Kapitel 1 1 Lovens formål og definitioner
Lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.
Ved en flygtning forstås i denne lov
-
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,
-
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,
-
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,
-
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,
-
5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller
-
6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
Stk. 2 Ved en familiesammenført forstås i denne lov
-
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller
-
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.