Følgende myndigheder og institutioner har pligt til at afgive oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om personnumre for personer omfattet af § 1:
-
1) Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for ydelser nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-11, 13 og 15.
-
2) Søfartsstyrelsen for sygedagpenge og barselsdagpenge nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, efter reglerne for udbetaling til søfarende.
-
3) Udbetaling Danmark for ferieydelse som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, og ydelser nævnt i § 1, stk. 1, nr. 12 og 14.
-
4) Uddannelsesinstitutionerne for ydelser nævnt i § 1, stk. 1, nr. 19 og 21-25.
-
5) Kommunerne for ydelser nævnt i § 1, stk. 1, nr. 17, 20 og 28.
-
6) Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte for ydelser nævnt i § 1, stk. 1, nr. 26 og 27.
-
7) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for godtgørelse m.v. nævnt i § 1, stk. 1, nr. 29.
Stk. 2 Arbejdsmarkedets Tillægspension indhenter nødvendige oplysninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 16 og 18, fra indkomstregisteret, hvortil Arbejdsmarkedets Tillægspension har terminaladgang.
Stk. 3 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter en frist for fremsendelse af oplysninger efter stk. 1.
Stk. 4 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger målgruppen, jf. stk. 1, nr. 1, på grundlag af data i uge 33 i 2020 fra kommunerne, arbejdsløshedskasserne og Udbetaling Danmark, der er indberettet til styrelsens statistiske datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan udtrække data en anden uge, hvis data ikke kan udtrækkes i uge 33.
Stk. 5 Der vil til brug for udsøgningen i medfør af stk. 1, 2 og 4 blive behandlet oplysninger om ydelsestype og personnummer for de personer, som er omfattet af § 1.
Stk. 6 Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler fra CPR oplysninger om navn og adresse på de personer i målgruppen, der ikke har en nemkonto, til brug for meddelelsen efter § 2, stk. 2.