Danske Spil A/S’ formål er at udbyde lotterier, væddemål og øvrige spil samt anden virksomhed i forbindelse hermed.
Stk. 2 Danske Spil A/S og selskabets datterselskaber skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.
I tilfælde af Danske Spil A/S’ opløsning har aktionærerne kun krav på indløsning af deres aktier til parikurs og til eventuelt at få udbetalt udbytte for det løbende regnskabsår. Der tages bestemmelse på finansloven om anvendelsen af den herefter tilbageværende selskabsformue.
Stk. 2 I tilfælde af salg af Danske Spil A/S’ datterselskaber tilfalder indtægten fra salget staten. Der tages bestemmelse på finansloven om anvendelsen af indtægten.
Stk. 3 Det årlige udbytte udgør 6 pct. af aktiekapitalen.
Danske Spil A/S ledes af en bestyrelse.
Stk. 2 Generalforsamlingen for Danske Spil A/S vælger indtil 8 medlemmer af bestyrelsen, herunder 1 formand og 1 næstformand, for en periode på 1 år med mulighed for genvalg.
Stk. 3 Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har, så længe de er aktionærer i Danske Spil A/S, ret til at indstille 1 kandidat hver til valg til bestyrelsen.
Overskud, der fremkommer ved udbud af lotteri og klasselotteri her i landet, opgøres og udloddes efter lov om udlodning af overskud fra lotteri.
Stk. 2 Overskud ud over det i stk. 1 nævnte efter udredelsen af skatter, afgifter og gebyrer, gevinsterne og udgifterne til administration, afskrivning m.v. samt eventuelle udgifter i forbindelse med udbud af spil uden for landet anvendes som konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udloddes til Danske Spil A/S.
Stk. 3 Overskud udloddet til Danske Spil A/S efter stk. 2 kan udloddes til staten.
Stk. 2 Finansministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 3 særskilt.
Stk. 3 Ved ikrafttræden af § 3 ophæves § 2, stk. 3, 3. pkt., og § 3, stk. 2 og 3, i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 521 af 12. juni 2009.
Stk. 4 Ved lovens ikrafttræden ophæves § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 3 i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008, som ændret ved § 16 i lov nr. 521 af 12. juni 2009.