Anmodning om meddelelse af forbud eller påbud i medfør af § 8 skal være indgivet til retten, inden 6 måneder efter at forretningshemmelighedshaveren har fået et sådant kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, at forretningshemmelighedshaveren har tilstrækkeligt grundlag for indgivelse af anmodningen.
Stk. 2 Sagsanlæg med påstand om fastsættelse af foranstaltninger i medfør af § 12, stk. 1, skal være indgivet til retten, inden 6 måneder efter at forretningshemmelighedshaveren har fået et sådant kendskab til den ulovlige erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden, at forretningshemmelighedshaveren har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg.