Kapitel 3 1 Turismeudviklingsselskaber
Turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme har til opgave at udvikle dansk turisme inden for henholdsvis kyst- og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen og storbyturismen med udgangspunkt i den nationale strategi for dansk turisme, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2 Udviklingsselskaberne skal efter høring af Det Nationale Turismeforum udarbejde udviklingsstrategier for hvert af de tre områder, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3 Turismeudviklingsselskaberne skal årligt aflægge rapport om selskabernes status for udmøntningen af deres udviklingsstrategier til Det Nationale Turismeforum.
Stk. 4 Erhvervsministeriet har en bestyrelsespost i Dansk Kyst- og Naturturisme og i Dansk Erhvervs- og Mødeturisme.
Stk. 5 Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme kan indstille i alt 2 medlemmer til Visitdenmarks bestyrelse efter høring af den rådgivende nomineringskomité, jf. § 5, stk. 2, i lov om Visitdenmark.