Kapitel 2 1 Bestyrelse
Centeret ledes af en centerbestyrelse, der er ansvarlig for centerets virke. Centerbestyrelsen består af op til 7 medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab:
-
1) Op til 5 medlemmer udpeges af undervisningsministeren.
-
2) 1 medlem udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.
-
3) 1 medlem udpeges af undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren i forening.
Stk. 2 Centerbestyrelsens funktionsperiode er 4 år. Bestyrelsesmedlemmerne kan genudpeges en gang.
Stk. 3 Centerbestyrelsen vælger sin egen formand.
Centerbestyrelsen har ansvaret for centeret og fastsætter centerets virksomhed.
Stk. 2 Centerets daglige ledelse forestås af en centerdirektør, der ansættes og afskediges af centerbestyrelsen.
Centerbestyrelsen fastsætter centerets vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.
Stk. 2 Centerbestyrelsen fastlægger centerets organisation i vedtægten, herunder etableringen af decentrale enheder. Bestyrelsen sikrer, at centeret deltager i nationale og internationale netværksdannelser med andre væsentlige interessenter inden for undervisning i naturfag og naturvidenskab.
Stk. 3 Undervisningsministeren bestemmer, hvor i landet centeret er placeret.
Centerbestyrelsen udarbejder efter forslag fra centerdirektøren et årsprogram for centerets virksomhed, herunder indsatsområder, et budget for centerets virksomhed, centerets regnskab og en årsberetning over centerets aktiviteter i det seneste år. Nærmere regler herfor fastsættes i centerets vedtægter, jf. § 5.
Stk. 2 Centerets årsprogram skal godkendes af undervisningsministeren og herefter offentliggøres.