Kapitel 1 Lovens område
Loven omfatter personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, samt militært personel, der er afskediget eller hjemsendt, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2 Bestemmelserne i § 3, § 11, stk. 2, og §§ 11 a-11 d gælder for alt personel inden for Forsvarsministeriets område, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Loven omfatter ikke frivillige i hjemmeværnet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Bestemmelsen i § 13 a gælder for enhver, som er klageberettiget.
Kapitel 2 Inddeling
Militært personel omfatter: Bekendtgørelse om militære grader mv. for personel i det militære forsvar
-
1) Befalingsmænd og menige, der indordnes i en rækkefølge af militære grader efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse,
-
2) auditørpersonel, gejstligt personel og musikpersonel samt andet personel efter forsvarsministerens bestemmelse.
Stk. 2 Befalingsmænd omfatter personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.
Stk. 3 Ingen kan ansættes eller indkaldes som militært personel, før de er fyldt 18 år.
Civilt personel kan midlertidigt tillægges status som militært personel, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og tillægges kommandomæssige beføjelser. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Kapitel 3 Tilgang og afgang mv.
Forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan ikke overstige i alt 24 måneder. Bekendtgørelse om bedømmelses- og antagelseskommissioner samt om overførelse af personel fra frivillig tjeneste til værnepligtstjeneste i forsvaret Bekendtgørelse om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen
Stk. 2 Forsvarsministeren fastsætter regler om uddannelse af værnepligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse. Bekendtgørelse om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen
Stk. 3 Forsvarsministeren fastsætter aflønningen af personel, der aftjener værnepligt. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere regler for udbetaling mv., herunder ydelse af forskud ved indkaldelse og indeholdelse i lønnen til dækning af gæld til forsvaret.
Stk. 4 Forsvarsministeren fastsætter, i hvilket omfang værnepligtiges strafafsoning eller ulovlige fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og den tid, den pågældende eventuelt har været ulovligt fraværende. Bekendtgørelse om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen
Stk. 5 Værnepligtige skal give vedkommende militære myndigheder de oplysninger om deres uddannelsesforhold, der har betydning for værnepligtstjenesten.
Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 5-årsperioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.
Stk. 2 Pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter stk. 1 gælder ikke for hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 8.
Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er aktiveret i et mobiliseringskompagni ved udløbet af 5-årsperioden. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier.
Forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, jf. §§ 7 og 8, Bekendtgørelse om forøgelse af forsvarets styrker m.v.
-
1) under krig eller andre ekstraordinære forhold og
-
2) i katastrofetilfælde.
Stk. 2 Under de forhold, der er nævnt i stk. 1, har ansatte i forsvaret pligt til at forrette tjeneste og kan ikke forlange ansættelsesforholdet eller rådighedskontrakten bragt til ophør.
Stk. 3 Ansatte, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, har pligt til at forrette tjeneste under de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4 Militært personel, der tidligere har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, har under de forhold, der er nævnt i stk. 1, pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Tjenesten kan ikke overstige i alt 36 måneder. Pligten gælder dog ikke for tidligere ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i forsvaret.
Stk. 5 Ansatte, herunder tidligere ansatte, jf. stk. 4, der forretter tjeneste under de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, ydes løn m.v. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
Stk. 6 Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for forsvaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste.
Kapitel 4 Forskellige bestemmelser
Personellet har efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder tjeneste i forbindelse med opgaver, der udføres efter anmodning fra internationale organisationer mv.
Stk. 2 Personel, der forretter tjeneste i udlandet, vil kunne oppebære udetillæg mv. efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af erstatning, herunder for tab af forsørger, samt godtgørelse for varigt men til personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver, og som omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af tjenesten. Bekendtgørelse om forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning
Stk. 2 Erstatning for tab af forsørger udbetales til den efterladte ægtefælle, samlever eller børn under 21 år. Såfremt der ikke efterlades nogen berettiget til erstatning for tab af forsørger, udbetales en erstatning til boet. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3 Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på personel, som i tjenesten rydder, bortsprænger, fjerner eller destruerer ammunition, sprængstoffer og lign., for hvis fremstilling og udlægning det danske forsvar ikke er ansvarligt.
Stk. 4 Størrelsen af erstatninger og godtgørelse for varigt men fastsættes på de årlige bevillingslove.
Personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, og som kommer til skade eller omkommer under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet, kan få udbetalt en supplerende skattepligtig løbende ydelse. Ved tilskadekomst udbetales ydelsen til den skadelidte, og en skattepligtig løbende tillægsydelse udbetales til den skadelidtes børn under 21 år. Ved dødsfald udbetales en supplerende skattepligtig løbende ydelse til den efterladte ægtefælle og efterladte børn under 21 år.
Stk. 2 Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om ydelsen efter stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte kriterier for beregning af ydelsen og nærmere kriterier for tildeling af ydelsen, herunder krav om, at der skal være en anerkendt arbejdsskade, krav til erhvervsevnetab, krav om, at skaden skal have været egnet til at medføre afskedigelse, og regler om vurderingen i sager, hvor der foreligger konkurrerende afskedigelsesårsager.
Stk. 3 For personel, der er omkommet eller kommet til skade under eller som følge af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra den 14. august 1996. For personel, der er omkommet eller kommet til skade under eller som følge af tjeneste under udsendelse før den 14. august 1996, kan udbetaling af den supplerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra den 1. januar 2018.
Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte til personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i de i § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver, og som kommer til skade under eller som følge af tjenesten.
Stk. 2 Godtgørelsen efter stk. 1 kan udbetales for perioden, fra tilskadekomsten er sket, og indtil en mengrad er fastsat.
Forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af kulancemæssig godtgørelse til personel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i de i § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver, og som mister eller får beskadiget personlige ejendele som følge af tilstedeværelse i områder under krig eller krigslignende forhold.
Forsvarsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om varigheden af den tjeneste, ansatte i forsvaret forpligter sig til at udføre efter endt uddannelse eller efter afgang fra uddannelsen af årsager, som skyldes eget forhold. Bekendtgørelse om tjenestepligt for forsvarets personel i forbindelse med uddannelse
Tjenstgørende personel, der skal afskediges inden det fyldte 60. år, har under forudsætning af tilfredsstillende tjenstlige forhold fortrinsvis adgang til ansættelse ved myndigheder og institutioner mv. under Forsvarsministeriet i stillinger, der ikke efter normal praksis besættes som avancementsstillinger, og hvortil de pågældende efter deres uddannelse og tjeneste må anses for egnede.
Forsvarets Personeltjenestes afgørelser i sager om afsked, sager om erstatning og godtgørelse i forbindelse med personskade, sager om erstatning for manglende opfyldelse af tjenestepligt og sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager kan påklages til forsvarsministeren. Andre afgørelser truffet af Forsvarets Personeltjeneste i ansættelses- og personalesager kan ikke påklages til forsvarsministeren, medmindre andet er fastsat ved lov.
Ved uddannelser og undervisning, som er oprettet ved eller i henhold til lov inden for Undervisningsministeriets og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings områder, har uddannelsessøgende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, ret til fravær i forbindelse med indkaldelse efter kontrakten. Tilsvarende gælder for praktikuddannelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 2 Er det samlede fravær i forbindelse med indkaldelse efter kontrakten under 1 måned af et undervisningsår, har den uddannelsessøgende krav på dispensation fra eventuelle mødepligtsbestemmelser. Er fraværet af længere varighed, har den uddannelsessøgende krav på orlov fra uddannelsen eller undervisningen. Er den uddannelsessøgende optaget på en uddannelse eller til en undervisning, der endnu ikke er påbegyndt, kan uddannelsesinstitutionen i stedet for orlov give garanti for optagelse på et senere tidspunkt.
Stk. 3 Ved udløbet af orlovsperioden har den uddannelsessøgende ret til at vende tilbage til uddannelsen eller undervisningen, hvis den fortsat udbydes af uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen afgør, hvor i uddannelsesforløbet den uddannelsessøgende skal begynde igen.
Stk. 4 Hvor udsendelsen skønnes at være af mere end 3 måneders varighed, kan den uddannelsessøgende i stedet for orlov vælge at framelde sig uddannelsen eller undervisningen. Den uddannelsessøgende har i så fald ret til at få tilbagebetalt den del af en eventuel deltagerbetaling eller andre former for gebyr m.v., som den uddannelsessøgende ikke har modtaget uddannelse, undervisning, kost, logi eller andre ydelser for, og som overstiger 1.000 kr. For at få et krav på tilbagebetaling skal den uddannelsessøgende have oplyst uddannelsesinstitutionen om denne ret til framelding i forbindelse med ansøgningen om optagelse.
Stk. 5 For elever i erhvervsuddannelser eller landbrugsuddannelser med en uddannelsesaftale finder reglerne i lov om værnepligtsorlov og om orlov ved forsvarets udsendelse af lønmodtagere til udlandet anvendelse. Stk. 4 finder dog tilsvarende anvendelse med hensyn til ret til tilbagebetaling.
Stk. 6 Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister bestemme, at orlovsordningen også skal gælde andre offentligt anerkendte uddannelser. Bekendtgørelse om orlov til uddannelsessøgende, der har tegnet kontrakt med forsvaret om udsendelse