Elforsyningsloven § 85d

Denne konsoliderede version af elforsyningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om elforsyning

Lov nr. 375 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 24. oktober 2023,
som ændret ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, lov nr. 704 af 08. juni 2018, lov nr. 2605 af 28. december 2021, lov nr. 745 af 13. juni 2023 og lov nr. 1787 af 28. december 2023

§ 85d

Klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, eller mod regler udstedt i medfør af loven eller forordningen eller afgørelser truffet i henhold til nævnte regler, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2 Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffet af det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder eller strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller mod retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.