Kapitel 3 1 Uddannelsens struktur, indhold m.v.
Der er følgende uddannelsesspor på forberedende grunduddannelse:
-
1) Almen grunduddannelse.
-
2) Produktionsgrunduddannelse.
-
3) Erhvervsgrunduddannelse.
Stk. 2 Almen grunduddannelse indeholder et introducerende niveau og tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til niveau 1 og 2 i kvalifikationsrammen for livslang læring samt et hf-forberedende niveau.
Stk. 3 Produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse indeholder et introducerende niveau og op til tre efterfølgende undervisningsniveauer svarende til henholdsvis niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Stk. 4 Eleverne skal tilbydes relevante valgfag på tværs af uddannelsesspor.
Stk. 5 Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
-
1) indhold, læreplaner og fagbilag for fagene henholdsvis faglige temaer, værkstedsundervisning m.v., jf. §§ 11-17,
-
2) fagrække, valgfag, faglige mål og identitet, herunder om del- og slutmål, indhold og opdeling på og varighed af forskellige niveauer,
-
3) didaktik, arbejdsformer og samspil på tværs af fag og faglige temaer og
-
4) prøve- og evalueringsformer.
Institutionerne skal tilbyde et introduktionsforløb, der skal styrke elevernes forudsætninger for at vælge det uddannelsesspor og niveau, der passer bedst til deres behov.
På almen grunduddannelse er fagligheden primært forbundet med almene fag. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for en bred, almen fagrække, der i videst muligt omfang tilrettelægges på en praksisrettet måde. Desuden skal der indgå helhedsorienteret undervisning på tværs af fag. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse.
Undervisningsniveauerne på almen grunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele teori og en tredjedel praksis.
Stk. 2 Det hf-forberedende niveau tilrettelægges, med henblik på at eleven kan erhverve en eksamen, der kvalificerer til optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning), jf. lov om de gymnasiale uddannelser.
På produktionsgrunduddannelse er fagligheden primært forbundet med praktisk arbejde, værkstedsundervisning og opgaveløsning med henblik på produktion, herunder som erhvervstræning i samarbejde med virksomheder. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for det praktiske arbejde, der integreres med undervisning i almene fag. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven tilegner sig hensigtsmæssige arbejdsvaner og udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig beskæftigelse.
Undervisningsniveauerne på produktionsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele produktion og en tredjedel teori.
Stk. 2 Undervisningen tilrettelægges inden for faglige temaer. Institutionens bestyrelse fastsætter på et møde, hvilke faglige temaer der anvendes på de enkelte skoler. Valget af faglige temaer og undervisningen knyttet hertil skal styrke elevens grundlag for efterfølgende beskæftigelse på det lokale og regionale arbejdsmarked og således afspejle den lokale erhvervsstruktur og de lokale beskæftigelsesmuligheder.
Stk. 3 Undervisningen skal indeholde lære om privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære.
Stk. 4 Undervisningen skal være praksisrettet og tilrettelægges med udgangspunkt i reel produktion af varer og tjenesteydelser med henblik på afsætning og på elevernes varetagelse af jobfunktioner inden for et fagligt tema.
På erhvervsgrunduddannelse er fagligheden primært forbundet med virksomhedspraktik på det private eller det offentlige arbejdsmarked tilvejebragt af kommunalbestyrelsen. Uddannelsens formål, jf. §§ 1-3, realiseres inden for en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, som understøtter praktiske færdigheder, der kan anvendes i virksomhedspraktikken. Der skal i undervisningen lægges vægt på, at eleven opnår kendskab til arbejdsfunktioner og opnår viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet, og udvikler evner og mulighed for senere overgang til en erhvervsuddannelse eller varig beskæftigelse.
Undervisningsniveauerne på erhvervsgrunduddannelse tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele virksomhedspraktik og en tredjedel skoleundervisning.
Stk. 2 Skoleundervisningen skal medvirke til at give eleven relevante kundskaber og praktiske færdigheder, som er af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i virksomhedspraktikken, samt forudsætninger for fortsat uddannelse.
Stk. 3 Virksomhedspraktik skal foregå på grundlag af et ansættelsesforhold med en virksomhed og skal give eleven
-
1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,
-
2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og
-
3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målene med virksomhedspraktikken som led i elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Praktikaftalen skal endvidere angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med i praktikperioden.
Stk. 2 Praktikaftalen skal være skriftlig og underskrevet af eleven og virksomheden senest ved praktikperiodens begyndelse. Aftalens gyldighed er betinget af, at kommunalbestyrelsen godkender, at den bidrager til at opfylde elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Aftalen skal endvidere indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse. Det skal af praktikaftalen fremgå, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3 Institutionen skal synliggøre målene med virksomhedspraktikken for eleven og for virksomheden og følge op på indfrielse af disse.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Dette gælder tilsvarende for elever, som mister en praktikaftale. Kan der ikke fremskaffes en praktikaftale for eleven om virksomhedspraktik i en virksomhed, kan virksomhedspraktikken gennemføres på institutionen. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til institutionen på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor.
Stk. 5 Er praktikaftalens arbejdsområde og funktioner ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, skal løn- og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretlig vej, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår.
Stk. 6 For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige en praktikaftale.
Stk. 7 Undervisningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af virksomhedspraktik på institutionen og om samarbejdsaftalens indhold, jf. stk. 4.
Kommunalbestyrelsen stiller i særlige tilfælde en virksomhedsmentorordning til rådighed for eleven i forbindelse med virksomhedspraktik på erhvervsgrunduddannelse.
På almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelse kan der tilrettelægges forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning, med henblik på at eleven på baggrund af erfaring med dagligdagen i en virksomhed og deltagelse i visse arbejdsopgaver får erfaringer, der styrker og kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv.
På erhvervsgrunduddannelse kan der tilrettelægges forløb, hvori der indgår elementer af erhvervstræning, når det vurderes, at det vil udgøre en hensigtsmæssig del af elevens forløb, herunder fordi eleven herigennem kan opnå en længerevarende virksomhedspraktik eller beskæftigelse i en virksomhed efter endt uddannelse.
Erhvervstræning, jf. §§ 20 eller 21, kan for den enkelte elev have en varighed på højst 4 uger ad gangen og højst 12 uger i alt pr. påbegyndt år.
Stk. 2 Institutionen inddrager det lokale erhvervsliv m.v., med henblik på at eleverne modtager relevant erhvervstræning.
Stk. 3 Erhvervstræning må ikke indebære, at eleven bidrager til virksomhedens produktion.
Uddannelsesspor kan tilrettelægges med kombinationsforløb, i det omfang dette indeholder elementer fra kompetencegivende ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Kombinationsforløb på erhvervsgrunduddannelse kan tillige indeholde ophold på folkehøjskoler.
Stk. 2 Institutionen samarbejder med andre institutioner om tilrettelæggelse og gennemførelse af elevers kombinationsforløb.
Stk. 3 Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og indhold af kombinationsforløb.
Eleven kan løbende skifte uddannelsesspor.
Stk. 2 Forudsætter skift af uddannelsesspor ændring i forhold til elevens mål i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kræves godkendelse fra kommunalbestyrelsen.
Stk. 3 Vurderer institutionen, at eleven har gennemført sit uddannelsesforløb på den forberedende grunduddannelse på et tidspunkt, som ikke passer med elevens overgang til en ungdomsuddannelse, kan undervisningen af eleven differentieres eller tilrettelægges med kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik.
Stk. 4 Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for og beslutning om skift af uddannelsesspor m.v.
På baggrund af elevens uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, udarbejder institutionen sammen med eleven en forløbsplan, som fastlægger indholdet af elevens uddannelsesforløb.
Stk. 2 Eleven skal i forbindelse med forløbsplanens udarbejdelse have mulighed for at redegøre for sine personlige, sociale og faglige forudsætninger og sine ønsker om personlig, social og faglig udvikling.
Forløbsplanen skal fastlægge
-
1) elevens uddannelsesspor,
-
2) elevens niveaumæssige indplacering,
-
3) uddannelsesforløbets enkeltelementer og målene herfor, herunder valgfag, kombinationsforløb, erhvervstræning og virksomhedspraktik samt varigheden heraf,
-
4) hvordan målene i uddannelsesplanen nås,
-
5) elevens behov for særlig hensyntagen eller støtte, jf. §§ 30-34,
-
6) hvordan undervisningen for elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger, og
-
7) hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleven kan styrke sine personlige og sociale kompetencer med sigte på at begå sig på en arbejdsplads eller gennemføre en ungdomsuddannelse.
Stk. 2 Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forløbsplanens indhold, struktur m.v.
Følger en elev ikke forløbsplanen, eller giver andre grunde anledning dertil, skal institutionen tage initiativ til, at planen tilpasses, med henblik på at eleven kan opnå målene i uddannelsesplanen hurtigst muligt. Ændringer af forløbsplanen forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Institutionen organiserer og tilrettelægger uddannelsen i et inkluderende læringsmiljø. Alle dele af undervisningen skal tilrettelægges struktureret med tydelige rammer og klare instruktioner. Det påhviler institutionens leder at sørge for, at eleverne møder tydelige mål og får direkte instruktion og løbende tilbagemeldinger på deres udvikling, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i uddannelsens faglige og sociale fællesskaber.
Stk. 2 Sproglig udvikling og faglig dokumentation skal indgå i alle fag og faglige temaer.
Stk. 3 Eleverne skal på tværs af uddannelsesspor have mulighed for at udfolde deres kreative evner med henblik på at øge motivationen for at udvikle kompetencer på områder ud over fag og faglige temaer, valgfag og værkstedsundervisning.
Stk. 4 Undervisningen af elever med ordblindhed og elever med andre behov for særlig hensyntagen eller støtte skal være helhedsorienteret og så vidt muligt ske gennem det inkluderende læringsmiljø. Undervisningen skal understøtte og motivere til anvendelse af kompenserende hjælpemidler efter § 33.
Stk. 5 Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undervisningens organisering og tilrettelæggelse, tiltag inden for det inkluderende læringsmiljø m.v.
It inddrages i undervisningen i afsøgningsforløb og på undervisningsniveauer.
Stk. 2 Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om it i undervisningen, herunder om virtuelle undervisningsformer og fjernundervisning.
Seksualundervisning skal, hvor det er relevant, indgå som en del af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne opnår viden om og indsigt i seksualområdet og får mulighed for at reflektere herover.
For elever med behov for særlig hensyntagen eller støtte planlægger institutionen så vidt muligt inden uddannelsesstart undervisningen på baggrund af beskrivelsen af elevens kendte støttebehov fra hidtidige skole- og uddannelsesforløb i uddannelsesplanen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 2 Til elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal institutionen tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed, herunder til, hvorvidt den pågældende er myndig.
Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:
-
1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
-
2) Personlig assistance og sekretærhjælp.
-
3) Særligt udformede undervisningsmaterialer.
-
4) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2 Elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i virksomhedspraktik, erhvervstræning og kombinationsforløb.
Stk. 3 Eleven kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:
-
1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.
-
2) Uddannelsens prøver og eksaminer.
-
3) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.
Stk. 4 Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2 Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3 Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 34, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., barnets lov eller lov om social service, og op til 3 måneder efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse.