Kapitel 7 1 FerieKonto
Beskæftigelsesministeren varetager administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2 FerieKonto træffer afgørelse i sager om
-
1) dispensation fra fristen i § 26, stk. 5,
-
2) udbetaling af beløb efter § 27, stk. 1,
-
3) betaling af renter efter § 31, stk. 3,
-
4) tvister om renter efter § 34, stk. 4, mellem arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, og Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond,
-
5) indbetaling til FerieKonto, når en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien eller på anden vis har modtaget feriebetalingen med urette, jf. § 33, og
-
6) tilbageholdelse og modregning efter § 29, når feriegodtgørelsen skal indbetales til FerieKonto jf. § 31, stk. 2.
Stk. 3 FerieKonto administrerer den dansk-tyske ferieaftale af 14. maj 2002 om gensidig anerkendelse af feriesystemer og lignende aftaler om gensidig anerkendelse af feriesystemer.
Stk. 4 FerieKonto udtager hvert år et antal virksomheder og lønmodtagere til stikprøvekontrol for udbetalinger efter § 23, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. og 3. pkt., § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 24 a og § 26, stk. 1.
FerieKonto kan indhente og behandle oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med overholdelsen af denne lov, herunder foretage registersamkøring. Oplysningerne kan indhentes fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2 Afgivelse af oplysningerne efter stk. 1 skal ske inden 10 hverdage efter påkrav.
Stk. 3 FerieKonto kan til brug for administration af og kontrol med denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Denne adgang omfatter alle oplysninger om indkomst, herunder modtagelse af offentlige ydelser, løn- og ansættelsesperiode og ferie m.v.
Stk. 4 FerieKonto kan til brug for administration af denne lov foretage registersamkøring i kontroløjemed af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1 og 3.
Stk. 5 FerieKonto kan videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge. FerieKonto kan videregive oplysninger om uhævet feriebetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond til brug for korrekt afregning heraf, jf. § 34, stk. 3.
Stk. 6 Arbejdsmarkedets Feriefond kan indhente regnskabsoplysninger m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af § 34, stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond kan indhente og videregive oplysninger om uhævet feriebetaling, jf. stk. 5, til en privat feriefond til brug for korrekt afregning heraf, jf. § 34, stk. 3.
Stk. 7 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks og kommunale og statslige myndigheders betaling for adgang til oplysninger i FerieKonto, herunder om beløbets størrelse. Bekendtgørelse om ferie
Stk. 8 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger FerieKonto kan indhente og behandle til brug for administration og kontrol, jf. stk. 1. Bekendtgørelse om ferie
Til brug for FerieKontos administration, jf. § 36, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 35, skal FerieKonto behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.
Stk. 2 FerieKonto vil i medfør af stk. 1 behandle oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, ansættelsesforhold, optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitet og oplysninger om indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.
Stk. 3 FerieKonto indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registeret, CVR-registeret og told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4 Til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om ansatte og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, beregnet og skyldigt bidrag, oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag, og oplysninger om indberettet ATP-bidrag.
Stk. 5 Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registeret, CVR-registeret og told- og skatteforvaltningen.
Ved fravigelse af kravet om indbetaling til FerieKonto efter § 31, stk. 2, jf. § 3, stk. 4, har garantiordningen pligt til at meddele FerieKonto, hvilke virksomheder der er omfattet af garantiordningen.
Stk. 2 FerieKonto kan videregive oplysninger til garantiordningen om, hvilke lønmodtagere og indberetninger der er omfattet af garantien. Ved en virksomheds konkurs eller efter henvendelse fra en lønmodtager kan FerieKonto videregive oplysninger til garantiordningen om andre indberetninger til FerieKonto, der vedrører lønmodtagere omfattet af garantien.
Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for garantiordningernes oplysningspligt efter stk. 1 og nærmere regler for videregivelse af de nødvendige oplysninger til brug for garantiordningernes sagsbehandling efter stk. 2. Bekendtgørelse om ferie
FerieKontos afgørelser truffet efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for ATP m.m., inden 4 uger efter at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2 Klagen sendes til FerieKonto, som vurderer sagen på ny. Fastholder FerieKonto sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til Ankenævnet for ATP m.m., og sagens parter underrettes samtidig herom. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.