For filialer her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, finder §§ 43-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder også anvendelse.
Stk. 2 For filialer her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 44-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 3 Loven finder i øvrigt anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte filialer med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør.
Stk. 4 For investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver sådan aktivitet her i landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles som professionelle kunder, finder § 42 anvendelse.