Kommunerne afregner til staten et beløb, der opgøres som en del af den samlede nedsættelse af indkomstskatten til staten for et indkomstår som følge af skatteloftet efter personskattelovens § 19.
Der opgøres et beløb for kommuner, for hvilke følgende betingelser er opfyldt for det enkelte indkomstskatteår:
-
1) Den kommunale udskrivningsprocent overstiger den efter § 2, stk. 2, opgjorte procent, og
-
2) den kommunale udskrivningsprocent for indkomståret er højere end den kommunale udskrivningsprocent for 2007.
Stk. 2 . Den i stk. 1, nr. 1, anførte procent opgøres som den størrelse, den kommunale udskrivningsprocent højst kan have for det pågældende indkomstår, uden at skatteloftet, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, finder anvendelse.
For de kommuner, der er omfattet af § 2, opgøres beløbet ved at gange kommunens skønnede indkomstgrundlag for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 2, med den mindste af følgende to størrelser:
-
1) Det antal procentpoint, hvormed den kommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den kommunale udskrivningsprocent for 2007.
-
2) Det antal procentpoint, hvormed den kommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den efter § 2, stk. 2, opgjorte procent.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om beregning og afregning af beløb efter denne lov og regler om opgørelsen af kommunens skønnede indkomstgrundlag for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 2, som er anført i § 3. Bekendtgørelse om kommuners afregning af beløb til staten som følge af personskattelovens skrå skatteloft for personlig indkomst
Stk. 2 Kommunens skønnede indkomstgrundlag for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 2, som anført i § 3 indgår i opgørelsen endeligt som opgjort pr. 1. juli i indkomståret.