Danmarks Innovationsfond – fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation etableres af uddannelses- og forskningsministeren som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
Stk. 2 Fondens virksomhed finansieres ved bevillinger på de årlige bevillingslove. Fonden kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren udsteder bevillingsbreve til fonden på baggrund af de årlige bevillingslove.
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation fondens udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven (ikke-fradragsberettiget købsmoms), som fonden afholder af midler nævnt i stk. 2 til køb af varer og tjenesteydelser.