Lov om ejendomskreditselskaber § 13a

Denne konsoliderede version af lov om ejendomskreditselskaber er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 697 af 25. juni 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 285 af 01. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 1546 af 12. december 2023

§ 13a

Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller mulig overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 12, stk. 4, og § 13, stk. 6.

Stk. 3 Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde, videregives til et ejendomskreditselskab i forbindelse med sager omfattet af kapitel 3 eller af bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, når kunden har givet samtykke til videregivelsen. 1. pkt. finder ikke anvendelse på § 8 b og på bekendtgørelser udstedt i medfør af § 8 a, stk. 6.

Stk. 4 Alle, der modtager personoplysninger, jf. stk. 2, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligten, jf. stk. 1.