsliv, herunder i små og mellemstore virksomheder,
-
2) strategisk og udfordringsdrevet forskning, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde,
-
3) videnbaseret iværksætteri samt anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater,
-
4) innovations- og forskningsfinansiering, herunder tilførsel af kapital til virksomhedsudvikling,
-
5) internationale aktiviteter om forskning, teknologiudvikling og innovation og
-
6) grøn omstilling af samfundet og det private erhvervsliv.
Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 3 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1.
Bestyrelsen kan i nærmere bestemt omfang delegere sin kompetence
Stk. 2 Bestyrelsen fastlægger de nærmere rammer for de delegerede beføjelser i en bemyndigelse, der offentliggøres på fondens hjemmeside.
Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, udformer hvert tredje år fondens strategi med effektmål og afgiver og påtegner en årsrapport om fondens virke.
Stk. 2 Fondens forretningsorden, strategi og årsrapporten, jf. stk. 1, skal offentliggøres på fondens hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren.