Kapitel 3 1 Økonomi, regnskab og revision
Dansk Institut for Internationale Studier er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 2 Staten yder et årligt tilskud til instituttets drift og aktiviteter.
Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål modtage indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.
Stk. 2 Instituttet kan i overensstemmelse med sit formål indgå flerårige aftaler med offentlige myndigheder om løsning af konkrete opgaver.
Instituttet anvender de statslige regnskabsregler efter Finansministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen. Instituttets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes instituttets årsrapport, der underskrives af bestyrelsen og direktøren.
Stk. 2 Instituttets årsregnskab revideres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik af rigsrevisor, jf. §§ 2 og 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.