Lov om de gymnasiale uddannelser Kapitel 3

Stk. 2 Omfanget af elevernes selvstændige skriftlige arbejde opgøres i fordybelsestid. Institutionens leder kan stille krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybelsestid, således at den bedst muligt kan understøtte aktiviteterne nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Undervisningstid og fordybelsestid opgøres i timer a 60 minutter.

Stk. 4 I uddannelsen til teknisk studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.770 timer, og den overstiger normalt ikke 2.820 timer. Fordybelsestiden er mindst 630 timer for den enkelte elev.

Stk. 5 I uddannelsen til merkantil studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.605 timer, og den overstiger normalt ikke 2.655 timer. Fordybelsestiden er mindst 500 timer for den enkelte elev.

Stk. 6 I den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.600 timer, og den overstiger normalt ikke 2.650 timer. Fordybelsestiden er mindst 500 timer for den enkelte elev.

Stk. 7 I den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 1.845 timer, og den overstiger normalt ikke 1.895 timer. Fordybelsestiden er mindst 390 timer for den enkelte elev.

Stk. 8 Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4-7, er fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. I undervisningstiden indgår herudover en pulje pr. elev på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studentereksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på 150 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor en eller flere elever vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.

Stk. 9 Hovedparten af fordybelsestiden, jf. stk. 4-7, er forhåndstildelt de enkelte fag med skriftligt arbejde og studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. Resten fordeles af institutionens leder på fag med skriftligt arbejde.

Stk. 10 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fordeling af undervisningstid og fordybelsestid mellem de enkelte fag og om omfanget af tid, der kan fordeles af institutionens leder.

Stk. 2 På den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 3, vælger eleverne studieretning og de valgfag, der skal påbegyndes det første år, ved starten af uddannelsen. Kravene til grundforløbet overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige tilrettelæggelse over 2 år.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet, jf. stk. 1, og om kravene til almen studentereksamen i den 2-årige uddannelse, jf. stk. 2, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække, jf. § 25.

Stk. 2 Grundforløbet består af undervisning i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag og i nogle af de studieretningsfag, som udbydes af institutionen. Undervisningen i disse studieretningsfag skal understøtte elevernes valg af studieretning og skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår en grundlæggende indsigt i og erfaring med fagene.

Stk. 3 I grundforløbet indgår tillige undervisning i

• 1) naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen,

• 2) almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen og

• 3) almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb i uddannelsen til almen studentereksamen.

Stk. 4 Institutionens leder kan beslutte, at der i grundforløbet herudover indgår undervisning i andre obligatoriske fag end de i stk. 2 nævnte.

Stk. 5 Forløbene, der er nævnt i stk. 3, evalueres ved afsluttende, interne prøver, som tæller med i elevens samlede eksamensresultat. Endvidere foretages en skriftlig screening i matematik i løbet af grundforløbet.

Stk. 6 Hver elev deltager i løbet af grundforløbet i en evalueringssamtale, der afdækker elevens faglige niveau og ønsker til videregående uddannelse.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om grundforløbet, herunder om mål for og indhold og omfang af de forløb, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 2 Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever i uddannelsen til teknisk studentereksamen have mindst tre fag på A-niveau og i de 3- og 2-årige uddannelser til almen studentereksamen og uddannelsen til merkantil studentereksamen have mindst fire fag på A-niveau.

Stk. 2 Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses for at have afsluttet faget biologi på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, anses for at have afsluttet faget fysik på B-niveau.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.

Stk. 2 Elever, der afslutter faget it på A-niveau, anses for at have afsluttet faget informatik på B-niveau.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.

Stk. 2 Elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet »Naturvidenskab», jf. bilag 1, skal afslutte mindst et af de naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og 12, på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der har mindst tre fremmedsprog.

Stk. 3 Elever, der ikke følger en studieretning inden for hovedområdet »Naturvidenskab«, jf. bilag 1, fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter et af disse fag på mindst B-niveau og faget fysik på mindst B-niveau. Elever, der har mindst tre fremmedsprog, fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter et af disse fag eller faget fysik på mindst B-niveau.

Stk. 4 Elever, der følger en studieretning inden for hovedområdet »Naturvidenskab«, jf. bilag 1, skal have tre af de naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, medmindre elevens naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og 12, enten alle er på mindst B-niveau eller er på A-, B- og C-niveau. Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses for at have afsluttet fagene biologi og kemi på B-niveau. Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, anses for at have afsluttet fagene fysik og naturgeografi på B-niveau.

Stk. 5 Elever, der følger en studieretning inden for hovedområdet »Sprog«, jf. bilag 1, kan udskifte et af de i stk. 1, nr. 12, nævnte fag med latin.

Stk. 6 Elever, der afslutter faget græsk på A-niveau, anses for at have afsluttet faget oldtidskundskab på C-niveau.

Stk. 7 Institutioner efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser kan lade deres elever udskifte fag nævnt i stk. 1, nr. 5, 11 eller 12, med andre gymnasiale fag på C-niveau eller med et løft af niveau i et fag. Sådanne institutioner kan frit tilrettelægge undervisningen i de fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 5 og 11, dog således, at eleverne skal nå de mål for fagene, som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 8.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.

Stk. 2 Institutionens leder opretter studieretninger fra oversigten i bilag 1 og kan i forbindelse med dannelsen af studieretningsklasser, jf. § 31, oprette klasser med elever med forskellige studieretninger.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution med et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt faglig ekspertise kan udbyde en lokal studieretning, der ikke fremgår af bilag 1. Det er en betingelse, at der i studieretningen indgår studieretningsfag, som i antal og niveau svarer til principperne bag studieretningerne i bilag 1, som har gode muligheder for fagligt samspil, og som kan give direkte adgang til relevante videregående uddannelser.

Stk. 4 Institutionens leder kan for elever, som i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller institution, som går om eller vender tilbage fra orlov, eller som har fået merit, tillade, at et eller flere studieretningsfag afviger fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af lokale studieretninger.

Stk. 2 Institutionens leder beslutter udbud og oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil der er mindst ti tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Udbyder institutionen uddannelse på flere forskellige uddannelsessteder, gælder 2. pkt. for hvert enkelt uddannelsessted.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene.

Stk. 2 Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelægges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne, og således at alle elever uanset social baggrund udfordres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan. Institutionen skal sikre tilbud til elever med særlige behov og elever med særlige talenter.

Stk. 3 Elevernes faglige udbytte af undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om elevens faglige progression, og det skal sikres, at eleven systematisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål for egen udvikling.

Stk. 4 Ud over de prøver, som er nævnt i § 21, stk. 5, skal eleverne i løbet af deres uddannelse til i alt mindst fem interne skriftlige eller mundtlige prøver, som fastsættes af institutionens leder, med henblik på at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. De interne prøver skal omfatte skriftlig eller mundtlig prøve i studieretningsfag, i dansk på A-niveau og i matematik på A- eller B-niveau.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling.

Stk. 2 Undervisningen skal, hvor det er relevant, indeholde forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Eleverne skal gennem undervisningen opnå viden om og erfaringer med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at reflektere over egne muligheder og at træffe valg om egen fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt perspektiv.

Stk. 3 Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser.

Stk. 4 Undervisningen skal indeholde forløb og faglige aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt i fagene. Det skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde løsninger på faglige problemstillinger, de ikke har mødt før. Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag og faglige samspil, hvor eleverne reflekteret og analyserende skal anvende faglig viden og faglige metoder til at undersøge og løse konkrete problemer.

Stk. 5 Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gøre eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem indsigt i globale problemstillinger.

Stk. 6 Eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de lærer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne lære at søge information og forholde sig kildekritisk, når de søger viden gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde med skabelsen af digitale produkter.

Stk. 7 Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.

Stk. 2 I uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen indgår et studieområde, der skal styrke elevernes metodebevidsthed og give dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Studieområdets flerfaglige forløb skal desuden medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos eleverne. Forløbet afsluttes med et studieområdeprojekt på tredje år.

Stk. 3 I uddannelsen til merkantil studentereksamen indgår en erhvervscase.

Stk. 4 I uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen indgår i det samlede forløb frem til eksamen aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse og indsigt i betydningen heraf og indsigt i andre forhold af betydning for den personlige sundhed.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om samspil mellem fagene, studieområdet, studieretnings- og studieområdeprojektet, erhvervscasen og fysisk aktivitet.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser.