Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 40

Denne konsoliderede version af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019,
jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1657 af 30. december 2024 og lov nr. 1687 af 30. december 2024

§ 40

Personer omfattet af § 6, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en »Min Plan« for indsatsen. 1. pkt. gælder dog ikke for personer omfattet af § 6, nr. 6, som er i job.

Stk. 2 Personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en rehabiliteringsplan.

Stk. 3 For personer omfattet af § 6, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel.